‘Klimakrise’, ‘biodiversitetskrise’, ‘ødelæggelse af levesteder’ – og vi mennesker er den store skurk, der er skyld i det hele. Dommedags-overskrifter er der nok af i nyhederne. Sidste år var der stor fokus på insekterne.
På trods af at være den mest artsrige dyregruppe i verden har vi ellers tidligere haft en tendens til at glemme dem. Hvis de bliver husket, er det oftest bierne og sommerfuglene, der nævnes.
Men hvad med fluerne, myggene og myrerne? Dem ville mange måske sige, de ville være glade for at slippe af med. Men man ville måske hurtigt savne dem igen.
Tag myrerne som eksempel: De graver gange, som ilter jorden, de holder skadelige insekter nede (en koloni kan spise op mod 200 kg om året!), de spreder planters frø og de spiller en vigtig rolle i adskillige dyrearters livscyklus.
Det gælder eksempelvis hedestikmyren (Myrmica sabuleti), som bliver udnyttet som en slags uvidende barnepige for larverne af den i Danmark kritisk truede sommerfugleart sortplettet blåfugl (Maculinea arion).
Og netop myrer har jeg brugt de sidste 3-4 år på at forske i på mit ph.d.-studie på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Den store myrejagt
Gennem 1940’erne og 1950’erne var der blandt entomologer (folk, der studerer insekter) stor interesse for Danmarks myrer. Men data fra de naturhistoriske museer antyder, at myrerne er gået totalt af mode i det 21. århundrede.
Da jeg begyndte min ph.d. i 2016 så det ud til, at vi nærmest intet vidste om myrernes nuværende udbredelse.
Det kan måske forklare, hvorfor myrerne ikke er vurderet i den danske rødliste, på trods af at otte af vores hjemmehørende arter står opført på den internationale rødliste som globalt sårbare og næsten truede.
Heldigvis har det vist sig at der i dag er stor opbakning omkring naturvidenskab og naturbevarelse fra den danske befolkning.
Folk engagerer sig mere og mere i citizen science-projekter, som er projekter, hvor borgere tager aktivt del i forskningen ved f.eks. at hjælpe med at indsamle data (se andre eksempler på citizen science her og en oversigt over alle danske projekter her).
I vores projekt Myrejagten har over 500 familier og skoler over hele Danmark været ude at samle myrer til forskningen, som blev omdrejningspunktet for min ph.d.
\ Læs mere
På sporet af myrernes yndlingsmad
I projektet skulle børn opsætte små lokkemadseksperimenter nær deres hjem for at undersøge, hvilke myrer der fandtes, og hvad myrerne bedst kunne lide at spise lige netop dér.
Deltagerne købte et eksperiment-kit, som indeholdt alt, hvad de skulle bruge. De skulle bare vælge et godt sted, hvor de havde set myrer, og så lægge seks papkort med forskellig lokkemad på.
Maden var salt, sukker og proteinpulver opløst i vand, olivenolie, en kammerjunker og helt almindeligt vand. Eksperimentet skulle derefter stå urørt i to timer, selvom man gerne måtte kigge til det undervejs.
Børnene skulle også notere ned på et datakort, hvor de lavede eksperimentet, dato og tid på dagen, hvad temperaturen var, om eksperimentet stod i skygge eller sol samt observationer om vindforhold og skydække.
Efter to timer skulle de tælle myrerne, samle dem ind og lægge dem i fryseren. Næste dag talte de myrerne efter igen, og myrerne blev sorteret i glas med sprit, som blev indsendt til mit kontor.
Før jeg gik i gang med projektet, troede folk, jeg var blevet gal – ‘Du får da aldrig børn til at gå ud og samle myrer til din forskning. Det er for kompliceret.’ Men det blev et kæmpe hit.
»Altså det er sådan lidt sjovt at se til sidst hvilke af posterne der kommer flest myrer på« sagde August på ni år. »Jeg vil måske blive forsker fordi metoderne var spændende at bruge,« fortalte en elev fra 6. klasse.
En ny art for Danmark
I 2017 og 2018 udførte deltagerne 738 eksperimenter over hele Danmark, de indsamlede 16.931 myrer og fandt 29 arter – heriblandt en helt ny art for Danmark.
Arten Tetramorium immigrans, der endnu ikke har fået dansk navn, er ellers mest kendt fra Sydeuropa og havde indtil fundet i vores eksperiment ikke været set længere nord end det sydlige Polen.
Arten blev fundet i Botanisk Have i København i 2015 af en klasse fra Sølvgades skole, som deltog i pilotudgaven af Myrejagten.
At det netop var i Botanisk Have, man fandt en ny art, er ikke overraskende. Botaniske haver, zoologiske haver, havne og byer generelt er blandt de mest almindelige steder, hvor nye arter bliver indført, fordi det typisk er her planter, dyr og andet materiale indføres fra udlandet.
Derfor er citizen science, i form af deltagerovervågning (participatory monitoring) også et oplagt værktøj til at overvåge disse introduktionsveje. Ved hurtigt at opdage potentielt invasive (skadelige) arter, bliver det muligt at reagere prompte.
Hvordan står det til med myrerne i Danmark?
Ved at kombinere børnenes data med gamle observationer fra myrmekologer (myreforskere) kunne vi danne os et indtryk af, hvordan udbredelsen af de myrearter, som børnene havde fundet, havde ændret sig over de sidste 120 år.
De fleste arter viste en næsten unaturlig stabilitet – det vil sige de hverken var blevet mere almindelige eller mere sjældne.
Men måske er det ikke så underligt alligevel, vi snakker trods alt om en dyregruppe, der har eksisteret i 120 millioner år (dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, og det moderne menneske har eksisteret i måske 300.000 år).
Igennem tiden er der fundet i alt ca. 57 myrearter, som regnes for hjemmehørende i Danmark – trods en ihærdig indsats fra deltagerne, er der altså 28 arter, vi ikke har kunnet finde. Af de fundne arter, som må regnes for de mest almindelige i Danmark, er der to arter som tilsyneladende er gået stærkt tilbage. Især den tidligere nævnte hedestikmyre. Og det er da heller ikke usandsynligt, at der er en sammenhæng mellem myrens tilbagegang, og det at ovennævnte sommerfugleart, sortplettet blåfugl, i dag er truet.
myrens hoved. Her er Birk, som går i 8. klasse, dybt koncentreret. (Foto: Julie Koch Sheard)
Hvordan tilpasser myrerne sig en verden domineret af mennesker?
Storbyer er for mange organismer en type levested, de stadig er ved at tilpasse sig. Nogle arter tilpasser sig aldrig. Andre stortrives. Citizen science kan være et fremragende værktøj til at undersøge myrernes liv i byerne.
Folk havde nok løftet øjenbryn, hvis jeg som forsker havde vadet rundt i folks haver for at lede efter myrer, men det er jo præcis i folks haver, at det er lettest for folk selv at lave naturvidenskabelige observationer.
\ Vidste du…
- At myrer kan løfte op til 100 gange deres egen vægt?
- At hovedet af verdens største myre ville kunne rumme en hel koloni af verdens mindste myre? Myrer findes i størrelser fra 1 mm til 3-4 cm.
- At myrer kan blive til zombier, hvis de bliver angrebet af en bestemt svampeart.
- At nogen myrearter danner superkolonier, der menes at strække sig over 6.000 km?
- At myrer kan være nyttige for mennesker som skadedyrsbekæmpere og fødekilde?
Mine ph.d.-vejledere og jeg er nu i gang med at undersøge, hvordan myrerne tilpasser sig livet i byen, hvor der typisk er varmere end det omkringliggende landskab.
Det kan for eksempel betyde, at de mere varmeelskende arter, så som den nye art for Danmark, Tetramorium immigrans, trives bedre i byerne.
Der kan også ske tilpasninger på individ-niveau. For eksempel kunne myrerne af en specifik art ende med at være større i byen end i naturen på grund af ændringer i levevilkår og fødetilgængelighed.
Tænk bare på al den is, frugt, sodavand, pizza, pølser med mere, som vi mennesker går og taber på jorden. Selvom myrer har en forkærlighed for sukker, er de bestemt ikke kræsne.
Vil man vide mere om resultaterne fra Myrejagten, er man meget velkommen til mit ph.d.-forsvar, som afholdes 21. februar kl. 10-13 på Geologisk Museum i København. Forsvaret er åbent for alle, men bemærk, at det vil foregå på engelsk.
Forskningsartiklerne, der er skrevet på baggrund af myrejagten og ph.d.-projektet, er endnu ikke publicerede.
