Sjælden opdagelse: Ny sommerfugleart fundet i Danmark
En hidtil ukendt sommerfugleart er blevet opdaget i Danmark. Mød den uskyldige Anarsia innoxiella, som gennem årtier er blevet uretmæssigt beskyldt for at være et skadedyr.
Anarsia innoxiella møl sommerfugl nye arter

For første gang siden 2010 har forskere beskrevet en ukendt sommerfugleart fra Danmark. De har givet arten navnet Anarsia innoxiella. (Foto: Keld Gregersen)

Danske forskere har netop opdaget og beskrevet en sommerfugleart, som hidtil har været ukendt for videnskaben.

Der er tale om en sommerfugl fra familien jordmøl, og forskerne har givet den nye art det latinske navn Anarsia innoxiella.

Hvad skal den hedde?

Videnskab.dk's læsere har fået lov af forskerne til give den nye art et dansk navn.

Vær med i konkurrencen om at finde på det bedste navn.

Forskernes undersøgelser viser, at Anarsia innoxiella ikke kun er almindeligt udbredt i Danmark, men over store dele af Europa.

»Når man forsker ude i den store verden, finder man ofte nye sommerfuglearter, men der går lang tid imellem, at man finder nye arter i Nordeuropa. Derfor er det selvfølgelig rigtig spændende at kunne beskrive en ny sommerfugleart i Danmark,« siger Ole Karsholt, som er forsker emeritus ved Statens Naturhistoriske og står bag den nye opdagelse.

Ny art er uskyldig

Årsagen til, at Anarsia innoxiella hidtil har kunnet skjule sig for forskerne, er, at den til forveksling ligner sin slægtning ferskenmøllet (Anarsia lineatella).

Ferskenmøllet er kendt som lidt af en ballademager, fordi dens larver kan skabe stor ravage i plantager med ferskner, blommer, mirabeller, mandler og lignende stenfrugter. I årtier har man troet, at ferskenmøllet levede i Danmark, men det nye studie viser, at danske ferskenmøl slet ikke er ferskenmøl, men en helt anden og hidtil ubeskrevet art.

»Det viser sig, at ferskenmøl ikke lever i Danmark og heller ikke i flere andre nordeuropæiske lande. Det er kun den nye art, som lever her i Norden, mens ferskenmøl lever i de mere sydlige egne,« forklarer Ole Karsholt.

Kuldskær ferskenmøl

I årtier har videnskaben troet, at skadedyret ferskenmøl (Anarsia lineatella) var udbredt i Nordeuropa.

Men ifølge det nye studie er ægte ferskenmøl hidtil aldrig blevet fundet i den fri natur i landene nord for Tyskland – her har der i stedet været tale om arten Anarsia innoxiella.

»Jeg har fundet (ægte, red.) ferskenmøl på ferskner og nektariner, som er importeret fra Sydeuropa, men de kan ikke overleve i det fri i Danmark. Det er formentlig på grund af kulden. Vores nye art er mere kulderesistent end ferskenmøllet,« fortæller Ole Karsholt.

Med andre ord er Anarsia innoxiella igennem årtier blevet uretmæssigt beskyldt for at være skadedyret ferskenmøl, og netop det faktum har inspireret forskerne til artens latinske navn: Innoxiella kommer nemlig fra det latinske innoxus, som betyder nemlig 'harmløs'.

»Den nye art er ganske uskadelig – den er slet ikke noget skadedyr ligesom ferskenmøllet,« siger Ole Karsholt.

Usædvanlig og vigtig opdagelse

På Naturhistorisk Museum i Aarhus mener forsker og sommerfugleekspert Thomas Simonsen, at den nye opdagelse er vigtig, både videnskabeligt og rent praktisk i forhold til skadedyrsbekæmpelse.

»På flere planer er det rigtig vigtigt at få identificeret skadedyr korrekt, for ellers kan man spilde en masse tid og penge på at bekæmpe et dyr, som det ikke er værd at bekæmpe. Nu ved vi, at det slet ikke er ferskenmøl men et helt uskadeligt dyr, som lever i Danmark og flere andre lande i Nordeuropa,« siger Thomas Simonsen, som ikke har været en del af det nye studie.  

Han påpeger, at det er usædvanligt, at videnskaben har overset en så udbredt art i Nordeuropa igennem årtier.

»Den nye art lever i både Danmark og England, som nok er de lande i verden, hvor naturen er allermest velbeskrevet. Derfor er det fascinerende, at man stadig kan gøre nye opdagelser,« siger Thomas Simonsen.

Anarsia innoxiella Anasia lineatella

Kan du se forskel? Billedet viser eksemplarer af den nye art Anarsia innoxiella (A, B, C og D) og ferskenmøllet Anasia lineatella (E og F). Eksemplarerne A og B er fundet i Danmark, mens C, D, E og F er fra Tyskland. (Foto fra studiet) 

Skadedyr i udlandet

Ægte ferskenmøl lever i deres larvestadie på og af stenfrugter såsom mirabeller, blommer, ferskner og mandler.

I mange lande i Sydeuropa udgør de derfor et problem for frugtplantager, og de betragtes som skadedyr.

Larverne af den nye art Anarsia innoxiella lever derimod på træarten navr, hvor de spiser bladene.

De ægte ferskenmøl stammer oprindeligt fra Sydeuropa, men har blandt andet spredt sig til Californien, hvor de nu udgør et alvorligt problem, særligt for mandelplantager.

Som invasiv art har ferskenmøl nemlig ingen naturlige fjender i Californien.

Kilder: Ole Karsholt  

Falske ferskenmøl skabte drama i Danmark

Opdagelsen af Anarsia innoxiella bygger på årtiers detektivarbejde og undren over ’ferskenmøllets’ opførsel i Danmark.

Ferskenmøllet stammer oprindeligt fra Sydeuropa, men i 1959 opdagede man for første gang en ’ferskenmøl’ i Danmark – eller i hvert fald det, man troede var et ferskenmøl, fortæller Ole Karsholt.

»Det vakte en del postyr, da ferskenmøllet dukkede op i Danmark, fordi det er et forholdsvist frygtet skadedyr. Man var bange for, at den ville gå ombord i blommeplantagerne herhjemme,« fortæller Ole Karsholt og tilføjer, at danske myndigheder overvejede drastiske metoder for at stoppe spredningen af det nyopdagede skadedyr.

»Den blev fundet på Sydsjælland, og dengang overvejede myndighederne seriøst at fælde alle blommetræer i området. Det var jo helt hen i vejret, især når vi nu i dag ved, at der var tale om en helt anden art, som er uskadelig og slet ikke lever i blommetræer.«

Uskyldig art lever på navr

Sommerfuglelarverne fra den uskyldige art Anarsia innoxiella lever på løvtræer af arten navr, mens larver fra skadedyret ferskenmøl holder til i frugttræer, hvor de gnasker løs på blommer, ferskner, mandler og lignende.

Allerede i 1960’erne begyndte Ole Karsholt at undre sig over, at han ikke fandt larverne fra de danske ’ferskenmøl’ på blommer og ferskner ligesom i andre lande.

»Jeg blev efterhånden mistænksom, for hvis en sommerfuglelarve er knyttet til en bestemt type plante, er det usædvanligt at se den på andre planter. Så stikker der ofte noget under. Men problemet var, at når vi kiggede på de sommerfugle, som kom ud af larverne, så lignede de hinanden utrolig meget,« fortæller Ole Karsholt.

For flere år siden besluttede Ole Karsholt og vennen Keld Gregersen sig endelig for at komme til bunds i sagen og få klarlagt, om ferskenmøl i Danmark overhovedet var dem, de gav sig ud for at være.

DNA og udseende var forskellig

Under lup studerede de to sommerfugleeksperter blandt andet danske ’ferskenmøl’ og sammenlignede med udenlandske ferskenmøl, og de kunne se, at der var ganske små forskelle på insekternes vinger og kønsdele.

»Vi fandt også forskelle ved at se på deres DNA, og så blev vi klar over, at der var tale om to forskellige arter,« fortæller Ole Karsholt og tilføjer, at de også har påvist den nye art Anarsia innoxiella i en række andre lande.

»Vi har fundet den nye art i Skandinavien og Storbritannien og i flere lande ned gennem Europa, faktisk helt ned til Balkan. Men indtil nu har man simpelthen bare blandet arten sammen med ferskenmøl.«

Kom oprindeligt sydfra

Den uskyldige art Anarsia innoxiella stammer oprindeligt fra Sydeuropa men har ifølge det nye studie bredt sig til Nordeuropa i løbet af forrige århundrede.

Ægte ferskenmøl har imidlertid ikke spredt sig nord for Tyskland, formentlig fordi de ikke kan klare kulden.

Syd for Tyskland lever både ægte ferskenmøl og Anarsia innoxiella.

Kilder: Ole Karsholt 

Ser man på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, er ferskenmøllet oplistet som en skadegører i Danmark. Men ifølge den nye undersøgelse lever ferskenmøllet altså slet ikke frit i Danmark, og forskerne påpeger, at ægte ferskenmøl hidtil ikke er fundet nord for Tyskland.

»I Danmark har man mig bekendt ikke lavet skadedyrsbekæmpelse på (de uægte) ferskenmøl, for man blev hurtigt klar over, at der ikke var noget problem med dem. Men i andre lande længere sydpå bruger man rigtig mange resurser på at bekæmpe ferskenmøl, så jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke findes steder, hvor man i virkeligheden har bekæmpet den forkerte artsiger Thomas Simonsen.

Her møder du vores nye art

Har man lyst til at møde det nye medlem af sommerfuglearterne i Danmark, skal man ifølge forskerne begive sig ud til Anarsia innoxiellas levested i skovbryn med navr-træer.

Anarsia innoxiella er ikke et skadedyr på frugttræer ligesom ferskenmøl, men lever i stedet på træer af arten navr (billedet). Anarsia innoxiella er ifølge Ole Karsholt udbredt i hele landet, men mest almindelig i Østdanmark. (Foto: Willow)

Det meste af året har Anarsia innoxiella form som en larve, der lever på navr-træet, men i juli måned bliver den ifølge Ole Karsholt til en sommerfugl – eller natsværmer om man vil.  

»I København kan man for eksempel se den i Universitetsparken og Botanisk Have. Den er ikke sjælden, men den kan godt være lidt svær at finde, for den flyver kun ud om natten ligesom andre natsværmere. Men jeg har for eksempel set den i min baghave på Møn, når jeg har sat lys op,« fortæller Ole Karsholt og forklarer, at Anarsia innoxiella ligesom mange andre insekter bliver tiltrukket af lyset.

Ole Karsholt har igennem sin mangeårige forskningskarriere beskrevet mange af nye sommerfuglearter fra udlandet. Men kun en enkelt gang – i 1974 – har han været med til at finde en ukendt sommerfugleart i Danmark, da den meget sjældne milemøl (Gnorimoschema bodillum) blev opdaget ved Råbjerg Mile i Nordjylland.

Sidste gang en ny sommerfugleart blev beskrevet i Danmark var ifølge Ole Karsholt i 2010, da det blev opdaget, at natsværmeren Coleophora parthenogenella var en særskilt art.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.