Marsvin bruger lyde, når de ‘snakker’ sammen, og når de skal orientere sig i vandet.
Marsvinets lyde har en frekvens på omkring 100 kHz, og i modsætning til dybere lyd spredes højfrekvent lyd ikke ret godt i vand.
Man kan derfor undre sig over, hvorfor marsvin så bruger lyde, der ligger så højt, men forskere fra bl.a. Aarhus Universitet er kommet med en forklaring.
Spækhuggere kan ikke høre marsvinets lyde
Når marsvin laver lyde, kommer de nemt til at afsløre deres tilstedeværelse over for spækhuggere, som er højeffektive rovdyr med smag for bl.a. andre hvaler.
Spækhuggere har en aldeles glimrende hørelse – men de kan ikke høre marsvinet, da 100 kHz ligger langt uden for deres høreområde.
Det er altså sandsynligt, at marsvin, der jo lever på relativt lavt vand og kan nøjes med en begrænset rækkevidde på sonaren, er tilpasset til at kunne gemme sig for spækhuggere.
Der er sjældent spækhuggere i danske farvande. Men på vores side af Atlanten er marsvin udbredt fra Hvidehavet i nord til Senegal i syd – og her er spækhuggere bestemt noget, man skal vare sig for.
