Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen her tre-fire gange hurtigere end på resten af kloden.
Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en varmere verden?
Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institutet på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne Vov at Vide-podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål.
»Det er vores eneste mulighed for bedre at kunne sige noget om fremtiden,« siger hun i podcasten.
I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev forholde sig til projektets potentiale og fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden.
\ Podcastserie:Vov at Vide sæson 7
Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Der er ingen menneskelig ’forurening’ i oldtidshavet
Hvis vi kan få en bedre ide om, hvordan fortidens dyr har reageret på stigende havtemperaturer, mindre havis og så videre, kan vi måske bedre sætte ind de rigtige steder for at hjælpe nutidens dyr.
Men hvordan kan gamle knogler egentlig sige noget om, hvordan nutidens dyr vil reagere på klimaforandringerne? Det korte svar er: Fordi deres forfædre har prøvet det før.
De sidste 20.000 år har vores klima nemlig ændret sig ad flere omgange, og der har været både varmere og koldere perioder.
Lige præcis fordi vi har med klimaet at gøre, har Eline Lorenzen og hendes kolleger valgt at fokusere på havdyr - helt konkret på hvaler og isbjørne. På landjorden 'mudrer vi mennesker nemlig det hele lidt til', men i havet kan man tage mennesket ud af ligningen, forklarer hun i podcasten.
Derfor kan forskerne sige, at de forandringer, de finder, kan tilskrives klimaet.
»I Arktis har der måske været 1.000-1.500 år, hvor man har jaget grønlandshvaler. Så hvis vi går længere tid tilbage end det, er de ændringer, der sker, drevet af klima. Det ved vi. Så det er ligesom en ren linje for klimaets indflydelse,« siger hun.
Lyt med, og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden.
Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre.
Lyt til flere afsnit!
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi
- Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppen
- Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
