Indiens grundvand forsvinder
Der bliver brugt så meget vand i Nordvestindien, at grundvandsniveauet falder med uhørt fart, viser nye målinger. Området får store problemer i fremtiden, vurderer dansk ekspert.

Grundvandet forsvinder i store dele af Indien, viser nye satellitmålinger. Overforbruget vil få store konsekvenser for blandt andet landbruget i fremtiden. (Foto: Colurbox)

Grundvandet forsvinder i store dele af Indien, viser nye satellitmålinger. Overforbruget vil få store konsekvenser for blandt andet landbruget i fremtiden. (Foto: Colurbox)

Ved hjælp af satellitdata fra NASA har amerikanske hydrologer fulgt forandringerne i Indiens grundvandslagre fra 2002 til 2008, og deres iagttagelser er mildest talt ikke optimistiske. 109 kubikkilometer grundvand er nemlig forsvundet på kun seks år i hovedstadsområdet Dehli og i regionerne Rajasthan, Punjab og Haryana.

Undersøgelsen er baseret på målingerne fra Gravity Recovery and Climate Experiment, to NASA-satellitter, der holder øje med ændringerne i jordens tyngdefelt. Disse ændringer afhænger blandt andet af, hvordan vandmasserne fordeler sig over og under jordens overflade.

Metoden gør det lettilgængeligt at undersøge forandringerne i grundvandslagre i de lande, hvor hydrologisk data ellers er sparsomme. Forskerne med Matt Rodell i spidsen har netop offentliggjort deres rapporter i tidsskriftet Nature, og resultaterne er ikke lovende for den nordvestindiske region.

114 millioner mennesker kan blive ramt

Grundvandsniveauet bliver nemlig sænket med hele fire centimeter om året, og Matt Rodell og hans hold mener, at det skyldes menneskeligt overforbrug. Så stort et fald i grundvandsniveauet på så kort tid giver grund til bekymring, fortæller Niels H. Jensen, lektor i geografi fra Roskilde Universitet.

»Situationen er foruroligende, fordi den ikke skyldes ændringerne i nedbør. Man har oven i købet haft mere nedbør end normalt,« siger han.

Han når frem til samme konklusion som amerikanske forskere - at det drastiske fald ikke skyldes andet end menneskelig overforbrug, der gør permanent skade.

»Det grundvand kommer ikke tilbage,« siger Niels H. Jensen og fortsætter:

»Det er svært at sige, om de først får problemer om 10, 20 eller 30 år, men der er ikke nogen tvivl om, at det på et tidspunkt får store konsekvenser for blandt andet deres landbrug.«

I øjeblikket bor der 114 millioner mennesker i områderne, som altså kan blive ramt af en alvorlig vandmangel i fremtiden.

Ingen overforbrug, men forurening i Danmark

I Danmark har man ikke problemer med overforbrug af grundvand, forsikrer lektor Niels H. Jensen:

»Vi har meget godt styr på, hvor meget grundvand vi bruger, og på kvaliteten af det vand som vi sender til forbrugerne.«

Han nævner dog, at grundvandsniveauet på Sjælland har været faldende de sidste 80 år. Men der er tale om små fald, der ikke har den store betydning.

Til gengæld vurderer Niels H. Jensen, at forureningen kan blive et alvorligt problem for vores grundvand. Flere og flere danske vandreservoirer bliver nemlig forurenet af først og fremmest sprøjtemidler og kvælstofgødning.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk