Hvor meget lignede neandertalerne os?

Menneskeheden har kunnet spejle sig i neandertalerne siden 1856.

De er blevet formet og støbt til at passe til kulturelle tendenser, sociale normer og videnskabelige standarder. Over tid har de ændret sig fra patologiske kuriositeter til vores primitive evolutionære slægtninge til avancerede mennesker.

Igen og igen har ny forskning aflivet tidligere misforståelser og afsløret iboende bias hos tidligere generationer af forskere. I den henseende adskiller det 21. århundredes neandertalere sig ikke.

De er lige så distinkte og spændende som altid. De vil sandsynligvis undergå en forandring igen engang i fremtiden som følge af den videnskabelige forsknings fremskridt. Det er sådan, forskning fungerer.

I denne artikel vil vi dele alle de seneste opdagelser om neandertalerne og fortælle om den betydning, det kan have for vores moderne verden.

Hvad ved vi om neandertalere?

Så hvordan er de, vor tids neandertalere? Tja, først og fremmest er de meget som os. Altså bortset fra at de uddøde for omkring 40.000 år siden.

De levede i relativt små sociale grupper, de jagede storvildt, samlede planter, svampe og skaldyr.

De brugte ild til at lave mad og fremstille redskaber. De lavede tøj af de dyr, de dræbte, og perler af skaller, og de skar symboler ind i hulevægge.

De tog sig af deres unge, gamle og svage, skabte læ og ly, levede gennem hårde vintre og varme somre. De begravede deres døde og fik børn med andre menneskearter.

Deres evolution strakte sig næsten 400.000 år før deres udryddelse, og de nedstammer formentlig fra Homo heidelbergensis, en sandsynlig fælles forfader til neandertalere i Eurasien og Homo sapiens i Afrika.

Neandertalerne var meget intelligente

Neandertalerne var meget intelligente og i stand til stort set de samme ting som vores egen art.

De to arter, som mødtes adskillige gange i løbet af titusindvis af år, delte det europæiske kontinent i mindst 14.000 år.

Den præcise årsag til deres uddøen er stadig uvis, men det var sandsynligvis et resultat af en kombination af faktorer – blandt andet:

• Hurtige klimaændringer, hvor det gik fra kolde til varme leveforhold og så tilbage igen. Det lagde pres på dyre- og plantefødekilder, som følge af konstante tilpasningskrav.
• Isolation af mindre populationer i enklaver, der førte til genetisk uholdbare grupper.
• Konkurrence med andre rovdyr, herunder andre mennesker.
• Måske blev de endda gradvist absorberet af grupper af Homo sapiens.

Ikke længere blot knogler og sten

Neandertalere efterlod adskillige spor, som vi kan undersøge her titusindvis af år senere. Vi har samlet fossile knogler, sten- og redskaber af træ, fundet nipsgenstande og markører, de efterlod, afdækket begravelsespladser og kortlagt deres genom fra forhistorisk DNA.

Vi har meget materiale at arbejde med. Den virkelige forandring gennem de sidste 20 år har været den tværfaglige forskning om den menneskelige evolution.

Det plejede i høj grad at handle om knogler og sten for palæoantropologerne og arkæologerne, der kæmpede for at afdække mere, og nytilkomne genetikere forsøgte at indtage førstepladsen på det videnskabelige podie. Men i dag er vi nået meget længere gennem en virkelig tværfaglig forståelse af, hvem neandertalere var, samt hvordan de var.

I dag bruger vi klimavidenskab, datalogi og kognitiv videnskab, lingvistik, økologi og geologi, bioinformatik, historie og sundhedsvidenskab såvel som palæoantropologi, arkæologi og genetik.

Alle forskningsfelterne leverer vigtige bidrag, der tilsammen øger vores forståelse af neandertalere.

Neandertal-DNA i alle nulevende mennesker

Siden publikationen af en forløbig kortlægning af neandertalergenomet i 2010 har vi lært meget om vores evolutionære slægtninge og deres forhold til vores egen art.

99,7 procent af neandertalernes DNA er identisk med det moderne menneskes, så de er vores nærmeste uddøde slægtninge.

Det måske mest overraskende faktum er evidens på krydsning, der har efterladt spor af DNA i alle nulevende mennesker; fra omkring 1 til 4 procent til tæt på 0 procent i afrikanske populationer syd for Sahara.

Ironisk nok betyder det med en nuværende verdensbefolkning på omkring otte milliarder mennesker, at der aldrig har været mere neandertaler-DNA på Jorden.

Lærer os noget om menneskets sundhed

Neandertal-genomet hjælper os med at forstå mere om, hvordan de så ud, og hvordan de var. For eksempel er der tegn på evolutionen af bleg hud og rødt hår før og uafhængigt af Homo sapiens.

Mange gener, som både neandertalerne og moderne mennesker har til fælles, er koblet til alt fra evnen til at smage bitter mad til evnen til at tale.

Vi har også udvidet vores viden om menneskets sundhed med en række eksempler på, hvad der øgede fordelene i form af evolutionære ‘gaver’ fra neandertalerne.

Visse egenskaber, der kunne have været gavnlige for titusindvis af år siden, er i dag ved at blive det stik modsatte med vores forlængede levetid samt stigningen i livsstilssygdomme.

Visse egenskaber er forbundet med alkoholisme, fedme, allergier, blodpropper og depression.

For nylig viste det sig, at en forhistorisk genvariant fra neandertalere øgede risikoen for alvorlige komplikationer forbundet med COVID-19-smitte.

Computermodeller kan føre til fremtidige nyopdagelser

Vores viden om udbredelsen af neandertalere er hovedsageligt knyttet til opdagelsen af knogler og redskaber. Men de levede naturligvis flere steder end lige dér, hvor vi har fundet direkte evidens.

Det er i sagens natur svært og fyldt med udfordringer at beregne neandertalernes potentielle udbredelse – det gælder for den sags skyld for enhver menneskeart.

Forskerne har gjort et forsøg ved hjælp af økologisk modellering, der behandler neandertalere som alle rovdyr, hvis historiske udbredelse, vi ønsker at beregne.

De ‘fodrede’ modellen med arkæologiske og palæontologiske optegnelser sammen med palæoklimatiske og topografiske forudsigelser for at skabe en model for neandertalernes udbredelse.

Det har leveret en kortlægning over neandertaleres udbredelse på det europæiske fastland under den sidste mellemistid.

Et mere omfattende forsøg på at analysere effekten af klimahændelser på evolutionen og udbredelsen af forskellige arter af slægten Homo, blandt andet neandertalere, er blevet foretaget ved at skabe en model, der kombinerer arkæologisk og palæontologisk evidens med temperatur, nedbør og jordbaseret netto primærproduktion i løbet af to millioner år.

Begge modeller forudsiger den sandsynlige udbredelse af neandertalere, ud over hvor vi har fundet direkte evidens, og kan føre til fremtidige nye opdagelser af fossiler og artefakter.

Et spejlbillede af nutiden

Konklusionen er bemærkelsesværdig: Neandertalerne lignede os meget. De levede deres liv ligesom vores forfædre, men ligesom dinosaurerne er de her ikke længere. De vidste ikke, hvad der var i vente. Det gjorde dinosaurerne heller ikke.

Forskellen er, at dinosaurerne forsvandt efter en katastrofal hændelse, da en kæmpe meteorit ramte Jorden fra det ydre rum. For neandertalerne skete det gradvist.

De mistede til sidst deres verden. Et behageligt hjem, som de med succes havde beboet i hundredtusinder af år, vendte sig gradvist imod dem, indtil selve deres eksistens var uholdbar.

I den forstand tjener neandertalerne i dag endnu et formål for os, der lever i antropocæn, som er det, geologerne kalder den tidsalder, vi i dag lever i. I dag står neandertalerne som et spejlbillede for os.

De vidste ikke, hvad der var i vente. De havde intet andet valg end at fortsætte som før, hvilket til sidst førte til udryddelse. Vi er fuldt ud bevidste om vores situation og den effekt, vi har på kloden.

Menneskelig aktivitet ændrer klimaet og leder direkte mod i en sjette masseudryddelse. For nylig blev vores egen sårbarhed afsløret gennem en global pandemi forårsaget af et uholdbart forhold til den naturlige verden.

Vi kan reflektere over den situation, vi er havnet i, og vi kan gøre noget ved den. Hvis vi ikke vil ende som neandertalerne, må vi hellere tage os sammen og i fællesskab arbejde for en mere bæredygtig fremtid.

Oversat af: Stephanie Lammers-Clark.