Forsker: DNA-register kunne fælde serieforbryder
DNA kan opbevares for evigt, hvis vi ønsker det. Professor i medicinsk genetik på Københavns Universitet Niels Tommerup er fortaler for et DNA-register over alle danskere.

Et DNA-register ville kræve, at man tog en spyt- eller blodprøve fra alle. (Foto: Colourbox)

Et DNA-register ville kræve, at man tog en spyt- eller blodprøve fra alle. (Foto: Colourbox)

 

»Hvis vi havde et register over alle danskeres DNA, ville en sag som den om serieforbryderen på Amager hurtigt kunne opklares,« siger genetiker Niels Tommerup, der er fortaler for et landsdækkende DNA-register.

DNA kan aldrig blive et 100 procent sikkert bevis, kun et tungt indicium.

Det skyldes, at DNA-profiler kan ligne hinanden meget. Hvis man havde et DNA-register over alle danskere, ville man kunne finde det perfekte match, og dermed kunne fælde forbrydere nemmere, forklarer forskeren.

DNA-profil redder uskyldige

»I dag kan vi bruge DNA-profiler til at sige, at hvis en mistænkts DNA ikke stemmer overens med den DNA-profil, som er fundet på stedet, er vedkommende 100% sikkert ikke den skyldige,« siger Niels Tommerup.

Det frikender uskyldigt mistænkte, men den skyldige kan ikke alene findes ved hjælp af DNA. En positiv match mellem DNA-profiler er statistisk baseret. Statistikken kan eksempelvis sige, at der kun er én ud af en million eller endnu færre, der kunne have den samme profil.

En positiv match bliver således aldrig 100% sikker, da blandt andet familiemedlemmer kunne tænkes at have den samme profil.

Men det vil altså være et tungt indicium, der sammen med andre beviser kan fælde en gerningsmand.

Sådan skabes en DNA-profil

Tre forbrydelser er netop blevet kædet sammen af DNA-analyser.

Et mord og to voldtægter begået på Amager i København er begået af den samme mand.

Det afgørende DNA fik politiet fra et brugt kondom fundet omkring haveforeningen Stjernelund, hvor en 17-årig kvinde blev voldtaget d. 25. september 2010.

Fakta

 

VIDSTE DU

Et DNA-register er en fortegnelse over DNA-profiler.

I dag må registeret kun indeholde profiler fra personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan medføre fængsel i et år og seks måneder eller derover.

 

DNA-profiler bliver tastet ind i Det Centrale DNA-register, som styres af Rigspolitiets DNA-sektion i København.

 

Kilde: www.politi.dk

 

 

Det kunne politiet sammenligne med en DNA-analyse fra en mælkekarton, som gerningsmanden havde drukket af og som blev fundet på gerningstedet for en anden voldtægt i 2005.

Retsmedicinerne kan konstruere forbryderens DNA-profil ved at analysere materialet med en såkaldt PCR-reaktion (polymerase kæde reaktion).

Ved en PCR-reaktion kan dele af arvemassen i et reagensglas opformeres 1 million gange eller mere.

Længden på disse dele af arvemassen varierer både hos den enkelte og i befolkningen. Ved at analysere flere forskellige områder af arvemassen samtidig, skaber man en profil.

Enæggede tvillinger vil have den helt den samme profil, men selv blandt søskende er der forskelle - derfor kan DNA-profilen bruges til personidentifikation, forklarer forskeren.

Lavede man et komplet register ved at tage blod eller en spytprøve fra alle, ville vi have mulighed for at finde den profil i en database, der lignede den anklagedes mest.

»Når vi ikke har et register over alle, skyldes det etiske hensyn. Blandt andet har det været fremført, at et register kan bruges til at sige noget om personers egenskaber og anlæg for sygdomme. Det er helt forkert. Den primære risiko vil være,at man kan blive koblet til en forbrydelse, man ikke har begået, fordi man uforvarende har efterladt DNA på stedet. Risikoen kan minimeres ved, at en DNA-profil ikke betragtes som et bevis i sig selv,« forklarer Niels Tommerup.

Han mener ikke, der findes flere følsomme oplysninger i et DNA-register, end der eksempelvis findes i et register over fingeraftryk.

»Indførslen af et DNA-register vil i princippet svare til indførslen af CPR-registret, som der også var meget diskussion af, men som ikke skaber utryghed i Danmark i dag,« siger Tommerup.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.