Rundt om i Danmark er tusindvis af træer og hække blevet pakket ind i et gråt spind, der ligner en blanding af candyfloss og rester fra en uhyggelig science fiction-film om rumvæsner.
Under spindet kan man se et væld af larver, der kravler rundt mellem hinanden, og hvis man er rigtigt nysgerrig og bevæger sig ind under træet, kan man få skulderen eller håret pyntet med larver, som hænger ned fra træerne i lange tråde.
Hele set-uppet er en smule ulækkert, og det har påkaldt sig opmærksomhed fra blandt andre Jesper Ullerup:
»Vi har to små træer udenfor vores kontorvinduer. Hvert forår er de dækket af en slags spindelvæv, hvor der lever hundredvis af larver. Kan I hjælpe med at fortælle, hvilken slags larver dette er?« lyder det i en mail til Spørg Videnskaben.
LÆS OGSÅ: Sjælden opdagelse: Ny sommerfugleart fundet i Danmark
Larver hærger specifikke træer
\ Larverne spiser kun blade
Larverne spiser kun løv (blade), ikke frugter, men forskeren vurderer, at træet vil lide så meget under at have mistet løvet, at frugterne vil være mindre end normalt.
Næsten alt kan spindes ind
Spindet er produceret af larverne ved hjælp af spindekirtler, og fordi der er så mange larver på ét sted, kan de spinde stort set alt ind.
Herhjemme har de pakket hele træer ind, i England har de pakket buske ind, og i Holland er det endda gået ud over en bil.
Den grå indpakning beskytter larverne mod fjender som f.eks. fugle, som har svært ved at lave ordentligt hul i spindet.
Hans Peter Ravn gør opmærksom på, at selvom larverne nærmest drukner deres bosted i spind og æder stort set alt grønt, så bliver både træer og buske ved med at leve.
»Når vi ser det meget spind, så har skaderne toppet, og træerne begynder så småt at sætte nyt løv. Det vigtigste er, at folk ikke fælder træet, for det er ikke dødt, og det skal nok overleve,« understreger forskeren.
LÆS OGSÅ: Hvordan kan insekter overleve et smølfespark?
Mystik om larvernes hærgen
Alt dette har videnskaben været klar over i årevis. Det er mere mystisk, at flere og flere larver kommer til, samt at de bliver ved med at vende tilbage til de samme træer år efter år.
»Mange steder er det nu femte år i træk, vi ser angrebene, og det er højest usædvanligt. For 10-20 år siden sagde jeg altid, at larverne ville være væk til næste år. Det gør jeg sandelig ikke mere,« siger Hans Peter Ravn.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Biologens bedste bud lyder, at lidt varmere somre og lidt fugtigere vintre har gjort det lettere for larverne at formere sig af to årsager:
De voksne spindemøl lægger æg på stammer af træer og beskytter dem ved at lægge dem under et skjold af sekret. Sidst på sommeren klækker larverne, som venter med at bryde ud af skjoldet til næste forår. Mildere klima giver dem måske bedre mulighed for at overleve.
Spindemøl vokser i antal, fordi samspillet mellem spindemøl og deres naturlige fjender er »kommet ud af synkronisering«; muligvis på grund af klimaforandringer.
Hans Peter Ravn hælder især til forklaring nummer 2. Heldigvis er det forventningen, at flere fjender vil komme til og gå løs på æg og larver, så vi undgår, at verden drukner i spindemøl.
»Jeg må jo erkende, at der er rigtigt mange spindemøl, men de naturlige fjender skal nok dukke op igen. Og ellers får mange dyr på samme sted som regel problemer med sygdomme som f.eks. virus, og det skal nok også komme til spindemøllene på et tidspunkt,« vurderer Hans Peter Ravn uden at kunne sige, hvornår det sker.
LÆS OGSÅ: Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet
Dræb dem med bakterier eller ødelæg deres net
Hvis du vil undgå larver på træet til næste år, skal du ud at undersøge træer og buske om foråret, lige når løvet begynder at springe ud.
Så kan larverne – lyder meldingen fra videnskaben – rammes med et biologisk præparat, som hedder Bacillus thuringiensis, også kaldet Bt.
»Hvis man giver det til de små larver, mens de spiser meget, får de bakterierne ned i maven, og deres tarmsystem bliver nedbrudt, og de får et krystal ind, som de dør af. Men hvis man først opdager problemet, når larverne er blevet store, er det for sent. På det tidspunkt må man – ligesom nu – blot lade stå til og iagttage et af naturens fascinerende luner,« konstaterer Hans Peter Ravn.
Du kan læse flere råd i boksen i bunden af artiklen.
Vi siger tak til Jesper Ullerup for det fine spørgsmål og kvitterer med en friskspundet t-shirt.
Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben, eller du kan stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk
Hvis du i stedet har appetit på lidt video af spind i naturen, kan du kigge løs her:
LÆS OGSÅ: Insekter er hjemløse: Hvad sker der, hvis de forsvinder?
LÆS OGSÅ: Stort studie af tyske enge: 78 procent færre insekter på 10 år
LÆS OGSÅ: Her er Tysklands storstilede plan, der skal beskytte insekterne
