GMO kan have alvorlige konsekvenser

Redaktionel bemærkning, 9. august 2012: Ved en meget beklagelig fejl endte et udkast til denne artikel 8. august 2012 på Videnskab.dk under navnet ’Gensplejsede planter kan udløse katastrofe'. Rikke Bagger Jørgensen, som er hovedkilde på historien, havde ikke – som det ellers er vanen på Videnskab.dk – sagt god for citaterne i den pågældende artikel. Hun kan derfor ikke tages til indtægt for den tidligere artikels indhold. Denne justerede udgave har hun derimod sagt god for. Vi beklager fejlen.

Hvis vi ikke er påpasselige, kan gensplejsning af planter få alvorlige konsekvenser for vores helbred og naturen. Gen-forskerne kan ikke i alle tilfælde forudse de gensplejsede planters effekter, og i yderste konsekvens kan det få uoprettelige følger.

Det fortæller Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker ved DTU Kemiteknik, medlem af Etisk Råd og forsker i genspredning.

»I videnskab kan man aldrig undersøge alt hundrede procent til bunds – og især ikke når det drejer sig om samspillet mellem levende organismer. Så der er altid risiko for, at vi overser noget, når vi ændrer på planternes genetiske kode med gensplejsning.«

»Planterne kan vise sig giftige for dyr eller mennesker, skabe allergiske reaktioner eller påvirke det økosystem, de befinder sig i,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Vi stoler på små og korte dyreforsøg

Den risikovurdering, der ligger forud for godkendelsen af en genetisk modificeret plante, er grundig, og der er strenge regler for, hvordan landmænd må dyrke GMO-afgrøder.

Derfor mener Rikke Bagger Jørgensen, at der i øjeblikket ikke er nogen stor risiko for, at gensplejsede planter vil udløse en katastrofe. Men der er altid en risiko for uønskede effekter, og derfor prøver man at følge op på udsætning af gensplejsede planter i miljøet med yderligere observationer (monitering).

»De fleste GMO-afgrøder bliver undersøgt omhyggeligt. Hvis planterne skal spises af dyr eller mennesker laver man forsøg, hvor man fodrer forsøgsdyr, f.eks. rotter, med dem.«

»Man kan altid diskutere, om sådanne forsøg er tilstrækkelig gode. De bliver ofte udført på få dyr over en relativt kort periode på nogle måneder, og ligheden mellem forsøgsdyrs og menneskers funktioner er ikke altid så stor, at man kan regne med, at reaktionen er den samme,« konstaterer Rikke Bagger Jørgensen.

Allergi kan forekomme

Allergi er en af farerne ved gensplejsning af planter. Faren opstår, hvis forskere sætter allergifremkaldende gener ind i en plante, som vi ikke forventer at få allergi af.

For eksempel har forskere og tomatproducenter fundet på at sætte gener fra en fladfisk ind i deres tomater. Denne form for fladfisk kan nemlig holde sig i live, selvom vandet omkring dem er iskoldt. Det skyldes, at de har gener, der gør dem modstandsdygtige over for kulde.

Når tomatproducenter sætter anti-kulde-gener fra fisk ind i deres tomater, kan planterne også modstå kulde – og på den måde kan vi mennesker forlænge tomat-sæsonen.

Der er bare det problem, at nogle mennesker er allergiske over for fisk. Derfor bør gensplejsede planter mærkes med oplysning om, hvilke nye stoffer de indsatte gener producerer.

»Der er en risiko for allergi. Men det er ikke den største fare ved GMO. Normalt er risikoen for allergiske reaktioner nemlig undersøgt meget nøje. Man ved, hvilket gen hos fisk der giver allergiske reaktioner, og så forsøger man at undgå dem, når man gensplejser,« fortæller Rikke Bagger Jørgensen.

Hul i gen-viden kan skabe risiko

Risiko for en GMO-katastrofe kan opstå, når vi faktisk ikke ved, hvad vi laver. Forskerne har nemlig meget lidt kontrol over, hvor i genomet (arvemassen) et nyt gen kommer til at sidde.

Det kan måske føre til, at de gensplejsede planter ændrer udtrykket af deres egne gener, og det kan påvirke den gensplejsede plantes effekt på andre organismer i det økosystem, hvor den vokser og ødelægge samspillet mellem organismerne her.

»Forskerne forsøger godt nok altid at undersøge DNA’et på de steder, hvor genet bliver indsat. Men der er stadig huller i vores viden om genernes aflæsning, og det giver usikkerhed, når vi skaber nye genkombinationer. «

»Det kan få den konsekvens, at der dannes nye interaktioner mellem det indsatte gen og organismens egne gener. Det kan potentielt gøre planten anderledes, end vi forventer og dermed skabe en risiko,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

GMO-plante kan udkonkurrere naturens arter

En plante behøver ikke kun at være giftig for mennesker og dyr, før den udgør et problem. Hvis det går helt galt, kan en gensplejset plante påvirke og ændre naturen i et område.

Scenariet kan være, at man skaber nogle gensplejsede planter, som er mere konkurrencedygtige end de andre arter i økosystemet. Det betyder, at den gensplejsede plante kan sprede sig, og de andre arter fortrænges.

I øjeblikket er der på grund af fødevaremangel og klimaforandringer stor interesse for at fremstille gensplejsede planter, der kan tåle at gro under meget stressende forhold, f.eks. under stærk tørke og høje temperaturer.

»Økosystemer fungerer, fordi planter og dyr understøtter hinanden; organismerne i økosystemer er afhængige af hinanden. En gensplejset plante, der tåler meget barske forhold, kan opføre sig som en invasiv art fra et helt andet sted i verden.«

»Den kan brede sig fra marken ud i naturen og på den måde blive en konkurrent til de naturligt forekommende planter. Eller hvad der er mere sandsynligt: at generne, som er indsat i den gensplejsede plante, spreder sig til beslægtede vilde arter ved krydsning.«

»De vilde arter med nye gener, der giver tolerance over for f.eks. tørke, kan nemt vise sig at udkonkurrere andre plantearter,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Risikoen vil nok vokse med tiden

Det er svært at sige, hvor langt vi er fra en GMO-katastrofe. Risikoen findes i dag – men den er ret lille, vurderer Rikke Bagger Jørgensen.

»Jeg mener ikke, det er sandsynligt i dag. Det er jo først og fremmest gener, der giver tolerance over for ukrudtsmidler og insektangreb, som man har indsat, og dem kender vi jo fra den traditionelle forædling.«

»Faren opstår for alvor i en fremtid, hvor de indsatte gener virkelig giver planterne en stor konkurrencemæssig fordel, eller hvor vi vælger at indsætte gener, der er så eksotiske, at vi ikke kan overskue konsekvenserne. Eksempelvis er der en voksende industri omkring indsættelse af menneskelige gener i planter til produktion af medicin. Her skal vi være ekstra forsigtige,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Hvis katastrofen opstår, gælder det om at fjerne alle de planter, som forårsager problemerne – hvis det er muligt. Men det bedste, vi kan gøre, er at være opmærksomme på, at der er en risiko.

»Uanset hvilken teknologi man arbejder med, skal den omgås med fornuft. Især med levende biologiske systemer, hvor samspillet mellem organismer er kompliceret, kan det være svært altid at forudsige, hvad teknikken vil føre med sig,« siger Rikke Bagger Jørgensen.