Forskere og ansatte ved en forskningsstation på Sydpolen oplevede noget nær hedebølge i juledagene. Temperaturen krøb helt op på 12,3 minusgrader første juledag, skriver netavisen Antarctic Sun.
Det er den højeste temperatur, der er målt på polpunktet, siden målingerne begyndte i januar 1957.
Målingen er foretaget på den amerikanske forskningsstation Amundsen-Scott, der ligger i 2835 meters højde på den sydligste del af Sydpolen.
Dermed var temperaturen første juledag lidt over én grad varmere end den hidtidige varmerekord fra julen 1978, hvor kviksølvet viste minus 13,6 grader.