Hvad sker der med blomster- og fuglelivet, når myg massefanges i moderne fælder?

Flere læsere har denne sommer kontaktet Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, i samme ærinde:

De har set myggefælder enten i brug eller til salg på nettet, som reklamerer med at være i stand til at fjerne blodsugerne i et område på flere tusind kvadratmeter.

De spørger ikke, hvordan fælderne fungerer, eller om de virkelig er så effektive, som reklamerne hævder; de spekulerer i stedet på, om det er godt for blomster, bier og fugle, at myggene bliver tilintetgjort i så stort et omfang.

Lokker myggene til med duft

Her på Videnskab.dk, har vi før modtaget sådan et spørgsmål, som du kan læse svaret på i artiklen 'Kan vi ikke bare udrydde alle myg?'

Det er dog første gang, at forskning.no har modtaget spørgsmål, der bunder i omtanke for myggene og deres rolle i det nordlige økosystem.

Spørgsmålet er også helt nyt for forskeren, som forskning.no talte med.

Apparaterne, som der er tale om, bruger propangas, som er tilsat et duftstof, og som bliver omdannet til CO₂.

Fælderne tiltrækker angiveligt blodsugende insekter, som altid er på jagt efter mennesker og dyr, som ånder og sveder. Myggene bliver suget op i en beholder, hvor de dør i løbet af 24 timer.

En del af fælderne benytter også UV-lys til at tiltrække insekter, men det er ikke kun de blodsugende plageånder, der bliver lokket i fælden, men også andre insekter og småkryb, hvilket kan have en endnu større effekt på økosystemet.

LÆS OGSÅ: Hvad virker bedst, hvis man vil slippe for myggestik?

Tilfredse fældebrugere har ikke observeret tegn på færre fugle eller planter

Men fungerer fælderne lige så godt, som reklamerne hævder?

Svaret findes ikke i forskningslitteraturen, men en norsk myggefælde-bruger er ikke i tvivl, når han bliver spurgt.

»Absolut,« siger Martin Jensen til forskning.no. Han bor i Nærsnes i Buskerud, der ligger ved Oslofjorden.

De seneste to år har han benyttet fælder i løbet af myggesæsonen.

»Man kan faktisk se det, når man starter den op. I et par dage summer myggene rundt i kolben, som suger dem ind,« fortæller Martin Jensen.

Hans fælde har ikke UV-lys og lokker derfor næsten kun myggene til.

Cirka én gang om måneden skifter de beholder, samtidig med at propantanken bliver udskiftet, og fælden er ofte næsten helt fuld.

»Før vi begyndte at bruge fælder, kunne vi nærmest se hele sværme af myg ved skumringstid,« siger Martin Jensen.

Naboen, som bor 200 meter væk, har også en fælde i drift. Martin Jensen hævder, at hverken han eller familien har observeret skadevirkninger i haven, siden myggene forsvandt.

»Vi har ikke set, at der skulle være noget galt med planter eller dyr. Faktisk har vi nu flere fugle i haven end før, selv om det måske ikke har noget med fælden at gøre,« siger den tilfredse fældebruger.

Forskningsmidler er blevet brugt til at bekæmpe - ikke forstå

Men hvad siger forskerne?

Hvilken effekt har fælderne egentlig på økosystemet i de områder, hvor de bliver sat op? Skader det plante- og fuglelivet, at blodsugerne forsvinder?

»Det ved vi ganske enkelt ikke,« indrømmer Sondre Dahle, biolog og myggeforsker ved Norsk institutt for naturforskning.

Forskerne har nemlig været mere optaget af noget helt andet end myggens rolle i naturen.

»Forskningsmidlerne er blevet brugt til at bekæmpe de blodsugende insekter, ikke til at granske deres nytteværdi,« forklarer forskeren.

LÆS OGSÅ: Steriliserede myg kan bekæmpe malaria

Ved ikke, hvor vigtig myggen er i Norge

Sondre Dahle fortæller, at det først er for nylig, at forskerne i vores del af verden er begyndt at undersøge de blodsugende insekters funktion i de økosystemer, de er en del af.

Derfor har vi ikke så meget solid, fagfællebedømt viden om myggens rolle i Norden. Vi ved kun lidt, men vi er helt sikre på, at andre arter som fugle og flagermus spiser myg.

Et studie fra Uppsala universitet viste, at myg besøger 15 forskellige plantearter for at suge nektar, men vi ved ikke nok om myggens betydning for bestøvningen af planterne.

Det vil formentlig ændre sig, for ifølge Sondre Dahle er det blevet langt mere enkelt at foretage bestøvningsanalyser som følge af fremskridt indenfor den såkaldte DNA-metabarcoding.

Ny omtanke for konsekvenserne ved udryddelse af myggene

»Det, at man begynder at overveje, om det måske vil få negative konsekvenser, hvis myggene bliver udryddet, er en helt ny tankegang,« fortæller Sondre Dahle.

Selv om forskerne ikke ved, hvilken effekt myggefælderne har på økosystemerne, håber de, at de allerede fangede myg ikke går til spilde.

De opfordrer til, at myggefælde-ejerne indsender lidt af fangsten. Også dem, som ikke har myggefælder, kan bidrage.

Forskerne vil bruge fangsten til at skabe en bedre kortlægning af, hvilke myggearter der lever i Norge i dag.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Forskere på sporet af effektiv myggekur: Har reduceret dræbermyg med 94 procent på 2 kinesiske øer

LÆS OGSÅ: Vild plan for at udrydde malariamyg får millioner af Bill Gates