I kælderen på Grundforskningscenteret for Social Evolution i København er der varmt. Helt præcist mellem 24 og 25 grader.
Det tropiske klima gør det muligt for millioner af myrer at leve i små blå kasser, som var de hjemme i Panamas regnskove.
\ Hvad skal vi med grundforskning?
Videnskab.dk sætter hen over efteråret fokus på grundforskning.
Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:
- hvad skattekronerne går til,
- hvilke projekter der bliver lavet,
- hvem der står bag, og
- hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.
Læs også: Hvad er grundforskning?
Her laver forskere hver dag observationer af myrernes kolonier og bliver klogere på deres samfundsopbygning.
Forskerne undersøger blandt andet myrernes usædvanlige måde at bekæmpe sygdomme på.
»Kolonierne burde være hotspots for sygdomme, men interessant nok ser vi ikke mange sygdomsudbrud eller epidemier. Det skyldes, at myrerne har utroligt mange forsvarsmekanismer mod parasitter,« forklarer Line Vej Ugelvig, der er adjunkt og forsker i myrer på Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Ligesom mennesker har lært at beskytte sig selv og andre mod bakterier, har myrerne også intelligente måder at bekæmpe sygdomme på.
LÆS OGSÅ: Myrer har dyrket landbrug i 50 millioner år
Skovmyren bruger harpiks som antibiotika
Som myre er der hele tiden meget at se til. Blandt andet skal kolonien holdes ren for bakterier og svampeparasitter, og det har skovmyren en særlig løsning på.
»For at mindske niveauet af parasitter i kolonien, henter skovmyren harpiks med hjem fra træerne og inkorporerer det i boet. Harpiks har nemlig antimikrobielle egenskaber, som gør det svært for bakterier og parasitter at trives. Det virker altså som en slags antibiotikum,« forklarer Line Vej Ugelvig.
Og det er ikke små mængder af den klistrede masse, der skal slæbes hjem til kolonien.
»Man kan finde helt op til 20 kg harpiks i en skovmyrekoloni. Hver gang myrerne går hen over harpiksen, bliver de nærmest desinficerede, fordi massen består af antimikrobielle stoffer, der bekæmper bakterier,« tilføjer Hans Joachim Offenberg, der forsker i myrer på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
\ Læs mere
Myrer kan vaccinere hinanden
Hos en anden myreart, den invasive havemyre, er der også behov for sygdomsbekæmpelse, for de kan blive inficerede med svamp fra skoven.
»Nogle svampe lever af myrer og andre insekter. Hvis en svampespore lander på myren, kan den begynde at gro gennem dens krop. Den vil sprede sig inde i myren og til sidst måske dræbe den. Svampen smitter andre i reden ved berøring, ligesom når mennesker giver hånd,« forklarer Line Vej Ugelvig.
Men det har den invasive havemyre en løsning på.
»Myrerne fjerner med munden svampesporerne fra de inficerede, og på den måde forhindrer de, at svampen spreder sig i myren og til kolonien,« siger Line Vej Ugelvig.
En solidarisk handling, som også skal vise sig at være brugbar for den enkelte myre.
»Når de hjælper med at fjerne svampesporen fra en inficeret myre, får de en lille dosis af svampen, hvilket virker lidt som en vaccine,« forklarer Line Vej Ugelvig.
For selvom myrer ikke har immunceller som os, er princippet stadig det samme, som når man vaccinerer mennesker ved at lade dem danne antistoffer mod sygdomme.
\ Læs mere
Myrer har kirtler med medicin
Myrerne kan altså vaccinere hinanden, men faktisk har de fleste myrer også et indbygget sygdomsværn i deres spinkle kroppe.
»Myrer har en kirtel, der producerer kemiske stoffer, som slår bakterier og svampeparasitter ihjel. Den er opstået gennem evolutionen som et forsvar mod sygdomme og beskytter myrerne mod de fleste infektioner,« forklarer Hans Joachim Offenberg.
\ Det kan grundforskning i myrer bruges til:
Man studerer i øjeblikket myrenes produktion af antimikrobiellestoffer for at få mere viden om antibiotika, der kan virke i mennesker.
Allerede nu bruges myrer som skadedyrsbekæmpere i naturen i stedet for forurenende pesticider.
Myrer kan være en bæredygtig kilde til føde for os mennesker i fremtiden.
Kilde: Hans Joachim Offenberg
Og ikke nok med det. Myrerne har en struktur på brystet, der ligner to hvide pletter, som også producerer antimikrobielle stoffer.
»De antimikrobielle stoffer hjælper eksempelvis bladskærermyren med at holde dens madsvamp sygdomsfri,« fortæller Line Vej Ugelvig.
Myrer ofrer sig for kolonien
Selvom myrerne laver en ihærdig indsats for at redde deres medmyrer i kolonien, er der nogle tilfælde, der er uhelbredelige.
»Det er interessant at se, hvordan de syge myrer holder sig væk fra de yngste i kolonien. Det er som om, de instinktivt ved, at de unge har tyndere hud og derved er mere modtagelige over for sygdomme,« siger Line Vej Ugelvig.
Den smittede vil endda gå så langt som at ekskludere sig selv fra kolonien, hvis den kan mærke, at der ikke er mulighed for helbredelse.
»Myren kan mærke, hvis den er ved at dø. Derfor går den uden for boet og venter på, at det er slut,« forklarer Veronica Sinotte, der er kandidatstuderende på Center for Social Evolution ved Københavns Universitet.
\ Læs mere
God hygiejne forhindrer sygdomme i reden
Myrer har god hygiejne og renser hele tiden hinanden for at undgå sygdomme, forklarer Hans Joachim Offenberg.
Samtidig har de helt særlige affaldssystemer, hvor hver myre har en rolle.
»Myrerne har affaldsdepoter uden for deres bo. De har organiseret sig sådan, at den enkelte myre lægger blade og kompost ud på stien i boet, og så kommer de ældste og bærer skraldet uden for kolonien. Det er de ældstes job, fordi der er mindre tabt, hvis en gammel myre dør af infektioner fra skraldet end en ung,« siger Hans Joachim Offenberg.
I det hele taget er myrer mestre i samarbejde og rollefordeling. Det kan du læse mere om i vores tema om grundforskning.
