’Klimabombe’ i Rusland: Danske forskere advarer om alvorlig mangel på viden

Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vestlige klimaforskere ikke får lov til at lave videnskabelige målinger i den russiske del af Arktis eller i det mindste at udveksle data med russiske kolleger, som de gjorde før krigen i Ukraine.

Det vurderer ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard, der på baggrund af sin forskning advarer om, at Vestens brud med Rusland er ved at skabe et »uopretteligt hul« i klimavidenskaben.

»Kort sagt mangler halvdelen af ​​det arktiske klimadatasæt i øjeblikket,« konstaterer Lin Alexandra Mortensgaard i en publikation om international politik og klimaforskning, offentliggjort på engelsk hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Mere konkret mangler vi målinger fra blandt andet Sibirien, der gemmer på en enorm mængde permafrost, altså undergrund, som har været nedfrosset i lang tid.

Hvis den kilometer dybe permafrost tør, vil det udlede så gigantiske mængder drivhusgasser, at det vil få den globale opvarmning til at accelerere i en grad, vi stadig mangler at forstå.

Det 21. århundredes atombombe

Jeppe Ågård Kristensen undersøger blandt andet permafrost i Arktis som del af sin forskning i koblingen mellem klima og biodiversitet ved University of Oxford.

Han er meget enig i Lin Alexandra Mortensgaards analyse.

»Under den russiske tundra ligger de vigtigste data på det, man lidt kækt kan kalde det 21. århundredes atombombe. Lige nu ved vi næsten intet om, hvordan den enorme permafrost udvikler sig, og vi mister adgang til vigtige data,« siger Jeppe Ågård Kristensen til Videnskab.dk og uddyber:

»Det er også ’det 21. århundredes atombombe’, fordi fraværet af samarbejde i det lange og globale perspektiv kan have potentielt katastrofale konsekvenser for os alle sammen. Det giver meget større usikkerhed om forudsigelsen af klimaforandringerne og deres konsekvenser.«

»På den måde minder det her om argumentationen, der sikrede et samarbejde på tværs af grænser om kernefysik under Den Kolde Krig,« mener Jeppe Ågård Kristensen, postdoc og gæsteforsker ved University of Oxford, til Videnskab.dk.

Afsondring fra Rusland giver stor usikkerhed

Jeppe Ågård Kristensen forklarer, at det godt kan være, at enkelte russiske forskere stadig overvåger permafrosten fra nærmeste hold.

Men det er nogle af verdens dygtigste internationale forskere, der på grund af isolationen af Rusland har pakket deres grej og forladt tundraen i Sibirien. Det betyder alt andet lige, at kvaliteten af overvågningen vil være dårligere.

Samtidig er russiske forskere ifølge Jeppe Ågård Kristensen ikke meget for at dele deres videnskabelige opdagelser i internationale tidsskrifter.

I stedet forsøger forskere at bruge deres personlige kontakter til at udveksle informationer i det, han kalder et »risikabelt gråzonespil«.

»Folk er jo venner på kryds og tværs, så man ringer sammen for at høre, hvordan det går, og man taler lidt om, hvordan et videnskabeligt projekt måske kan køre videre. Men det foregår uformelt, og det er bare et kæmpe, kæmpe benspænd, at man ikke må have et samarbejde,« konstaterer Jeppe Ågård Kristensen.

Enorme landmasser i Rusland betyder meget for resten af kloden

Professor Torben Røjle Christensen fra Aarhus Universitet er enig. Han siger til Videnskab.dk, at klimaforskning i Arktis er blevet »vingeskudt«, siden Rusland startede sin krig mod Ukraine.

Professoren forsker i arktiske økosystemer og er videnskabelig leder af forskningsstationen Zackenberg.

Han tilføjer til listen over klimaforskning under pres, at vi ikke længere kan høste gode målinger af, hvordan kulstof bliver optaget og videregivet i Arktis. Forskerne kalder det kulstofomsætningen.

Kulstofomsætningen i Arktis påvirker kulstofomsætningen på resten af kloden og dermed Jordens klima.

»De enorme russiske landmasser betyder utrolig meget i det regnestykke,« konstaterer Torben Røjle Christensen.

Torben Røjle Christensen så gerne, at en større del af den frie forskning blev undtaget restriktioner og boykot på grund af Ruslands krig mod Ukraine. Men han er med på anbefalingen fra Lin Alexandra Mortensgaard om specielt at holde klimaforskning fri for begrænsninger:

»Med de briller jeg har på, synes jeg jo, at klimaspørgsmålet er det vigtigste,« siger han til Videnskab.dk.

Du kan læse om en del af professorens forskning i artiklen I Arktis tikker en metanbombe.

Et samarbejde må ikke legitimere Ruslands krig

Lin Alexandra Mortensgaard fortæller til Videnskab.dk, at hun i arbejdet med analysen har tænkt meget over, hvordan man starter diskussionen om at lade klimaforskere arbejde frit sammen uden at være »slap eller uklar« i forhold til Rusland og krigen i Ukraine.

»Det sidste, jeg har lyst til, er at legitimere Ruslands handlinger,« understreger hun.

Derfor vil Lin Alexandra Mortensgaard også helst holde sig fra at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man lægger snittet og konkret lemper restriktionerne for samarbejde mellem klimaforskere i Vesten og Rusland.

Vi samarbejder allerede med Rusland på tre områder

Lin Alexandra Mortensgaard bemærker dog, at man kan skele til, at det i dag faktisk er helt legalt at samarbejde med Rusland inden for tre felter:

• Vigtige medicinske produkter kan stadig sælges til Rusland, ligesom Ruslands har lov til at eksportere blandt andet fødevarer, især af hensyn til fattige lande.
• Samarbejdet i rummet mellem NASA, ESA og russiske Roscosmos eksisterer fortsat, især på den internationale rumstation.
• Vesten og Rusland deler vejrdata med hinanden.

Hvis verden ikke deler vejrdata, kan det have globale konsekvenser for mennesker, fødevarer, transport, infrastruktur og meget andet.

Eksemplerne viser ifølge Lin Alexandra Mortensgaard, at hvis det potentielt har høje omkostninger for mennesker at stoppe et samarbejde, og hvis informationerne er nødvendige for at holde samfund kørende, har vi allerede undtagelser fra isolationen af Rusland.

»Når man tænker på, hvor vigtigt det er for hele kloden ​​at forstå klimaforandringerne og nedbrydelsen af økosystemer, der i øjeblikket finder sted i Arktis, virker det rimeligt, at klimavidenskab, eller i det mindste deling af klimadata og -resultater, også kvalificerer sig til en undtagelse,« argumenterer hun.

Minister afviser: Er nødt til at sende klart signal til Rusland

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) skriver i en mail til Videnskab.dk, at hun er ærgerlig over konsekvenserne af, at regeringen opfordrer universiteter og uddannelsesinstitutioner til at suspendere samarbejde med Rusland.

»Men vi kan ikke se bort fra, at Rusland fortsat optræder aggressivt over for Ukraine, og derfor står vi fast på vores linje. Sammen med en række europæiske lande og Europa-Kommissionen vil vi gerne sende et klart signal til Rusland og Belarus om, at vi ikke accepterer deres aggressioner,« lyder det i mailen til Videnskab.dk.

Forskere overvejer alternativer

Hvis klimaforskere fortsat ikke må samarbejde med Rusland, må man ifølge Torben Røjle Christensen bruge andre metoder for at få det bedste ud af situationen.

Det kunne for eksempel være ved at styrke samarbejdet mellem alle andre forskere, der har erfaringer fra den russiske del af Arktis. Og så ellers bruge målemetoder, der kan laves på stor afstand, for eksempel fra satellitter (kaldet remote sensing).

Det kan du læse mere om i et indlæg i Nature, som professoren har lavet sammen med to kolleger.

Jeppe Ågård Kristensen er ved at undersøge mulighederne for at flytte sin forskning i store dyrs påvirkning af permafrosten i Sibirien til et andet sted i Arktis.

»Det har for mig haft store konsekvenser, at hele mit fellowship skulle redefineres. Det røg af bordet, den dag krigen startede. Det kan være, det viser sig at blive rigtig godt, men basalt set mangler vi lige nu alt, der har med de rigtigt store permafrost-lagre i Sibirien at gøre,« konstaterer han.

Du kan læse om Jeppe Ågård Kristensens udfordringer med projektet, da krigen satte ind, i artiklen Vigtig forskning i klima og biodiversitet kan blive bremset af krigen i Ukraine.

.