Yasmina har sendt en mail til 'Spørg Videnskaben', som med det samme vakte redaktionens interesse.
I sin mail spørger hun, om det er mulig at identificere ejeren af en bæ.
Desværre skriver hun ikke, hvorfor hun gerne vil vide, hvem ejeren af bæen er, eller hvor den er blevet lagt, så her må fantasien få frit løb.
Hvorom alting er, Yasminas mail lyder således:
»Jeg har et spørgsmål, som går mig på. Er det muligt at identificere ejeren af et styks ekskrement gennem DNA? Indeholder afføring overhovedet DNA, når det nu er et affaldsprodukt?«
For at finde et svar til Yasmina har vi sendt hendes spørgsmål i retning af professor og DNA-forsker Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.
»Jo, det er bestemt muligt at finde DNA i afføring og bruge det til at identificere, hvem der har lagt den,« siger han.
LÆS OGSÅ: Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden
Yasmina kan ikke analysere DNA selv
At man kan finde DNA i en bæ skyldes ifølge Mikkel Heide Schierup, at kroppen hele tiden kaster en forfærdelig masse celler af sig. Det gør blandt andet, at celler fra tarmen kommer med i bæen, når den passerer gennem systemet.
De celler kan man bruge til at udtrække DNA fra.
Men selv om det derfor er muligt at identificere ejeren af bæen, kan Yasmina dog ikke gøre det selv. Dertil er det nødvendigt, at hun sender en prøve af bæen ind til et analyselaboratorium.
På et analyselaboratorium kan man ved at analysere DNA'et bestemme eksempelvis, om bæen kommer fra et menneske eller fra en hund.
LÆS OGSÅ: Hvorfor spiser hunde lort?
Skal have mistanke til en bestemt
DNA'et kan også fortælle, om det stammer fra en mand eller kvinde, personens øjenfarve, om personen lider af arvelige sygdomme som eksempelvis Huntingtons, og alt muligt andet.
Mistænker Yasmina nogle bestemte personer eller hunde for at have lagt bæen, kan hun i tillæg sende en lille hårprøve eller lignende med bæen til analyselaboratoriet, som ved at sammenligne DNA fra bæen og DNA fra den anden prøve kan fortælle, om der er et match.
Skulle en masse mennesker have trådt i bæen med bare tæer, kan det hele dog blive lidt sværere, for så kan bæen være blevet 'forurenet' med de andre personers DNA.
Her er det så et spørgsmål om, hvorvidt analyselaboratoriet kan finde frem til de relative mængder af DNA og dermed bestemme, hvilket DNA der er mest af, og derfor hvem der har lagt bæen.
LÆS OGSÅ: Forsker: DNA-register kunne fælde serieforbryder
Der findes DNA over alt
Svaret på Yasminas spørgsmål er altså 'ja, du kan godt bruge DNA til at identificere ejeren af en bæ', men så let slipper Mikkel Heide Schierup dog ikke.
Mens vi nu alligevel har ham i røret, kan han jo passende gøre Yasmina klogere på, hvad hun ellers kan bruge til at identificere, hvem der har lagt bæen, hvor den nu en gang ligger.
Og det skulle faktisk være muligt.
Professoren forklarer nemlig, at det faktisk er sådan, at vi mennesker smider om os med DNA. Derfor kan man ikke bare finde DNA i os selv og i vores afføring, men i alt vi har berøring med.
Det vil sige, at der findes DNA i eksempelvis negle, hår, snot og selv ørevoks.
Retsteknikere kan sågar finde DNA i et fingeraftryk.
»Nogle ting er lettere at finde DNA i end andre. Håret består eksempelvis mest af keratin, og her er der ikke så meget DNA, men der er noget. Tager man fat i hårrodden, er der til gengæld masser af DNA,« fortæller Mikkel Heide Schierup.
LÆS OGSÅ: Så meget DNA er der på Jorden
DNA bliver ødelagt af ilt, lys og bakterier
At vi ringede til Mikkel Schierup til at starte med skyldes, at han ikke blot er ekspert i DNA, men mere specifikt ekspert i gammelt DNA.
For Yasmina glemte at fortælle, hvor lang tid bæen havde ligget der.
Er den stadig lun, kan man sagtens finde DNA i den. Det kan man også i de næste mange måneder.
Skulle den ligge der så længe, at den bliver forstenet, er det dog en anden sag.
DNA er et utroligt stabilt molekyle, men med tiden vil sollys, ilt og bakterier bryde det ned, hvis det ligger fremme, som man må formode, at det gør i en bæ.
»Det vil oftest ikke være muligt at finde DNA i en forstenet bæ. Men det kommer selvfølgelig også an på opbevaringsomstændighederne. Tager man eksempelvis Ötzi, som havde været død og frosset ned i mange tusinder år, så kunne man stadig finde DNA i hans tarme. Når DNA bliver frosset ned, så holder det meget længere,« forklarer Mikkel Heide Schierup.
Sammenligner man Ötzi med vores egen Grauballemand, så har man ikke haft meget succes med at få DNA ud af ham.
Årsagen er ifølge Mikkel Heide Schierup, at Grauballemanden har været opbevaret i tusinder af år i en mose, og det er et surt miljø, som DNA ikke kan lide.
LÆS OGSÅ: Fundet for 25 år siden: Ismanden Ötzi samlede videnskaberne
Fortidsmenneske identificeret ud fra spidsen af en lillefinger
Skal man have fat i gammelt DNA til eksempelvis at identificere, hvem der har boet i en hule og lagt bæer der, skal man trække det ud af knogler.
Fortidsmennesket Denisova blev identificeret ud fra det yderste knogleled fra en lillefinger. Det er det eneste bevis på, at Denisova-mennesket overhovedet har levet.
Denisova levede for 41.000 år siden, og personens DNA var stadig bevaret inde i knoglen i en sådan grad, at forskerne kunne trække det ud.
I tilfældet med Denisova havde forskerne kun adgang til lillefingeren, men hvis forskerne selv kan vælge, tager de helst en tand eller en knogle inde fra øret.
Tænderne og DNA'et i dem er beskyttet af emalje, mens petrousknoglen (en knogle i øret) er den mest massive knogle i kroppen, som derfor også er svært gennemtrængelig for bakterier.
»Når vi skal finde gammelt DNA, tager man typisk fat i en masse af de her knogler og tester dem for andet DNA, som kan have forurenenet dem. Derefter tager man dem, der er mindst forurenet med fremmed DNA, og analyserer videre på dem,« forklarer Mikkel Heide Schierup.
LÆS OGSÅ: DNA bringer os tæt på menneskets forfader og ryster stamtræet
Danskere har verdensrekord i gammelt genom
Rent faktisk er det danske forskere, som har verdensrekorden i at finde gamle genomer – altså hele det blue print, som skal til at lave en organisme.
Det drejer sig om professor Eske Willerslev og lektor Ludovic Orlando fra Københavns Universitet, der har hevet et helt genom ud af en 700.000 år gammel hest.
Det har ingen gjort bedre.
Længere tilbage i tiden bliver det svært at finde intakt DNA. Det gælder både i knogler og i gamle bæer.
»Man har måske fundet stykker af DNA, som er endnu ældre, men man har ikke bestemt et helt genom,« siger Mikkel Heide Schierup.
Forskeren fortæller også, at forestillingen om, at man kan finde dinosaur-DNA i myg, som er indkapslet i rav – hvilket man eksempelvis kunne se i den første Jurassic Park film fra 1994 – er mere Hollywood end virkelighed.
»Mange forskere forsøgte for tyve år siden at trække DNA ud af de her fossilerede myg, men det lykkedes aldrig. DNA fra dinosaurernes tid får vi nok aldrig fat på,« siger Mikkel Heide Schierup.
LÆS OGSÅ: Kan man vække en Tyrannosaurus til live igen?
Analyserer kloakker for virus-DNA
Her på falderebet vender vi tilbage til nutiden og Yasminas spørgsmål om bæ.
For rent faktisk laver man nogle steder i verden screeninger af kloaker for at finde DNA.
Her drejer det sig dog ikke om menneske-DNA, men derimod DNA fra vira.
Ved at analysere mængden af virus-DNA kan forskerne holde øje med sygdomsfrembrud.
Det kan være, at de kan se, at en influenzaepidemi er under opsejling, når de pludselig finder mere og mere influenza-DNA i kloakerne.
Det kan også være, at de pludselig finder ebola-DNA og på den måde ved, at et udbrud af sygdommen kan være under opsejling.
Så jo, der findes masser af DNA i bæer – ikke bare dit eget, men også DNA fra både bakterier og virus og fra det, som du har spist.
LÆS OGSÅ: Afføring fra fly kan afsløre spredningen af smitsomme sygdomme
Vi håber, at Yasmina fik svar på sit spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores 'Spørg Videnskaben'-T-shirts.
Vi takker også Mikkel Heide Schierup for at hjælpe os med at besvare det.
Sidder du med et spørgsmål, hvor du tænker, at videnskaben kan hjælpe dig med et svar, er du mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk – så kan også du få fingre i en af de attraktive T-shirts.
