Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi
PODCAST: Der findes maskiner så små, at du ikke kan se dem med det blotte øje. Men de er svære at styre. Det vil dansk forskerhold ændre på.

Forskerholdets bittesmå molekylemaskiner, der hedder rotaxaner, har for vane at opføre sig som slatten spaghetti. Det er en af de ting, forskerne vil forsøge at ændre. (Foto: Shutterstock)

Forskerholdets bittesmå molekylemaskiner, der hedder rotaxaner, har for vane at opføre sig som slatten spaghetti. Det er en af de ting, forskerne vil forsøge at ændre. (Foto: Shutterstock)

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. 

Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: en molekylær maskine. 

Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil. 

Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt. 

De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre al den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets med videre, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram. 

En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. 

Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. 

Podcastserie: Vov at Vide sæson 6

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I serien møder vi blandt andet forskere,
som har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Sapere aude er latin og betyder: 'Vov at vide', og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.

Molekylære maskiner kan køre på strøm

Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi.

De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner. 

En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, dér hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring.

Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden.

Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.      

Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at skabe en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti. 

Lyt til flere afsnit

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk