Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.
Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: en molekylær maskine.
Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig – præcis som en bil.
Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.
De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre al den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets med videre, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.
En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.
\ Podcastserie: Vov at Vide sæson 6
Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: ‘Vov at vide’, og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Molekylære maskiner kan køre på strøm
Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi.
De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner.
En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, dér hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring.
Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden.
Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at skabe en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!
- Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade
- Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla
- Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?
\ Kilder
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
