I dag skal geologerne studere et hav af forskellige geologiske kort, når de eksempelvis jagter nye mineraler i undergrunden eller finde måder at bekæmpe miljøproblemer på.
For selv om hverken mineralforekomster eller miljøforurening respekterer landegrænser, findes der ikke noget samlende geologisk kort over verden, der kan give forskerne det nødvendige overblik. Men nu får geologerne snart et nyt og enestående værktøj i hånden. Intet mindre end 80 lande er gået sammen om forskningsprojektet OneGeology, der går ud på at udvikle et sømløst geologisk online-kort over hele verden i skala en til en million (1:1000.000).
Webportalen med det digitale kort bliver officielt åbnet på den store internationale kongress 'Internationational Geological Congress 2008' i Oslo, der løber af stablen i næste uge.
Håb om effektivt værktøj
Projektet er et initiativ fra British Geological Survey, og blev startet op i 1997. Siden da har geologer verden arbejdet ihærdigt på at sammenstykke geologiske kort fra hele verden.
Også Danmark er med i projektet - således afleverer De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) snart de første fiks og færdige kort til portalen over Danmark og Grønland.
\ Fakta
VIDSTE DU
OneGeology er et samlet bidrag fra de geologiske undersøgelser til FN's International Year of Planet Earth 2008, hvis aktiviteter foregår fra 2007 til 2009.
»Vores håb er at den nye portal kan gå hen og blive et effektivt værktøj i vores hverdag, hvor vi bl.a. forsøger at opspore nye ressourcer i undergrunden. I det øjeblik man har det totale overblik over Jordens geologi, vil man hurtigere kunne udpege de steder, hvor der med stor sandsynlighed vil være noget at komme efter. Så i stedet for at lave spredt fægtning i jagten på ressourcer, så kan det globale online-kort hjælpe dem på rette vej,« siger statsgeolog Peter Gravesen fra GEUS.
Han understreger dog, at kortene ikke kun vil kunne bruges i jagten på ressourcer - de vil også kunne give forskerne et bedre indblik i Jordens geologiske udvikling fra tidernes morgen og frem til i dag.
»OneGeology kan give os et billede af, hvordan Jordkloden geologisk er delt op, og det totalbillede har vi ikke tidligere haft. Vi kender jo alle billedet af jordkloden set ude fra rummet, hvor vi kan se kontinenterne. Nu får man også et kort, der viser hvordan de geologiske forhold i undergrunden er, og det har vi manglet,« siger han.
Et opgør med vaner
Drømme og visioner er der nok af - men udfordringen er at gøre dem til virkelighed, og her er geologerne bag projektet virkelig kommet på noget af en opgave. Den oprindelige idé var at samle kortene fra de respektive lande som brikkerne i et gigantisk puslespil. Men det viste sig at være meget svært, da det kom til stykket.
»Kortene fra de respektive lande er af meget forskellig udformning, opløsning og kvalitet. Hvert land er vant til at bruge deres egen signaturforklaring og klassifikation - derfor er det rigtigt svært at lave et samlet kort for hele kloden. Hvis det skal lade sig gøre, kræver det at nogle mennesker sætter sig ned og blive enige om at lave en ensartet geologisk signatur, som alle lande kan rette sig efter. Det bliver et langt sejt træk, men det skal nu nok lykkes før eller siden,« siger Peter Gravesen.
Dialog skaber forståelse
Peter Gravesen kan ikke komme med et konkret bud på, hvornår det vil ske. Men han fremhæver, at ensretningen formentlig vil komme med tiden, da landene er i indbyrdes dialog med hinanden. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at kortene på længere sigt bliver betydeligt mere ensartede, end de er i dag.
»Den klar fordel ved det webbaserede kort er jo, at det er dynamisk. De enkelte lande udvikler hele tiden nye geologiske kort. De første kort, der bliver lagt ind i systemet, har en forholdsvis lav opløsning. Men med tiden vil det sikkert ændre sig, så man får en betydeligt større detaljeringsgrad,« siger han.
De enkelte landes enorme engagement og det tætte samarbejde på tværs af landegrænser - det er simpelthen fantastisk!
Peter Graversen, GEUS
Imponeret over samarbejdet
På lang sigt skal det webbaserede kort rumme oplysninger om alt fra mineralforekomster over fossile brændsler og vandressourcer til miljøforurening - det kræver i hundredvis af kort, som ikke kan udvikles og samles over en dag.
I første omgang koncentrerer forskerne sig derfor om at opbygge en database over de geologiske dannelser, der ligger under de øverste lag af ler, sand og grus.
»Her er grundfjeldet særligt interessant, fordi det er her, at man finder de værdigfulde mineraler og andre vigtige ressourcer, som vi trækker på,« siger Peter Gravesen.
Selv om der stadig er en del udfordringer i projektet, så er Peter Gravesen fortrøstningsfuld.
»En af de ting, som jeg virkelig synes er fascinerende ved dette projekt, er at se de enkelte landes enorme engagement og det tætte samarbejde mellem myndigheder og geologer, der foregår på tværs af landegrænser. Det er simpelthen fantastisk. Jeg kan mærke en enorm vilje til at få det her til at lykkes, og hvor der er vilje er der vej,« siger Peter Gravesen til videnskab.dk.
\ Om projektet
De danske kort udtyndesProjektet OneGeology stiller krav om, at de indsendte kort har en opløsning på en til en million. Det svarer til at en centimeter på kortet er 10 km i virkeligheden, og det er en grov skala i Danmark. I eksempelvis Amazonas er dette imidlertid en flot skala, da dette område stadig er forholdsvist uudforsket land. For at alle kan være med har man derfor i første omgang besluttet at fastsætte denne opløsning - men kravene vil formentlig vokse med tiden.
I Danmark er man kommet rigtigt langt med kortlægningen af undergrunden, og derfor har man også nogle meget detaljerede kort. For at kunne være med i projektet har geologerne derfor måttet forsimple kortene ved at trække oplysninger ud af dem. Dette arbejde er næsten færdigt nu, og GEUS regner med, at kortene vil være klar til brug i løbet af efteråret.
Geologiske oplysninger fortrolige i fem årNår en geologisk undersøgelse udfører eller modtager data fra en geologisk undersøgelse, kan den ikke altid uden videre offentliggøres og lægges ind i databasen. Ifølge dansk lov opfattes geologiske data fra f.eks. olie-gas efterforskning som fortrolige i en periode på fem år. Først herefter må de frigives og vises frem for offentligheden.
"GEUS har adgang til alle de fortrolige geologiske undersøgelser, som udføres af virksomheder, der eksempelvis udvinder mineraler. Men vi har pligt til at holde dem hemmelige i en periode på fem år. Først herefter må de offentliggøres," siger pressechef Henrik Højmark Thomsen fra GEUS.
I den periode må geologerne på GEUS dog godt arbejde med de geologiske oplysninger og bruge dem til som grundlag for geologiske kort til brug i industrien. Men heller ikke disse kort må offentliggøres før der er gået fem år.
"Jeg kan nævne et eksempel som diamantforskningen i Grønland, hvor GEUS har gennemført en række undersøgelser. Siden har vi samlet alle dataene på DVD og på nettet. Disse oplysninger kan industrien så bruge til at vurdere, om der ligger mineraler af værdi i et bestemt område," siger han.
De kort, der bliver brugt i OneGeology, er altså blevet clearet af geologer, så der ikke er risiko for, at virksomheder, der lever af at udvinde mineraler, kommer i klemme.
