Tag med på Danmarks første Citizen Science Symposium

Kan helt almindelige borgere hjælpe forskerne med at gøre fremskridt og nye videnskabelige opdagelser?

I den grad.

Det er netop dét, citizen science går ud på – at forskere aktivt inddrager borgere som frivillige i forskning og forvaltning. På den vis bliver eksempelvis forskernes dataindsamling bedre, og samtidig får befolkningen en bedre forståelse af videnskab.

Man kan sige, at borgervidenskab binder borgere, samfund og videnskab tættere sammen.

Et godt eksempel er 'Det store Naturtjek', der går ud på at kortlægge biodiversiteten i Danmark ved at indberette, hvad man støder på af dyr og levesteder.

Det skrev Videnskab.dk om i artiklen 'Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne'. I skrivende stund har over 40.000 danskere bidraget med næsten én million registreringer.

Citizen science har i de senere år gennemgået en rivende udvikling, både i Danmark og internationalt og er mere udbredt i Danmark, end mange måske tror.

Citizen science anvendes ikke alene inden for eksempelvis biologi, hvor det har været brugt i årtier, men også indenfor sundhedsvidenskab, kulturhistorie, fysik, vildtforvaltning, undervisningsformål samt mange andre områder.

Og om få uger skal det første danske citizen science symposium afholdes i Odense (det vender vi tilbage til).

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne: Hvor er marsvinene?

Citizen science gør forskningen mere samfundsnær

Borgere kan involveres på mange måder. Helt fra starten kan de være med til at definere et forskningsspørgsmål, som har relevans for dem, for eksempel et spørgsmål om noget i deres lokalområde.

Mange projekter i Danmark involverer dog først borgerne, når der skal indsamles data, for eksempel observationer af dyr og planter, eller digitalisering af informationer i arkiver, og der er mange måder og metoder til borgerinddragelse i forskningsprojekter.

Gennem citizen science kan forskningen blive beriget af input fra borgerne og blive mere samfundsnær, for eksempel i forhold til forvaltning af natur- eller lokalområder og kulturarv, men det kan også give borgerne mulighed for at have selvstændig indflydelse, det man på engelsk kalder empowerment.

Således er citizen science ikke forbeholdt 'de få', der måske er særligt interesserede i et bestemt emne. Alle kan være med blot en enkelt gang, fordybe sig hvis de har lyst, eller gribe chancen for reel medindflydelse.

I en verden med flere og flere globale problemer, en stigende tendens til fake news og post-faktuel adfærd og med et øget fokus på prioriteringer kan dialog og inddragelse via forskning sikre, at udviklingen af vores samfund sker på baggrund af fælles skabt viden.

LÆS OGSÅ: Borgervidenskab er kommet for at blive

Klima, undervisning og kulturarv: Citizen science er relevant på mange felter

Det første danske Citizen Science Symposium sigter mod at skabe debat om, hvad citizen science betyder i dag, og hvad det potentielt kan fremover i Danmark.

Fokus er tværfaglighed og erfaringsudveksling for at opnå endnu større positive effekter af projekter for alle involverede.

Nogle af emnerne og de relaterede spørgsmål, der tages op på symposiet, er:

• Citizen science i undervisningen: Hvordan kan citizen science bedst bidrage til undervisning i for eksempel folkeskolen, gymnasiet og på naturskoler og andre institutioner?
• Natur, miljø og biodiversitet: Citizen science kan spille en stor rolle indenfor disse emner. Hvilke tilgange har vist sig effektive? Hvordan kan indsatsen styrkes?
• Klima, landbrug og naturforvaltning: Hvordan kan inddragelse af frivillige og citizen science bidrage til bedre forvaltning og demokratiske beslutningsprocesser?
• Biblioteker og citizen science: Hvordan kan biblioteker, både folke- og forskningsbiblioteker, inddrages og spille en rolle i kontakten til borgerne?
• Citizen science i sundhedssektoren: Hvordan kan patienter og pårørende involveres i forskningen? Hvordan kan region og kommune arbejde sammen om at skabe nye sundhedsløsninger med borgerne i centrum?
• Kulturarv og citizen science: Hvad motiverer de frivillige til at digitalisere kulturarven? Hvordan kan projekter designes til at møde disse motivationer?
• Empowerment: Hvad får deltagere ud af at engagere sig? Hvordan bliver resultaterne anvendt, så bidragsyderne får noget ud af det?
• Borgerinddragelse: Hvordan bliver vi bedre til at rekruttere og fastholde frivillige deltagere, og hvordan kommunikerer vi mest effektivt med deltagerne?

LÆS OGSÅ: Lærere søges: Deltag med klassen i nyt forskningsprojekt om nyheder og kildekritik

Alle kan være med

26 institutioner, blandt andet universiteter, NGO’er, hospitaler, arkiver, biblioteker, fonde og kommuner, præsenterer og diskuterer deres erfaringer indenfor citizen science på symposiet.

Symposiet er for alle, der har en interesse i, at borgere, forskere, forvaltere og praktikere samarbejder tættere gennem citizen science i Danmark.

Det kan for eksempel være organisationer, offentlige og private institutioner, biblioteker, fonde, undervisere, beslutningstagere, praktikere, medarbejdere i staten eller kommunerne, forskere, deltagere i citizen science-projekter og privatpersoner.

Deltagere på symposiet kan få et overblik over det danske citizen science-landskab, møde andre, der arbejder med citizen science, erfaringsudveksle og netværke og få nye idéer til konstruktive samarbejder og innovative projekter.

Symposiet finder sted på Syddansk Universitet i Odense 7. oktober 2019 klokken 9:00-16:30, og det er gratis at deltage. Yderligere information og tilmelding kan findes her.

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne: Tjekker du også mobilen, hvis du vågner om natten?​

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne: Hvordan får teknologi flere børn ud i naturen?​