I Spørg Videnskabens brevkasse er der plads til alt lige fra store filosofiske spørgsmål om meningen med livet til den helt lille undren over, om en grydeske kan forhindre en gryde i at koge over.
Noget, som vi dog oplever overraskende tit, er, at forundrede læsere sender billeder ind af forskelligt kravl og smådyr, som de simpelthen ikke ved, hvad er.
Men frygt ej, kære læsere. Vi kommer jer nu til undsætning med denne redegørelse over fem af de sejeste og mest mærkværdige smådyr, som I har sendt billeder af til os.
De danske mariehøners udfordrer
For at opklare mysterierne om, hvilke insekter I er stødt på, har vi kontaktet Jesper Givskov Sørensen, der er lektor i biologi på Aarhus Universitet, og som forsker i insekter.
Det første insekt, som vi præsenterer Jesper for, har han ikke svært ved at identificere. Den lille kortbenede skabning er en mariehønelarve, højst sandsynligt fra en harlekinmariehøne.
Harlekinmariehønen er en art, der i 2007 tilsluttede sig den danske fauna. Man ved ikke, hvordan den er kommet til Danmark, men den breder sig med voldsom hast.
Og det har skabt bekymrede miner blandt forskere, for harlekinmariehønen holder sig ikke til kun at spise bladlus. De kan også finde på at forgribe sig på hjemhørende danske mariehøner, og det kan komme til at true de danske arters eksistens.
Det giver god mening, at vores læser Birgitte har undret sig, da hun så harlekinmariehønen, som ikke altid har eksisteret i Danmark. Men ifølge Jesper Givskov Sørensen er det nok en anelse tilfældigt, at det netop var den mariehøne, som Birgitte faldt over.
»Som larve ligner harlekinmariehønen stort set en hvilken som helst anden normal dansk mariehønelarve. Sådan ser de bare ud på det stadie,« siger han.
Indvandret fra Afrika
Den anden art er blevet fanget på kamera af vores læser René, og Jesper Givskov Sørensen identificerer den som den såkaldte gaffelmejer.
Ligesom harlekinmariehønen har gaffelmejeren ikke altid eksisteret i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Marokko, men har i løbet af de seneste 100 år langsomt bevæget sig op gennem Europa.
Og i 2007 blev den så spottet på Fyn.
At vores læser fik øje på netop denne mejer giver god mening, da den har en helt unik hvileposition, som ikke ses hos andre mejere.
»Den sidder ofte på en meget karakteristisk måde med benene ud til siden. Det skyldes, at den oprindeligt er bygget til at kamuflere sig mellem grene,« forklarer Jesper Givskov Sørensen.
LÆS OGSÅ: Dette er ikke en edderkop
En gammel kending
Det tredje billede, som er taget af vores læser Claus, identificerer Jesper som yngel af korsedderkoppen.
I modsætning til de to foregående arter er korsedderkoppen en gammel kending i den danske natur, som de fleste nok kender til.
Dog er det nok de færreste, der vil kunne genkende edderkoppens yngel, da de slet ikke ligner de fuldvoksne korsedderkopper.
»Hvis man kommer for tæt på ynglet og forstyrrer dem, begynder de at vrimle rundt, hvilket kan være et ret vildt syn,« fortæller Jesper.
Og det syn var altså så vildt, at det fik Claus til at søge hjælp hos os.
Men bare rolig Claus, der er altså blot tale om den gode gamle korsedderkop.
Er det en hveps?
Det fjerde billede, som er blevet taget af vores læser Carsten, viser også en edderkop. Men denne edderkop er ikke lige så hjemmevant i den danske natur som korsedderkoppen.
Jesper fortæller os, at billedet forestiller en hvepseedderkop, som første gang blev observeret i Danmark i 1992.
»Hvepseedderkoppen har et meget karakteristisk spind med meget brede silketråde, der sidder i zigzag henover dens cirkulære spind,« fortæller Jesper.
Det unikke spind og hvepseedderkoppens usædvanlige kombination af farver gør det meget naturligt, at Carsten undrede sig, da han faldt over hvepseedderkoppen, som også er en del større end den gennemsnitlige danske edderkop.
LÆS OGSÅ: Hvor store kan danske edderkopper blive?
Gemmer sig for næsen af os
Det sidste billede, som vi præsenterer for Jesper, har vi fået tilsendt af vores læser Annika. Annika opdagede det lille, sorte væsen, da hun slog en flue ihjel. Fluen tabte et lillebitte dyr, som, Annika formodede, var en flueunge. Men da hun zoomede ind med sin telefon, blev hun mødt af et måske lidt skræmmende syn.
Jesper lader sig dog ikke skræmme af det lille kravl, som han hurtigt identificerer som værende en såkaldt mosskorpion.
Mosskorpionen spreder sig ved at hægte sig fast på større insekter, som eksempelvis den flue Annika slog ihjel. De har gift i deres kløer, som de bruger til at bedøve deres bittesmå byttedyr, som de derefter suger kropsvæske ud af.
Det er nok de færreste danskere, som kender til mosskorpionens eksistens, og der er derfor intet at sige til, at det bizarre lille dyr chokerede Annika. Men mosskorpionen har ifølge Jesper Givskov Sørensen sandsynligvis eksisteret i Danmark længe og er blevet spottet så langt tilbage som i 1886.
»Den er først i de senere år begyndt at blive spottet regelmæssigt. Det kan hænge sammen med, at man indtil nu ikke bevidst har ledt efter mosskorpionen, som ikke er særligt stor,« forklarer han.
Det er ikke første gang, at Videnskab.dk er blevet kontaktet af en forvirret læser, der er stødt på en mosskorpion.
LÆS OGSÅ: Mini-skorpioner hægter sig på fluer
Nye arter kommer til
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Det lykkedes altså for Jesper at identificere samtlige af de arter, som har fået vores læsere til at kigge en ekstra gang. Dog er han forstående overfor, hvorfor netop disse dyr har skabt forundring.
»Fælles for mange af dem er, at de er relativt nye arter i Danmark, som enten for nyligt er indvandret, eller som bare er blevet mere almindelige. Det er nok nogle dyr, som man i fremtiden skal forvente at se mere til,« forklarer Jesper.
Det giver derfor god mening, at de af vores læsere, som er stødt på dem, har undret sig en del.
Den danske natur er under konstant forandring, og det kan have konsekvenser.
Som nævnt tidligere kan harlekinmariehønen eksempelvis være en trussel mod de naturligt forekommende mariehøner i Danmark, såsom den syvplettede mariehøne, hvis den klarer sig godt og bliver meget udbredt.
Det samme gælder for gaffelmejeren, for hvis den overtager de danske mejeres nicher, kan de i princippet også gå hen at blive truede.
Men at der kommer nye arter til, er ifølge Jesper Givskov Sørensen ikke nødvendigvis et problem.
»Verdenen er jo ikke statisk. Det er heller ikke de samme arter, der er her nu, som der var her for 10.000 år siden. Så præcist, hvad der er uønsket, og hvad der er ønsket, bliver hurtigt et kompliceret spørgsmål,« siger Jesper.
»I bund og grund tror jeg, at de fleste mennesker er ligeglade med, hvilken mejer der sidder oppe under gyngen,« fortsætter han.
Miljøstyrelsen fører en liste over invasive arter, som, de vurderer, kan udgøre en trussel for Danmarks hjemmehørende arter.
