En geléagtig klump med øjne, pletter og en sugekop på maven var en del af fangsten, da en gruppe forskere skulle studere dybhavet nær Alaska.
På Twitter deler et medlem af forskergruppen, Sarah Friedman, et billede af den mystiske fisk med ordene: ‘Har i lang tid håbet at se en af dem her’.
Fisken er af arten ringbug, og den, forskerne her har hevet op fra mørket, er en plettet Crystallichthys cyclospilus, der lever i det nordlige Stillehav på dybder ned til 830 meter.
Fisken er stort set gennemsigtig, sandsynligvis for at skjule sig fra rovdyr, fortæller Sarah Friedman til mediet Live Science.
Gelékroppen menes at være en tilpasning, der skal hjælpe dybhavsfisken til at modstå opdrift og svømme effektivt i det voldsomme tryk, der findes på de dybder, den lever i.
En fisk, der sjældent fanges
»Fundet af en ringbug i dybhavet er ikke så overraskende. Der er meget biodiversitet i dybhavet, der er skjult for det menneskelige øje,« siger Steen Wilhelm Knudsen til Videnskab.dk, da han hører om forskernes Crystallichthys cyclospilus, der - vist nok - ikke har et dansk navn.
»Der er altså ikke tale om en ny art for videnskaben, men derimod et spændende fund af en dybhavsfisk, der sjældent bliver fanget,« siger Steen Wilhelm Knudsen og tilføjer, at Crystallichthys cyclospilus blev beskrevet første gang i 1912.
Steen Wilhelm Knudsen forsker ved NIVA Danmark, en uafhængig forsknings- og rådgivningsvirksomhed på vandmiljøområdet, og er også tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum, KU, som gæsteforsker.
\ Ringbugens evolution
I 2007 lavede Steen Wilhelm Knudsen et studie af ringbugens evolution baseret på DNA-analyse af vævsprøver fra fisk.
Et overraskende fund var, at arterne i familien af ringbuge fordeler sig i to grupper:
- Dem, der lever på lavt vand (<750 m)
- Dem, der lever på dybt vand (>750 m)
»Ringbugen, som er fundet ud for Alaska, er speciel ved, at den evolutionært befinder sig lige imellem de arter, der foretrækker de to forskellige dybder,« siger han.
Fundet af ringbuge ved Alaska ændrer dog ikke umiddelbart ved vores forståelse af fiskens evolution.
Han har blandt andet forsket i ringbuge og fortæller, at ringbugfamilien rummer mere end 400 arter.
To af dem er endda almindelige på lavt vand i danske farvande.
Navnet, forklarer han, har ringbugen fået efter den sugeskive, der sidder på dens bug, og som den bruger til at suge sig fast på overflader, såsom sten, for at undgåuden at blive revet med af strømmen.
Hos Crystallichthys cyclospilus er sugeskiven »temmelig reduceret,« og det er ret normalt for mange af de arter af ringbuge, der lever på dybder over 750 meter.
De har ikke brug for sugeskiven i lige så høj grad som ringbuge, der lever tættere på overfladen, og derfor har de gennem evolutionen gradvist mistet den, forklarer Steen Wilhelm Knudsen.
Flere mystiske fisk fra dybet
Forskerne fangede ringbugen, mens de var på arbejde for det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).
Målet med turen var at danne sig et overblik over økosystemet og undersøge populationen af mere almindelige fiskearter, der målrettet fiskes efter.
Men de fangede altså også 4-5 forskellige eksemplarer af den plettede ringbug på turen, foruden:
- En såkaldt havedderkop (der ikke er en edderkop, men har visse åbenlyse ligheder med en)
- En kikkertfisk, der kan vende sine øjne og kigge op og igennem sit eget gennemsigtige hoved (sådan en har vi skrevet om hér)
- En havtaske med karakteristisk kæmpegab, rækker af spidse tænder og en lysende antenne, der skal lokke byttet tættere på i mørket
Mangfoldig dybhavsbiodiversitet
Det er vanskeligt at fiske i dybhavet, fortæller Steen Wilhelm Knudsen, og derfor har vi generelt en dårlig forståelse for, hvor mangfoldig en økologi og biodiversitet, der findes der.
Når forskerne fanger en ringbug ud for Alaskas kyst, giver det os derfor en vigtig viden om, hvor netop den art af ringbug lever i 2022.
Klimaforandringerne påvirker nemlig også fiskene i dybhavet. Arter, der lever bedst i koldt vand i Arktis, kan tænkes at trække yderligere nordpå, og hvis man skal koble de bevægelser til stigning i havtemperatur, er man selvfølgelig nødt til at vide, hvor fiskene var til at begynde med.
