Forsker: ’En Katrina-orkan vil slå til hvert andet år’
En dansk forsker slår i en ny undersøgelse fast, at stigninger i Jordens middeltemperatur vil resultere i langt flere orkaner.

Klimaforskere debatterer, hvordan orkaner opstår, fordi det vil give os svaret på, om der kommer flere orkaner i fremtiden. En dansk forsker sætter nu to streger under den ene af hypoteserne. (Foto: Colourbox)

Klimaforskere debatterer, hvordan orkaner opstår, fordi det vil give os svaret på, om der kommer flere orkaner i fremtiden. En dansk forsker sætter nu to streger under den ene af hypoteserne. (Foto: Colourbox)

Orkanen Katrina var en af amerikansk histories mest dødelige orkaner. Orkanen og den efterfølgende stormflod kostede 1.836 mennesker livet.

FN’s klimapanel mener, at Jordens middeltemperatur de næste hundrede år kan stige med 3,4 grader. Det vil ifølge videnskaben give os flere ekstreme vejrfænomener.

»Hvis udviklingen fortsætter, så er det et realistisk scenarie, at vi kommer til at opleve en orkan som Katrina 10 gange oftere. Det vil sige en gang hvert andet år,« siger geofysiker Aslak Grinsted fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Forskeren har netop fået publiceret sin undersøgelse i det anerkendte tidsskrift PNAS.

En undersøgelse som med to sæt data bekræfter den ene af to konfliktende hypoteser om fremtidens klima.

Forskere diskuterer orkan-hypoteser 

De to hypoteser giver et bud på, hvorvidt vi kan forvente flere orkaner ved Golfkysten og den amerikanske østkyst, når Jordens middeltemperatur stiger.

Hypoteser om årsagen til orkaner:

  • Den ene mulighed er, at antallet af orkaner varierer med havtemperaturen i Atlanten. Jo varmere havet er, desto større risiko er der for, at store mængder damp fra havet sætter gang i et så ekstremt vejrfænomen, som en orkan er. Denne hypotese siger altså, at stigende temperaturer vil betyde flere orkaner.
     
  • Den anden mulighed er, at det er temperaturforskellen mellem Atlanterhavet og de tropiske have, som er afgørende for, om der opstår en orkan. Da begge haves temperaturer stiger næsten lige meget, vil der ifølge den hypotese ikke opstå flere orkaner pga. stigende temperaturer.

Atlanterhavstemperatur afgørende for orkaner

Aslak Grinsted har undersøgt data fra orkaner i amerikansk historie fra 1923 og frem til i dag. 

Til forskel fra tidligere studier har forskeren valgt at bruge data fra fortidens målinger af vandstande fremfor målinger af vindstyrker, hvilket der ikke findes så solide oplysninger om, som der gør om vandstande.

Vandstandsmålingerne vidner om, hvor kraftige stormfloder fortidens orkaner har afledt. Målingerne viser altså, hvor kraftig en effekt stormene har haft.

Vandstandsmålingerne har Aslak Grinsted sammenholdt med datidens målinger af temperaturer i Atlanten og det tropiske middelhav. På den måde kan han give et mere kvalificeret bud på, hvorvidt de omdiskuterede hypoteser holder stik.

Kombineret model brugt til at spå orkan-fremtid

Forskerens konklusion er, at fortidens orkaner ikke kunne skyldes temperaturforskelle mellem to have.

Fakta

Med de nuværende globale temperaturer kan vi forvente, at en orkan med en styrke som Katrina vil opstå en gang hvert 20. år.

Aslak Grinsteds nye undersøgelse viser, at for hver en grad Jordens middeltemperatur stiger, kan vi i fremtiden regne med, at den amerikanske østkyst bliver ramt af orkaner tre gange så ofte som nu.

Tager man forbehold for usikkerhederne i Aslak Grinsteds forskning, så vil antallet af orkaner nemlig stige med mellem stige med mellem to og syv orkaner, for hver grad Jordens temperatur stiger. Forskeren mener derfor, at det er et realistisk scenarie, at antallet af orkaner vil blive tredoblet, for hver grad Jordens middeltemperatur stiger.

Kilde: Aslak Grinsted

Hans undersøgelse understøtter derimod, at høje havtemperaturer i Atlanterhavet er nok til at sætte gang i flere orkaner.

»Derudover har jeg lavet en anden model, hvor jeg kigger på temperaturmålinger på hele Jorden for at komme ud over begge hypoteser og forsøge at sætte en kombineret model sammen, og den model har jeg brugt til at fremskrive, hvad der sker, når temperaturerne stiger,« siger Aslak Grinsted.

Små ændringer kan skabe vildt vejr

Ifølge Aslak Grinsted kan små ændringer i det såkaldte baggrundsklima nemlig skabe kimen til de ekstreme vejrforhold.

Baggrundsklimaet er det klima, som omgiver det lokale område som f.eks. Atlanterhavet, hvor orkanerne opstår.

Det er ikke altid, disse ændringer i baggrundsklimaet resulterer i en orkan eller en stormflod.

Men det er ifølge forskeren vigtigt, at vi får viden om, hvad disse faktorer har potentiale til at udløse, så man kan tage de rigtige beslutninger i forhold til planlægning af infrastrukturer på eksempelvis den amerikanske østkyst.

Kyster vil blive påvirket af flere storme

Ph.d. stipendiat i naturgeografi og kystforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på København Universitet Mikkel Fruergaard fortæller, at Aslak Grinsteds undersøgelse er interessant også fra en kystforskers perspektiv.

»Storme påvirker jo vores kyster på kort sigt, men også på lang sigt. Med flere kraftige storme må man forvente, at naturlige ændringer af vores kyster forløber hurtigere, og at ændringerne er større. Dette kan betyde, at forvaltningen af verdens beboede kyster bliver mere krævende,« siger han og fortsætter:

»Grinsted og hans medforfattere skriver, at de ikke har taget hensyn til det stigende havspejlsniveau, som forventes som resultat af højere globale temperaturer. Den kombinerede effekt af flere storme og stigende havspejl må forventes at give en endnu større påvirkning af vores kyster set i sammenligning med den isolerede effekt af enten flere storme eller stigende havspejlsniveau.«

En kold periode gav også flere storme

Mikkel Fruergaard har dog et lille forbehold for Grinsteds undersøgelse. Under Den Lille Istid (kuldeperiode, som varede ca. fra 1200-tallet til 1800-tallet) var en forøget stormfrekvens.

Det vil sige, at der under en kold periode var flere storme, hvilket står i kontrast til Aslak Grinsteds resultater.

Det viser ifølge Mikkel Fruergaard, at vi stadig ikke har fået afklaret alt om, hvad det er, der forårsager orkaner som Katrina.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.