Ved hjælp af CRISPR-teknologi er et encellet menneske-embryo – et foster i den tidlige udviklingsfase – blevet genredigeret i USA, skriver MIT Technology Review.
\ Studiet er nu udgivet
Opdatering 3. august 2017:
Nature har nu udgivet en videnskabelig artikel om forsøget.
Der kan man læse, at forsøget involverede 58 embryoer, og at forskerne fjernede en mutation i et gen kaldet MYBPC3, som får hjertemusklen til at vokse sig større og ofte er skyld i pludselig død blandt unge atleter.
Forskerne har angiveligt befrugtet æg med sæd fra donorer med en arvelig sygdom. Efter sigende er de befrugtede æg efterfølgende blevet genredigeret for at fjerne den arvelige sygdom.
Ifølge MIT Technology Review var forsøgene en stor succes.
Resultat fra forsøgene er endnu ikke publiceret i et tidsskrift, og forskerne vil ikke afsløre, hvor mange embryoer som er sluppet af med den arvelige sygdom.
Embryoerne fik kun lov til at blive et par dage gamle, før de blev destrueret. Ifølge MIT Technology Review var det nemlig aldrig planen, at de skulle sættes ind i en livmoder, så de kunne vokse videre.
\ Læs mere
Kina har allerede foretaget flere forsøg
Indtil nu er alle forsøg med genredigering af mennesker ved hjælp af CRISPR-teknologien foretaget i Kina, og her er forskerne stødt på en hel del problemer.
I forbindelse med de første forsøg overlevede kun 71 af embryoerne processen. Kun 28 af dem var rent faktisk blevet redigeret; i de restende slog indgrebet fejl. Succesraten var så lav, at forskerne stoppede forskningsarbejdet.
»Det var derfor, vi stoppede. Vi mener, at teknologien er for umoden,« fortalte Junjiu Huang, der er forsker ved Sun Yat-Sen University til Nature News i 2015. Har var hovedforsker bag de første forsøg.
forskning.no, videnskab.dk's norske søstersite, har tidligere skrevet om, hvordan kinesiske forskere brugte genredigeringsteknologien på et levende menneske. Forskerne i Kina tog hvide blodceller ud fra en patient med aggressiv lungekræft for at ændre generne.
Indikerer stor holdningsændring
Junjiu Huangs forsøg førte til stor debat både i videnskabelige tidsskrifter og i medierne.
\ Læs mere
Førende institution laver kovending
I februar i år ændrede den førende amerikanske videnskabsinstitution National Academy of Sciences (NAS) mening.
Nu foreslår de, at genredigering af menneskeembryoer bør være tilladt, hvis det er den eneste mulighed for at få et barn uden en alvorlig arvelig sygdom.
\ Fakta om CRISPR
CRISPR er en slags DNA-saks, der billigt og præcist kan klippe i organismers gener.
Man laver et stykke RNA og vedhæfter det til CRISPR, som så genkender det sted, hvor det skal bides til DNA'et på eksempelvis et gen. RNA-strengen skal blot finde et match på en stykke DNA, før CRISPR vil sætte saksen i, netop hvor matchet findes.
På den måde kan man fjerne et stykke af et uønsket gen – for eksempel en arvelig sygdom.
I december 2015 var holdningen dog en helt anden. Ved et møde arrangeret af NAS i Washington D.C. var der stor enighed om, at det ville være uansvarligt at benytte teknologien til at foretage ændringer i menneskelig DNA.
Hun mener ikke, det er sandsynligt, at denne type forskning vil blive foretaget i Norge i den nærmeste fremtid, men hun udelukker ikke, at det kan ske.
»Denne type forskning er ikke tilladt i Norge med den nuværende lovgivning, så det ligger formentlig langt ude i fremtiden at bruge teknologien på embryoer. Men det vil være interessant med en debat – særligt hvis teknologien viser sig at være så sikker, at den bliver taget i brug andre steder i verden,« mener Sigrid Bratlie.
\ Læs mere
Frygter utilsigtede ændringer i arvemassen
Selvom teknologien har ændret sig meget, siden den blev almindelig kendt i 2012, er der mange, som mener, at den endnu ikke er sikker nok til at kunne bruges på mennesker.
Ved de første forsøg på menneskeembryoer opdagede de kinesiske forskere dét, de kaldte 'uønskede og uforklarlige ændringer' i arvemassen.
Det er noget, som hyppigt har været oppe til debat i de seneste år. Debatten er blusset op igen i år, da en gruppe forskere, der havde benyttet CRISPR til at give blinde mus synet tilbage, rapporterede store fejl som følge af genredigeringen.
Begge musene brugt i forsøgene havde op mod 1.700 utilsigtede mutationer.
\ Læs mere
Men tilhængere af CRISPR-teknologien mente ikke, at forsøget med de mange mutationer holdt vand. Forskerne havde jo kun set på, hvad der var sket med to mus.
Desuden var det heller ikke muligt at slå fast, om mutationerne var en konsekvens af CRISPR; det kunne jo simpelthen dreje sig om naturlige variationer i forsøgsdyrenes DNA.
Mener at have løst kæmpe CRISPR-problem
I de tre kinesiske forsøg, som blev foretaget med menneske-embryoer har der også været andre problemer.
Ét af de største problemer er, at genændringerne ikke slog rod i alle cellerne i embryoet, men kun nogle af dem. Det kan skabe problemer, hvis et sådant embryo nogensinde skal bruges til at skabe et levende menneske.
Præcis dette problem hævder de amerikanske forskere, at de har løst. Ifølge MIT Technology Review skal de have gjort det ved at starte genredigeringen samtidigt med, at ægget blev befrugtet.
Det er ikke muligt at sige, hvor godt det har fungeret, da resultaterne endnu ikke blevet publiceret.
Har før stået bag videnskabelige gennembrud
Forsøgene blev udført af Shoukhrat Mitalipov ved Oregon Health and Science University.
Det er ikke første gang, Shoukhrat Mitalipov skaber overskrifter. I 2013 lykkedes det ham at skabe menneskelige stamceller ved hjælp af hudceller.
Både Nature og Time Magazine mente, at det var en af de ti vigtigste videnskabelige gennembrud, der blev gjort det år.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
