Landmanden på marken tørrer træt en sveddråbe af panden med bagsiden af hånden. I timevis har han plejet sine kål og kartofler.
Mennesket begyndte at dyrke jorden for omkring 10.000 år siden i Mellemøsten. Men faktisk var vi langt fra de første.
For i jorden under støvlerne på landmænd gennem historien, har der kravlet små myrer rundt uden at blive bemærket.
De har hentet blade fra skoven hjem til deres myrebo, hvor bladene langsomt er blevet nedbrudt og er genopstået som en svamp fuld af næring til myrerne.
Selvom myrer er mere undseelige, har de altså arbejdet mindst lige så sveddryppende hårdt som landmanden på marken.
»Myrerne har været på Jorden længe før os og har dyrket landbrug i 50 millioner år. I stedet for kartofler og tomater har de dyrket en svamp, som de spiser,« forklarer Veronica Sinotte, der er kandidatstuderende på Center for Social Evolution på Københavns Universitet.
Hun er under myreforskernes kyndige vinger og forklarer stolt om grundforskningscenterets observationer af de spinkeltbenede kræ.
\ Læs mere
Passer godt på afgrøderne
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk sætter hen over efteråret fokus på grundforskning.
Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag, og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
Læs meget mere i vores store tema.
Myrerne passer godt på deres afgrøder ligesom landmanden.
»De fjerner ‘ukrudt’ og dårlig svamp ved hjælp af antimikrobielle stoffer, som de ‘sprøjter ud’ og bruger som en slags pesticider mod bakterier og parasitter,« forklarer Veronica Sinotte.
De fleste myrer er endda smartere indrettet end landmanden, fordi de producerer deres egen antibiotika – eller i hvert fald lignende stoffer, der ses som to hvide pletter på brystet.
På den måde kan de bekæmpe sygdomme i deres afgrøde, svampen, og hos dem selv.
\ Læs mere
Det betaler sig at arbejde sammen
Myrer har altså et system for landbrug meget lig menneskets – de kom bare før os.
Evnen til at samarbejde går også igen hos begge arter, forklarer Jes Søe Pedersen, der er evolutionsbiolog og lektor på Center for Social Evolution.
»Der er meget mere samarbejde i naturen, end vi er klar over. Det har simpelthen kunne betale sig gennem evolutionen, at vi sammen er blevet gode til landbrug og sygdomsbekæmpelse,« forklarer han.
\ Læs mere
»Vi kan lære meget af myrer«
Og netop samarbejde er en stor del af myrernes måde at dyrke landbrug på.
»Bladskærermyren har eksempelvis et samarbejde med andre organismer, som særlige bakterier og svampe, for at undgå sygdom og skadedyr i deres afgrøder. De har altså venner, der hjælper dem med at bekæmpe deres fjender,« forklarer Jes Søe Pedersen.
Det kan vi mennesker lære meget af, mener Jes Søe Pedersen.
»Heldigvis er vi allerede i gang med at bruge myrer som skadedyrsbekæmpere i vores eget landbrug. Men vi har stadig meget at lære af myrerne, som på en meget mere avanceret måde har venner for at bekæmpe deres fjender i naturen,« siger han.
