Hvordan bør vi regulere GMO?
Lovgivning omkring genmodificerede afgrøder skal både kunne rumme offentlighedens skepsis over for GMO-fødevarer og den videnskabelige innovation og udvikling, der på sigt kan medvirke til at løse problemet med at brødføde jordens befolkning.
GMO gensplejsning genmodificering fødevaresikkerhed natur naturlig levnedsmidler planteforædling bioteknologi lovbestemmelser socioøkonomiske overvejelser bæredygtighed landbrug autonomi risici brødføde mad miljøpolitik

Den bioteknologiske udvikling har åbnet op for nye muligheder inden for planteforædling og fødevareproduktion, hvilket har resulteret i en række nye levnedsmidler. Men GMO vækker også bekymring blandt forbrugere. (Foto: Shutterstock)

Den bioteknologiske udvikling har åbnet op for nye muligheder inden for planteforædling og fødevareproduktion, hvilket har resulteret i en række nye levnedsmidler. Men GMO vækker også bekymring blandt forbrugere. (Foto: Shutterstock)

Fødevaresikkerhed er et kontroversielt emne.

Især når det gælder risici forbundet med organismer, hvis genetiske sammensætning er blevet ændret ved brug af genmodificering, også kaldet gensplejsning og GMO.

Historien kort
  • GMO og genmodificerede fødevarer er årsag til stor bekymring og skepsis blandt forbrugere.
  • Videnskabelige fremskridt betyder, at regeringer verden over er nødt til at følge op med regulativer og regler.
  • Men det er svært at balancere de sociale og de økonomiske interesser uden at kvæle innovationen på området.

 

Den bioteknologiske udvikling har åbnet op for nye muligheder inden for planteforædling og fødevareproduktion, hvilket har resulteret i en række nye levnedsmidler, og organismer, der, ved hjælp af den moderne bioteknologi, har fået ændret deres genetiske sammensætning, er årsag til stor bekymring og skepsis blandt forbrugere og politikere.

Nuværende lovgivning er uklar

GMO-fødevarerne er altså et resultat af udviklingen inden for planteforædling og bioteknologi.

De videnskabelige fremskridt betyder, at regeringer verden over er nødt til at følge op med regulativer og regler.

Især EU-forordningerne har haft svært ved at holde trit med de seneste bioteknologiske opdagelser, hvilket har resulteret i en del juridisk usikkerhed, der gør lovbestemmelserne uklare og ineffektive.

GMO har konsekvenser

På trods af bioteknologiens rivende udvikling er omkostnings- og risicispørgsmålene stadig omgærdet af uvished.

Formuleret som et socialt anliggende er risicispørgsmålet, der knytter sig til GMO, langt mere end blot et teknisk anliggende og medfører andre risikofaktorer, der omfatter socioøkonomiske overvejelser. 

Book et GMO-foredrag

Artem Anyshchenko er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen og kan frem til 3. april bookes gratis til at holde et foredrag mellem 24.-30 april. 

Foredragets emne er det samme som her i artiklen: Hvordan bør vi regulere GMO? Book ham her

FN's Biodiversitetskonvention, Cartagenaprotokollen, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992, erklærer for eksempel, at landene træffer beslutningen om import i henhold til protokollen eller under landets egne nationale lovbestemmelser (der følger Cartagenaprotokollens bestemmelser).

Landene skal tage hensyn til socioøkonomiske overvejelser i forbindelse med konsekvenserne for levende modificerede organismer ved bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, som der står i rapporten.

Sundheds- og miljømæssige risici associeret med GMO er blandt andet: 

  • Risikoen ved at frigive organismer, der aldrig før har eksisteret i naturen, og som ikke kan tilbagekaldes
  • Forurening af afgrødernes genpulje
  • Forurening forårsaget af organismer, der ikke er en del af landbruget

Blandt et bredt udvalg af socioøkonomiske risici er blandt andet:

  • Frygten for at landmændene mister autonomi
  • Potentiel krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder 
  • Opfattelsen af at GMO er uforenelig med bæredygtig jordbrug

Den voksende verdensbefolkning skal brødfødes

Et af argumenterne, der taler for GMO, er, at genmodificerede fødevarer kan være nødvendige for at kunne brødføde verdens befolkning på bæredygtig vis.

FN’s generalforsamling erkender, at behovet for at kunne brødføde verden er et globalt problem.

Mål nummer to for en bæredygtig udvikling er forslaget om at ende sult og hungersnød, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.

Kan målet nås uden GMO?

Om det er muligt at nå dette mål uden GMO er oppe til debat.

GMO gensplejsning genmodificering fødevaresikkerhed natur naturlig levnedsmidler planteforædling bioteknologi lovbestemmelser socioøkonomiske overvejelser bæredygtighed landbrug autonomi risici brødføde mad miljøpolitik

De fleste forbrugere har hidtil været skeptiske over for at købe genmodificeret mad, men næste generation af GMO'er kan måske løse problemer forbundet med klima og sundhed. (Foto: Shutterstock)

Selve GMO's funktion i at fremme bæredygtigt landbrug er tonet ned, tilsyneladende på grund af de risici, forbehold og bekymringer, der blev formuleret i internationale lovbestemmelser for mere end 20 år siden.

Cartagenaprotokollens artikel 8 opfordrer til: 

»….at etablere eller opretholde midler, der kan regulere, styre eller kontrollere de risici, der er forbundet med anvendelse og frigivelse af levende modificerede organismer, der er et resultat af bioteknologi, som sandsynligvis vil have negativ miljømæssig effekt, der kan skade bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af den biologiske mangfoldighed, idet der også tages hensyn til menneskelige sundhedsmæssige risici.«

GMO er stadig et kontroversielt emne

Det er svært at finde et mere overbevisende argument for GMO end den tilsyneladende evne til at brødføde klodens voksende befolkning.

Samtidig er det lige så svært at argumentere imod risikoen for dyr eller menneskers sundhed eller for miljøet. 

Hverken argumenterne for eller imod har endnu vist sig at være overbevisende, så debatten raser.

På nuværende tidspunkt - mere end 20 år efter genmodificerede produkter blev markedsført - er emnet vedrørende risici og sikkerhed af GMO stadig kontroversielt.

Politiske målsætninger er forvrængede

Risikostyringen vejes op mod sociale og økonomiske interesser.

Det vil sige, at en sundhedsbeskyttende foranstaltning kan have en effekt på samhandelen, og omvendt kan handelsliberalisering påvirke sundhedsmæssige interesser og miljøpolitik i almindelighed.

GMO-reguleringsrammerne varierer landene imellem, fordi det er op til de enkelte lande:

»…. at introducere passende procedurer, som vurdering af miljøpåvirkningen af de foreslåede projekter, der kan få betydelige negative konsekvenser for den biologiske mangfoldighed med henblik på at forhindre eller minimere sådanne konsekvenser og muliggøre offentlig deltagelse i disse procedurer.«

En forpligtigelse til at forhindre eller minimere risikoen for 'en betydelig negativ effekt' indikerer en ubalance mellem udbyttemaksimering og risikominimering, eftersom forbehold og bekymring hovedsagligt drejer sig om sikkerhed.

GMO gensplejsning genmodificering fødevaresikkerhed natur naturlig levnedsmidler planteforædling bioteknologi lovbestemmelser socioøkonomiske overvejelser bæredygtighed landbrug autonomi risici brødføde mad miljøpolitik

Forbrugernes modstand over for GMO kan have stor slagkraft. Også i Danmark, hvor virksomheden Monsanto stod bag markforsøg, der testede mulighederne for produktion af forskellige genmodificerede afgrøder. På grund af offentlig kritik - men også dårlige forsøgsresultater - blev forsøgene stoppet. (Foto: Demonstration mod Monsanti i Canada. Wikimedia)

Frygten for GMO er irrational

Uden ekspertviden forstærkes risikoforståelsen af opfattelsen.

Den brede offentligheds risikoopfattelse er kendetegnet ved frygten for den hypotetiske mulighed for, at risici - der endda er ikke-eksisterende på nuværende tidspunkt - dukker op på langt sigt, fordi økosystemerne er så komplekse, at vi ikke har mulighed for helt at forstå dem.

Denne frygt for sundheds- og miljømæssige konsekvenser bliver forbigået og tilsidesat i risikoanalyser, fordi opfattelsen er dannet på et uvidenskabeligt grundlag.

Demokratisk valgte regeringer kan derimod ikke ignorere social uro og usikkerhed.

De politiske beslutningstageres forpligtelse til gennemsigtighed og ansvarlighed tvinger dem til at imødekomme den offentlige mening i beslutningsprocessen vedrørende genteknologi.

Eksperterne og offentligheden har lige meget at skulle have sagt i beslutninger, der vedrører sundhed og sikkerhed, og begges holdning og mening skal integreres i beslutningsprocessen for at undgå bias og forvrængede løsninger.

Lovgivning bør ikke kvæle innovation

På nuværende tidspunkt varierer lovgiving, regulativer og definitionerne på GMO-afgrøder meget landene imellem.

I denne henseende er det afgørende, at videnskabelige og socioøkonomiske overvejelser finder fælles fodslag med hensyn til regulering af bioteknologierne, og hvordan loven for genmodificering efterfølgende skal udformes.

Hvis vi ønsker at realisere potentielle synergier mellem genteknologi og miljøforvaltning, skal regulering af GMO rumme både de videnskabelige risikofaktorer og offentlighedens frygt for bioteknologi.

Et godt eksempel på en sådan potentiel synergi er lovgivning og regler, som letter arbejdet imod bæredygtighed i landbruget, og som samtidigt fremmer sundheds- og miljøbeskyttelse uden at kvæle innovationen.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.