Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Måske et ildevarslende tegn: Videoer fanger vilde lynglimt fra orkanen Dorians øje

Her kan du se Dakota Smiths video af de vilde lynnedslag i orkanen Dorian. (Video: Okay Let's Science/Dakota Smith).

Et gammelt skib sejler gennem tåget vand med et antikt kort over Europa i baggrunden og klipper langs kysten, hvilket skaber en vintage-agtig opdagelsesrejse-scene.

Den danske ekspedition til Arktis, der endte i en dødelig katastrofe  

En lysende stjerne i midten af en farverig tåge med glødende røde, blå og hvide skyer, omgivet af utallige små stjerner spredt ud over den mørke rumbaggrund.

Universets historie: Fra Big Bang til vores solsystem 

En blåhaj svømmer i dybtblåt vand, ledsaget af en flok stribede pilotfisk. Billedet er taget af Derk Remmers og GHOST DIVING.

Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet

Tre gamle kranier, en hånd, der holder en smartphone, et stenredskab og et gammelt manuskript svæver på en struktureret brun baggrund. Den danske tekst i midten lyder "7 mio. år på 11 minutter.".

Hele menneskehedens historie - fortalt på 11 minutter

Annonce:

Orkanen Dorian raserer lige nu Bahamas i Atlanterhavet.

Den har allerede oversvømmet og ødelagt store dele af Bahamas hovedby, Nassau, og den fortsætter med vindstød på op mod 215 kilometer i timen ifølge National Hurricane Center.

Et stort antal lynnedslag er også en del af orkanen. Det har fået meteorolog Dakota Smith til at samle satellitdata fra stormen, som viser de blinkende lyn i orkanens øje, i en video.

Det skriver Science Alert.

»Jeg skabte videoen, for at vise hvor vilde orkaner er,« siger Dakota Smith, som arbejder på US National Center for Atmospheric Research, til ScienceAlert.

Videoen, som er skabt på baggrund af satellitdata fra sidst i august, viser ikke bare de vilde lynglimt i stormen, men den indikerer også, at der potentielt er flere problemer på vej.

Lynnedslag under en tropisk cyklon, er ikke sjældne, men de vil ofte være i periferien af orkanen. At de fylder så meget i kernen af en orkan i Atlanterhavet, er derfor en ildevarslende indikation.

Annonce:

»Det betyder normalt, at stormen enten bibeholder eller øger sin styrke,« siger Dakota Smith til mediet.

LÆS OGSÅ: Tyfoner, cykloner, orkaner... Hvad er forskellen?

Efter Dakota Smiths video har National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) også lavet en video, der viser de mange lynglimt i orkanen. Den kan du se herunder:

Dorian var en kategori 5-orkan tidligere på ugen. Den forventes at fortsætte til Florida senere i denne uge.

Nu er den dog blev degraderet til at være en kategori 4-orkan, hvilket stadig betyder, at den har magten til at få hustage til at flyve af og rive træer op med rode.

Annonce:

Dorian skønnes ifølge ScienceAlert at være den næstkraftigste orkan, der nogensinde er blevet registreret i Atlanterhavet.

LÆS OGSÅ: Derfor kan man ikke sprænge en orkan i stykker med en atombombe

LÆS OGSÅ: Forsker: ’En Katrina-orkan vil slå til hvert andet år’

mho