Grovæder danske grise sig til et globalt underskud af mad?

Resultatet er mindre mad.

Det er det opsigtsvækkende billede, som flere debattører igen og igen knytter til dansk landbrug og produktionen af fødevarer, især til fremstillingen af grisekød.

For eksempel har politikeren Carl Valentin fra SF gentagne gange fremhævet særligt ét tal i debatten, senest med en video på LinkedIn, hvor han siger følgende:

»Hvor mange mennesker brødføder dansk landbrug om året? Svaret: Minus syv millioner.«

Eller som biologen Alexander Holm tidligere har formuleret det i et debatindlæg i Altinget:

»I 2020 producerede dansk landbrug -220.000 ton protein. Det dækker minus syv millioner menneskers proteinbehov.«

Men hvor stammer tallet fra?

Og passer det, at danske grise nærmest tager mad ud munden på folk i andre lande?

Videnskab.dk er gået på jagt efter svar og serverer dem i overskuelige portioner - blandt andet kan du se regnestykket i en enkel grafik længere nede.

Det er korrekt, at dansk landbrug forbruger langt mere protein, end det producerer.

Og ja, underskuddet svarer ganske rigtigt til syv millioner menneskers årlige forbrug af protein. Det viser en udregning fra Klimarådet udgivet i 2024.

Pilen peger især på de omkring 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. De æder så meget protein fra planter, at det langt overgår den protein, der bliver sendt den anden vej i form af grisekød.

Men den her protein-balance giver »ikke rigtig mening« i en debat om dansk landbrugs fremtid, siger landbrugsforsker Jørgen E. Olesen til Videnskab.dk.

Vi har talt med følgende to forskere:

• Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i landbrugets fødevareproduktion
  
• Bo Jellesmark Thorsen, næstforperson for Klimarådet og dekan for det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Klimarådet mener, at dansk landbrug i højere grad burde dyrke planter frem for at avle dyr.

Det handler om at mindske udledningen af drivhusgasser, og målet hviler på forskning i bæredygtighed, som rådet henviser til i sine rapporter.

»Pointen er, at kødproduktion generelt er ressourcekrævende - også uden for Danmarks grænser,« skriver Bo Jellesmark Thorsen i et mailsvar til Videnskab.dk.

Han er næstforperson for Klimarådet og står derfor gerne på mål for tallet om de minus syv millioner mennesker fra rapporten ‘Danmarks klimamål i 2050’.

Det handler kort fortalt om import og eksport af fødevarer, forklarer han.

For at kunne brødføde dyrene i dansk landbrug køber man så meget planteprotein fra udlandet - især soja til grisefoder - at det samlet fører til et underskud i balancen mellem protein ind og ud af landet på minus 220.000 ton.

Opgørelsen skal betragtes som »et groft overslag«, understreger Bo Jellesmark Thorsen.

Men han synes alligevel, at tallet giver mening:

»Hvis denne mængde protein kunne spises direkte af mennesker, ville det kunne dække syv millioner menneskers proteinbehov.«

Stigende kødforbrug og billig soja fra Sydamerika

Jørgen E. Olesen mener omvendt, at protein-regnskabet fortæller om »en teoretisk verden langt fra virkeligheden.«

Der er nemlig en naturlig forklaring på dansk landbrugs protein-underskud, siger han og nævner tre faktorer:

• Kødforbruget er globalt set stigende - fra i gennemsnit 60 kilo om året per verdensborger i 2013 til 65 kilo om året i 2023. Protein-underskuddet er altså et resultat af, hvordan verdensmarkedet fungerer.
• I lande i Sydamerika (især i Argentina og Brasilien) kan man producere billigere planteprotein til dyrefoder, især i form af sojaskrå (rest efter sojabønnen er tømt for olie), end man kan i Danmark. Det er med andre ord billigere at importere soja end at dyrke det i Danmark - og det medvirker til protein-underskuddet.
• Samtidig er der ikke nok efterspørgsel på plantebaserede fødevarer til, at det kan betale at dyrke dem i Danmark.

Derfor giver det ikke mening at tale om, at dansk landbrug tager mad ud af munden på folk i andre lande, siger Jørgen E. Olesen:

»I teorien kunne dansk landbrug godt producere mere planteprotein, end det gør i dag. Man kan bare ikke sælge det.«

Bo Jellesmark Thorsen anerkender, at regnestykket knytter sig til et teoretisk billede, både af hvordan fødevarer bliver produceret, og hvem de bliver spist af - mennesker eller dyr.

Han fremhæver én væsentlig udfordring:

»Vi kan ikke bare spise den protein fra soja, som i dag gives til grise.«

»Men det ændrer ikke på, at det areal, der i dag bruges til at dyrke foder, ville kunne bruges til at dyrke planter til fødevarer, der ville kunne mætte langt flere mennesker end de animalske produkter, vi producerer i dag.«

Hvis protein-regnskabet skal gå fra minus til plus i Danmark, »hænger det i sidste ende på forbrugeren,« mener Jørgen E. Olesen.

»Så må vi spise mindre kød og flere bælgfrugter,« siger han.

Bo Jellesmark Thorsen er delvist enig. Han peger på, at landbruget også bør investere i udviklingen af nye typer fødevarer.

»Det vil kræve produktudvikling,« siger han. »Og at vi som forbrugere vænner os til at spise mere plantebaseret, både nye og kendte produkter.«

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.