Hvert land, sine mikrober

I mange år har der været to skoler indenfor biogeografi.

Den ene sværger til, at mikrober ikke bliver geografisk isolerede, og at de samme slægter og arter kan findes overalt på kloden, fordi de små organismer spredes let og findes i meget store antal, og at danske kyster dermed deler mikrober med australske kyster. Everything is everywhere, kaldes teorien.

Den anden skole mener derimod, at mikrobernes kænguru også findes.

Kænguruen er geografisk isoleret til Australien, og på samme måde mener forskerne, at der eksisterer mikroskopiske organismer, der kun findes bestemte steder.

»Vi hørte et foredrag om Everything is everywhere-teorien. Men den teori troede min ph.d.-studerende Søren Faurby altså ikke på,« fortæller lektor Peter Funch fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Derfor besluttede de to at lave en analyse af de eksisterende undersøgelser af forekomsten af mikrober, og på den baggrund kan de nu konkludere, at Søren Faurby havde ret. Alle mikroskopiske organismer er ikke overalt.

Slægtskab skal karakteriseres

For at få data til analysen måtte de to forskere først udvælge en række undersøgelser.

Udvælgelsen foregik ud fra meget specifikke krav. Et af kravene var, at undersøgelserne skulle indeholde en solid karakterisering af slægtskab mellem de mikrober, der blev undersøgt.

»Hvis man har to såkaldte søstergrupper, altså mikrober, der ikke er helt ens, men alligevel har fælles afstamning, taler det for, at grupperne har været geografisk isoleret, og derfor har udviklet sig forskelligt. Og den geografiske isolation taler imod Everything is everywhere-teorien,« forklarer Peter Funch.

At karakterisere slægtskab mellem mikroskopiske organismer er en svær opgave, og derfor er kvaliteten af karakteriseringen særdeles vigtig.

»Med dna-analyser kan man lave gode hypoteser om slægtskab, mens det næsten er umuligt ud fra dyrenes udseende. Hos store dyr kan man undersøge, om der er aspekter ved deres krop, der forhindrer dem i at parre sig, mens det ved små dyr er næsten umuligt at se de små subtile forskelle, der kan afholde dem fra at parre sig. Det kan godt lade sig gøre, men tager måske 5-7 år per art,« forklarer Peter Funch.

Alt er ikke overalt

Efter at have udvalgt en række undersøgelser underkastede Søren Faurby og Peter Funch dem en avanceret statistisk analyse.

Målet var at finde ud af, om søstergrupper kunne findes på tværs af nogle geografiske barrierer - for eksempel have. Og det kan de, viser resultaterne, der bliver publiceret i tidsskriftet Global Ecology and Biogeography.

»Kan man finde søstergrupper, der jo formentlig er opstået ved geografisk isolation, understøtter det, at Everything is everywhere-teorien tager fejl,« siger Peter Funch.

Hold øje med invasive mikrober

Når mikroberne ikke er ens over hele verden, kan det tilføje en helt ny dimension til diskussionen om invasive arter.

»Biologer er meget bevidste om kontrol med invasive arter, men kun når der er tale om dyr og planter, som vi kan se. Lige nu sejler der skibe rundt og spreder organismer, der ellers var unikke for et andet område. Så vi homogeniserer og blander de unikke ting sammen. Det kan skabe store ændringer i verdens økosystemer,« fortæller Peter Funch.

»De her mikroskopiske organismer er forudsætningen for mange af de større planter og dyr, som vi kan se. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvad der sker i det små, hvis vi vil bevare mangfoldighed og liv,« siger han.

Kænguru-mikrober findes…

Peter Funch og Søren Faurbys undersøgelse er den første af sin slags, og forskerne ser selv deres undersøgelse som et udmærket bidrag til diskussionen mellem de to fløje i diskussionen om mikroberne og deres geografiske udbredelse.

»De to teorier har i mange år diskuteret med hinanden, men vi er de første, der laver en opsamling på de mange undersøgelser, der findes. Vi har set objektivt på en blanding af undersøgelser fra begge fløje,« siger Peter Funch.

Og resultatet er altså en solid støtte til de forskere, der tror på, at der selv blandt mikroskopiske dyr forekommer geografisk isolation.

… men størrelse betyder noget alligevel

Selvom Peter Funch og Søren Faurby konkluderer, at alt ikke er overalt, konkluderer de også, at mikrobers størrelse har en betydning. Jo mindre en organisme er, jo større er sandsynligheden for at finde den overalt.

»Det er slet ikke underligt, at de mindste dyr findes flest steder, for jo mindre man er, jo lettere spredes man. Desuden har små organismer typisk meget store populationstørrelser, og det giver en bedre chance for, at en bestemt genetisk type spredes,« forklarer han.

»Men det er stadig noget helt andet end at sige, at alt kan findes overalt, hvis det er småt,« understreger Peter Funch.