Massevis af begravede dale i Danmarks undergrund

Danmark er kendt for at være et temmelig fladt land. Men selvom vores terræn på overfladen giver en lidt flad fornemmelse, er det en anden sag underneden.

I to nye rapporter viser danske forskere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), at den danske undergrund rummer et hav af såkaldte ’begravede dale’. Det er dale, som er blevet skabt under istiden, og som i dag er usynlige.

Forskerne har kortlagt 40 procent af undergrunden og fundet intet mindre end 5.600 kilometer dale.

»Omfanget er spektakulært. Det har stor betydning for vores opfattelse af de øverste 3-400 meter af den danske undergrund,« siger seniorrådgiver Peter Sandersen. Sammen med seniorforsker Flemming Jørgensen har han stået for kortlægningen.

Mere effektiv udnyttelse af grundvand

Når du tænker på en dal, forestiller du dig nok en form for lavning i landskabet, måske omringet af højere bakker eller bjerge. Nogenlunde det samme skal du forestille dig med dalene, der er kortlagt i de nye rapporter – de er bare helt eller delvist fyldt op igen med sand, grus og ler.

Dalene er typisk mellem 25 og 300 meter dybe og mellem 0,5 og 3,5 kilometer brede, og langt de fleste er dannet af kraftige strømme af smeltevand, som under højt tryk har spulet dybe render i underlaget under de tykke iskapper, der dækkede Danmark under istiderne.

Tidligere vidste man, at der fandtes begravede dale, men man kaldte dem typisk ’prækvartære dale’ – det vil sige, at man mente, at de var dannet før istiderne, eventuelt som floddale.

Peter Sandersen og Flemming Jørgensen har med deres undersøgelser vist, at det derimod er dale dannet som tunneldale under istidernes gletsjere. Og der er altså spektakulært mange af dem i den danske undergrund. Du kan læse mere om de metoder, som er brugt til at indsamle data, i artiklen 'Den flyvende pilekvist'.

Vigtigt for adgang til drikkevand

Men de begravede dale er ikke bare fascinerende – de er faktisk meget vigtige for vores forståelse af den danske undergrund og dermed blandt andet for vores adgang til rent drikkevand.

De geologiske lag i dalene kan nemlig indeholde vigtige forekomster af grundvand, som ofte er dybtliggende og dermed velbeskyttet over for forurening fra overfladen.

I andre tilfælde kan dalene være årsag til, at forurening fra overfladen nogle steder kan transporteres uhindret ned til dybereliggende lag og ødelægge eksisterende grundvandsreserver.

I begge tilfælde har viden om dalenes beliggenhed og opbygning stor betydning for vores muligheder for en effektiv udnyttelse af grundvandet, fortæller Peter Sandersen.

»Der kan være rigtig mange grundvandsmagasiner i disse dale. Mange steder i Danmark er det så leret, at det primært er i dale, vi kan hente vores grundvand, hvorimod det kan være svært at hente vand, hvis man begynder at bore uden for dalene,« forklarer seniorrådgiveren.

»Et kæmpe stykke arbejde«

I gamle dage ledte man også efter begravede dale, men dengang havde man kun selve boringerne til rådighed, fortæller lektor Nicolaj Krog Larsen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at skrive de nye rapporter, men har læst store dele af dem på opfordring fra Videnskab.dk og bakker op om, at man ud fra den nye kortlægning kan se, at antallet af tunneldale er meget omfattende.

Arbejdet er vigtigt, forklarer han, fordi man med den viden ved hånden kan bore meget mere præcist efter grundvand.

»Dengang havde vi kun boringer til at verificere, hvor dalene befandt sig, så det var selvfølgelig meget nemmere at ramme forkert. Nu har vi en metode til at kortlægge dem, og så kan du placere dine boringer efter det. Det er meget mere præcist,« forklarer han.

»Det er et kæmpe stykke arbejde, der er lavet med kortlægningen af de her begravede dale, og det er et arbejde, som giver os ny viden om dalenes placering og udformning. Det er utrolig vigtigt, at vi ved, hvor de er,« siger Nicolaj Krog Larsen, som havde et samarbejde med GEUS-forskerne i starten af år 2000 om dele af kortlægningen i Nordjylland, men ellers ikke har været involveret i arbejdet.

Overblik er forskningsmæssigt relevant

Nicolaj Krog Larsen mener ikke som sådan, at der forskningsmæssigt er meget ny viden at hente i de to nye rapporter. Det er først og fremmest en sammenskrivning af alt, hvad der er blevet skrevet tidligere, påpeger han.

Men rapporterne har alligevel forskningsmæssig relevans; bare det, at der nu findes et samlet overblik over alle dalene og målinger af deres geologi, kan være meget brugbart for andre forskere, forklarer han.

»De hydrogeofysiske data, som indgår i kortlægningen af de begravede dale, kan man bruge på mange måder. Blandt andet til at sige noget om, hvordan geologien overordnet hænger sammen i Danmark, og hvordan vores bakker og landskab er blevet dannet. Arbejdet er utroligt vigtigt alene af den grund,« siger Nicolaj Krog Larsen.

Du kan læse mere om, hvad den nye kortlægning kan bruges til i en artikel på Videnskab.dk senere i dag.