Rent drikkevand er en mangelvare på verdensplan.
Og en stigende efterspørgsel har intensiveret jagten på alternative vandressourcer.
Mange lande har ikke adgang til grundvand, men anvender især sø- og flodvand (overfladevand) som drikkevand.
Det scenario kan også blive en realitet i fremtiden i Danmark.
Ny metode til at spore urenheder
Men selvom overfladevand i dag kan renses meget effektivt for sundhedsskadelige partikler og mikrober, døjer vandet med en ubehagelig bismag.
En bismag forårsaget af jordsmagende (geosmin) og mugsmagende (MIB) stoffer, der dannes af naturligt forekommende mikrober i søer og floder.
De stoffer kan i dag ikke fjernes med konventionelle rensemetoder som sedimentering eller filtrering og er desuden svære at spore i vandet. Der er i øjeblikket stor international interesse i at finde metoder til både at identificere og fjerne disse stoffer.
\ Fakta
VIDSTE DU
Når overfladevand kan smage lidt 'fladt' skyldes det, at vandet mangler en del salte, og at det under rensningen tilsættes kemikalier og klor for at fjerne næringsstoffer, alger og bakterier.
Forskere på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, med lektor Niels Jørgensen i spidsen, har i samarbejde med kolleger fra Southeast Queensland Water i Brisbane, Australien, nu udviklet en metode, der mere præcist kan identificere geosmin- og MIB-dannende mikroorganismer i overfladevand.
Ugiftig - men upopulær - bismag
Metoden kan hjælpe vandforsyninger overalt i verden til at forbedre drikkevandskvaliteten.
»Den viden vi nu har, vil være et stort plus for vandforsyningen i Danmark, hvis vi en dag skal anvende overfladevand til drikkevand,« fortæller Niels Jørgensen.
Selvom bismagen i overfladevand ikke er sundhedsskadelig, får det forbrugere til at fravælge drikkevandet til fordel for vand på flaske:
»Geosmin og MIB er ikke giftige i de koncentrationer, der forekommer i sø- og flodvand. Men den ubehagelige smag forbinder mange forbrugere med, at vandet er sundhedsfarligt, hvilket får dem til at fravælge det som drikkevand,« forklarer Niels Jørgensen.
Og det er et problem mange lande slås med: En manglende lyst til at drikke vand fra hanen øger efterspørgslen af vand på flaske, hvilket skaber et unødvendigt energispild i form af produktion af plastikflasker og transport af ferskvand.
75% ubehagelig bismag
De jord- og mugsmagende stoffer kan produceres af mange slags mikrober, særligt typer af blågrønalger og streptomycet-bakterier. Og for at komme problemet til livs, er det alfa og omega at vide, hvilken type mikroorganisme, der producerer stofferne.
I det sydøstlige Australien, hvor de danske forskere samarbejder med australske kolleger, oplever man jævnligt episoder af høje koncentrationer af geosmin og MIB-stoffer i vandforsyningerne.
I 2005 påviste en undersøgelse, at ud af 37 vandforsyninger, der dækker 5 millioner forbrugere, havde mere end 75% haft problemer med ubehagelig bismag i drikkevandet.
Og halvdelen af forsyningerne havde ikke kunne finde kilden til problemet og anvendte ikke rutineundersøgelser af vandet.
10 eller 10 millioner?
Den gængse måde at spore tilstedeværelsen af bestemte mikrober i vandprøver er ved simpel mikroskopering eller med mere avancerede molekylærbiologiske såkaldte PCR-teknikker.
De danske forskere har nu forfinet teknikken, så de foruden at fastslå typen, også kan bestemme mængden af de geosmin-producerende mikroorganismer i vandprøver.
Forskernes dugfriske resultater findes i øjeblikket kun i en intern rapport hos vandmyndighederne i Australien, men vil blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift i starten af næste år.
»Der er en verden til forskel på, om der findes 10 eller 10 millioner geosmin-dannende organismer pr. liter drikkevand. 10 organismer skader ikke kvaliteten, mens 10 millioner er et stort problem, der betyder at den pågældende sø eller flod ikke bør anvendes som forsyning af drikkevand,« fortæller Niels Jørgensen.
Ødelægger smagen i opdrættede fisk
\ Fakta
VIDSTE DU
ViVa - Viden om Vand:
Arbejdet med de geosmin-dannende organismer er støttet af forskningsinitiativet ViVa - Water Research Initiative, som er en tværfaglig og strategisk platform på KU-LIFE til koordinering af forskning inden for vand i relation til for eksempel dyrkning af jorden, fødevareproduktion og genanvendelse af vandressourcer.
Globalt set forringer geosmin ikke kun overfladedrikkevand; det spolerer også kvaliteten af fisk, der opdrættes i ferskvand. Fiskeopdræt er blevet en kæmpe international industri; af alle spisefisk kommer 40% i dag fra opdræt. Den moderne fiskeproduktionsform skaber også en voldsom vækst af blågrønalger og streptomycet-bakterier i fiskevandet.
»Fiskeopdrættere overalt i verden slås med geosmin, der ikke kan fjernes under rensningen af vandet. I stedet optages og opkoncentreres stoffet i fiskene, der efterfølgende får en smag af jord, og i værste fald gør dem uspiselige,« forklarer Niels Jørgensen.
Han snart skal til Bangladesh for at undersøge årsagerne til, hvorfor de lokale pangasiusfisk (en meget udbredt spisefisk) har fået en ubehagelig jordslået smag.
Niels Jørgensen håber, at deres metoder også kan benyttes til at bestemme problemernes omfang med geosmin-dannende organismer i fiskeopdræt.
De næste udfordringer for forskerne bliver blandt andet at finde ud af, hvilke mekanismer (for eksempel mængden af kvælstof, fosfor, organisk stof, sollys, ilt), der kontrollerer den enkelte organismes produktion af geosmin og MIB.
Håbet er på den måde at kunne påvirke organismernes evne til at danne stofferne.
Lavet i samarbejde med LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
