Kina, som er verdens største producent af bomuld, har siden 1997 tilladt den såkaldte Bt-bomuld. Det er genmodificerede bomuldsplanter som har fået tilført egenskaberne fra en bakterie, Bacillus thuringiensis (Bt).
Bt-bomuld er et effektivt svar på angreb fra larverne af det skadevoldende insekt Helicoverpa armigera, en sommerfugl, der på engelsk hedder Cotton Bollworm og som på dansk har fået navnet Bomuldsmøl.
Larverne fra dette skadedyr dør nemlig, når de spiser de genmodificerede bomuldsplanter.
Mindre sprøjtning
Bt-bomuld kræver derfor mindre sprøjtning med insektmidler end konventionelle bomuldsplanter, og et flertal af bomuldsdyrkere i Kina bruger nu Bt-bomuld.
Verden over er Bt-teknologi også indført for andre nytteplanter, såsom majs og soja.
Fortalerne for Bt-planter mener at de giver bedre økonomi til bønderne, deriblandt millioner af småbønder i fattige lande.
Nye skadevoldende insekter
I det nordlige Kina har småbønderne taget Bt-bomuld i brug i stor skala. En undersøgelse gennemført af kinesiske forskere, som er publiceret i tidsskriftet Science, bekræfter, at brugen af Bt-bomuld fører til mindre sprøjtning med insektmidler.
Reduktionen i sprøjtning har samtidig ført til flere angreb fra nye skadevoldende insekter, og den kinesiske undersøgelse har især set på forskellige typer bladtæger, som kan angribe både bomuldsplanter og andre nytteplanter.
Undersøgelsen viser, at bladtæger er blevet et problem på de kinesiske bomuldsmarker efter indførelsen af Bt-bomuld, og at disse skadedyr også har bredt sig til andre planter.
Både druer, æbler, ferskner og pærer er udsatte. Fra at være områder hvor bladtægerne blev stoppet, er bomuldsmarkene nu blevet områder for spredning af bladtæger til andre dele af kulturlandskabet.
Ikke overrasket
»Resultaterne er slet ikke overraskende,« siger forskningschef Richard Meadow ved Bioforsk Plantehelse i Norge til forskning.no.
Han sammenligner effekten af Bt-bomuld med udviklingen af mere målrettede sprøjtemidler i landbruget som erstatning for de gamle sprøjtemidler, som gjorde det af med mange typer insekter på en gang.
»Det er selvfølgelig en fordel for artsmangfoldigheden, miljøet og sundheden. Men det kan også have uheldige sider, sådan som vi ser her,« siger han.
Rigtig udvikling
Ifølge Meadow har tendensen de seneste 20-30 år været at udvikle mere specifikke sprøjtemidler. Disse erstatter insektmidler, som virkede på et bredt spektrum af arter, og som også kunne gøre det af med smådyr, som ellers er nyttige for landbruget.
»Dette er en rigtig udvikling,« siger Meadow.
Samtidig er det nødvendigt at se på effekten på længere sigt, påpeger han.
Forskere ved Cornell University i USA rapporterede allerede i 2006 på en konference, at den økonomiske effekt af de nye bomuldstyper ikke var så god for de kinesiske småbønder, som det ellers oprindeligt så ud til, og at brugen af sprøjtemidler efterhånden måtte øges.
Tænke i helheder
Kongming Wu fra Chinese Academy of Agricultural Science i Beijing og hans medforfattere tager i artiklen i Science til orde for, at det er vigtigt at se på de helhedsmæssige konsekvenser i en region, når man indfører nye genmodificerede nytteplanter.
»I mange dele af verden domineres jordbrugslandskabet nu af genmodificerede organismer, som Bt-planter er et eksempel på,« fastslår forskerne.
Skal en sådan teknologi være bæredygtig, skal der lægges vægt på helhedsmæssige hensyn i fremtidige økologiske risikovurderinger, mener de.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
