Hvordan kan insekter overleve et smølfespark?
På grund af fysik ganske enkelt. Og så har de nogle ret seje skeletter.

En læser, der kalder sig selv for 'Gammel smølf', vil gerne vide, hvorfor insekter kan klare at svæve flere hundrede gange sin egen kropsstørrelse efter smølfespark uden at komme til skade. (Illustration: Shutterstock / Videnskab.dk)

Aaaah! Slaget fra en klo på størrelse med et højhus rammer dig fra højre, din krop kastes flere hundrede meter gennem luften, du gør måske i bukserne af skræk undervejs, inden du lander med et brag på jorden. Hvorfra du rejser dig og går videre ...

Sådan ville det i hvert fald være, hvis du var et insekt.

Netop det har vores læser Andreas 'Gammel smølf' Ettrup, som han muntert kalder sig selv, fra Tisvilde i Nordsjælland undret sig over. Det har fået ham til tastaturet, hvor han har forfattet følgende e-mail til Videnskab.dk’s videnskabelige brevkasse ‘Spørg Videnskaben’:

»Hvorfor kan insekter tåle, at man 'smølfesparker' dem væk (‘sparker’ til dem med pegefingeren, red.) for fuld kraft, så de ryger ad hekkenfeldt til? Hvorfor tager de slet ikke skade af det?« 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Fysik og exoskeletter

Vi har sendt spørgsmålet videre til Jesper Givskov Sørensen, der er lektor i biologi på Aarhus Universitet.

Der er to overvejende grunde til insekternes tilsyneladende ekstreme hårdførhed, fortæller han.

Den ene bygger på et simpelt fysisk princip.

Den anden har med insekternes helt specielle exoskelet at gøre.

LÆS OGSÅ: Sover myrer?

Mindre ting indeholder mindre energi

Har du nogensinde tænkt på, hvorfor to legetøjsbiler ikke totalsmadres, når man dunker dem ind i hinanden? Det ville jo ske, hvis en kæmpe gjorde det samme med to ‘normale’ biler.

Det er det samme princip, der er på spil her, og det er egentlig ganske simpelt.

»Små, lette insekter og ting i helt generel forstand vil indeholde meget lidt energi, selvom de bevæger sig i høj fart,« fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Det skyldes, at insekter er meget lette, de har altså en lille masse eller vægt, men samtidig har de et forholdsvis stort overfladeareal.

Jo mere man opskalerer ting, des mindre forskel vil der være mellem overfladearealet og massen, og jo større massen er, des større vil energien og skaden værre, når tingen rammer noget.

Insekternes forhold mellem masse og overfladeareal sætter nemlig en grænse for, hvor høj en hastighed et insekt kan falde med, når man knipser det væk fra cowboybukserne eller skjorteærmet.

For et insekt på ét gram vil luftmodstanden være meget høj, når det slynges gennem luften, og dermed udløses der ikke særlig meget energi, og der sker ikke særlig meget skade, når insektet igen rammer jorden. Lidt ligesom når et menneske springer ud med en faldskærm.

LÆS OGSÅ: Hvor mange vingeslag har en flue i sekundet?

En myre kan overleve at falde fra et højhus

I et forsøg udført i et tysk tv-program har man også prøvet at kaste en myre ned fra et højhus. Her kunne man se, at den ikke tog skade, og at farten i faldet ikke steg, selvom man tog den højere og højere op.

Det gør altså ingen forskel, om et lille insekt knipses væk og flyver et par meter eller falder fra 30 meters højde. Se eksperimentet her:

I tv-programmet ‘Die Sendung mit der Maus’ har man udført et forsøg, hvor man har kastet en myre ned fra et højhus. Spol frem til 3:14 for at se eksperimentet. (Video: Fernsehen bildet)

LÆS OGSÅ: Er fluer og hvepse for dumme til at finde et åbent vindue?

Exoskelet fordeler energien

Udover at størrelsen er en fordel for insekterne, har de også nogle meget smarte såkaldte exoskeletter, der sidder uden på kroppen.

Først og fremmest er deres skeletter meget fleksible, så det kan ændre form, uden at insektet tager skade, fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Derudover har skelettet den egenskab, at det er i stand til at fordele energien, når det rammes af noget.

»Når vi bliver slået et sted på kroppen, er det kun dér, hvor vi bliver slået, at vi vil mærke smerten. Når et insekt rammes af noget, kan de fordele energien over et større område og dermed reducere skaden,« forklarer Jesper Givskov Sørensen.

Samtidig er exoskelettet meget robust.

Det skyldes især stoffet kitin, som er hårdt og svært at nedbryde. Derfor finder man ofte tomme exoskeletter fra døde biller i haver og i naturen. Kitin indgår også i exoskelettet hos krebsdyr og i skallen hos bløddyr, såsom muslinger.

LÆS OGSÅ: Robot-exoskelet kan forhindre dig i at falde

Tak for spørgsmålet

Du kan altså godt knipse eller smølfesparke mange arter af små insekter, hvis de går dig på nerverne. Du skal bare se efter, om insektet ser ud til at have et robust exoskelet. Så skal det nok klare sig.

Med dette landede vi sikkert med denne undren.

Vi takker Andreas Ettrup for spørgsmålet og sender en t-shirt til Tisvilde, så han kan 'smølfe' rundt med den i strandkanten eller i haven.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Har østers en bevidsthed?

LÆS OGSÅ: Hvorfor sidder edderkoppen altid med hovedet nedad?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.