Bizar fisk med gennemsigtigt hoved fanget på video
Forskere optog for nylig en video af den sjældne og bizarre kikkertfisk, der kan se gennem sin pande. Lektor fra Statens Naturhistoriske Museum forklarer, hvorfor den ser sådan ud.
kikkertfisk

Kikkertfiskens øjne peger direkte opad i søgen efter føde. (Foto: MBARI 2004)

Kikkertfiskens øjne peger direkte opad i søgen efter føde. (Foto: MBARI 2004)

Den spøjse kikkertfisk (Macropinna microstoma), som forskere kun er stødt på ni gange, blev for nylig filmet ud for Californiens kyst. 

På den spektakulære video kan man tydeligt se fiskens bemærkelsesværdigt gennemsigtige hoved og store, grønne øjne.

Det skriver ScienceAlert.

Se videoen af kikkertfisken her. (Video: MBARI)

Fisken blev fundet ved hjælp af en undervandsrobot på omkring 650 meters dybde i Monterey Submarine Canyon, som er en af de dybeste undervandskløfter ved stillehavskysten. 

Thomas Knowles, der er senior akvarist på Monterey Bay Aquarium, var med til at gøre opdagelsen.

»Kikkertfisken så i starten meget lille ud derude i det blå, men jeg vidste med det samme præcis, hvad jeg kiggede på. Den er ikke til at tage fejl af,« siger Thomas Knowles ifølge ScienceAlert.

Thomas Knowles var hurtig til at få kameraet til at holde fokus, mens en af hans kolleger sørgede for at styre undervandsrobotten, så man kunne se fisken.

»Vi vidste alle sammen, at det her formentlig var en oplevelse, som vi kun ville få en enkelt gang i vores liv,« siger Thomas Knowles til Science Alert.

Fisken skal kunne se både op og ligeud

Ifølge Peter Rask Møller, der er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum, og som har fisk og akvatisk biologi som hovedområde, er der en interessant grund til, hvorfor fisken ser ud, som den gør.

»Det er meget typisk, at rovfisk jager opad. Kikkertfisken har fået et gennemsigtigt kranie, så den kan se direkte opad efter byttedyr. Den skal dog samtidig også være i stand til at kigge ligeud, fordi den skal kunne fokusere på sit bytte, når den angriber,« siger Peter Rask Møller. 

Kikkertfisken har nemlig ikke en særlig stor mund sammenlignet med mange andre dybhavsfisk, så den skal være meget præcis, når den angriber sit bytte. Hvis den ikke kunne se gennem sin pande, ville den ikke kunne se både opad og ligeud på samme måde.

Giver bedre syn i dybhavet

Fiskens bizarre udseende handler ifølge Peter Rask Møller i høj grad også om, at den skal kunne detektere lys, som på den her dybde næsten udelukkende kommer fra andre dyrs bioluminescence - når dyr ved en kemisk reaktion er i stand til at udsende lys.

»Den skal kunne detektere lys fra mange sider, fordi det er lig med føde - derfor er det en fordel, at der ikke er hud og skæl rundt om øjnene, som ville have givet den en dårligere synsvidde,« siger Peter Rask Møller. 

Kikkertfisken spiser mange forskellige gopler, fisk og krebsdyr. Samtidig har forskere ifølge Peter Rask Møller en teori om, at kikkertfisken stjæler fra lysende gopler.

Gopler får føde ved at fange fisk i deres tentakler, og visse goplearter lyser op i dybhavsmørket. Peter Rask Møller forklarer, at man mener, at kikkertfisken har lært at opdage goplerne på deres lys, og at den er i stand til at stjæle de byttedyr, der skulle være faldet i goplens fælde.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk