Det er efterårsferie, så hvorfor ikke komme op af lænestolen og ud i naturen og forske lidt? Eller måske hellere blive sofaforsker med iPad'en og en kop lun kakao i ly for regn og blæst?

Er du som os vilde med den seneste viden fra forskningsfronten, så glæd dig, for det myldrer for tiden frem med muligheder for selv at være med til at skabe resultater.

Det kræver hverken lang uddannelse eller forskningserfaring - men blot at du er udrustet med nysgerrighed, tid og lyst til at have det sjovt.

Forskning lavet af dig og mig

Citizen science eller borgerdrevet videnskab er en voksende global trend, hvor forskere allierer sig med almindelige mennesker i sjove og fængende projekter, der ville være umulige at klare alene for forskerne bag elfenbenstårnets mure.

Området er kommet langt siden de første screensavere i projektet SETI@Home, som for 20 år siden lånte computerkraft hos private til at søge efter spor af intelligent liv andre steder i universet i kosmiske radiobølger.

Siden er viften af projekter steget hastigt både herhjemme og i udlandet og her har vi udvalgt seks citizen science-projekter, som vi rigtig godt kan lide, hvor du kan være med til alt fra at kortlægge hjernens indre netværk til at digitalisere Danmarkshistorien og gøre den tilgængelig for alle.

LÆS OGSÅ: Borgervidenskab er kommet for at blive

Dansk projekt: Tjek på den danske natur

Når du nu alligevel skal ud at klække pokemon-æg eller bare har lyst til at komme ud i naturen og få lidt frisk luft, hvorfor så ikke lige holde øje med, hvad du ser af dyr, svampe og planter?

Projekt Biodiversitet Nu er Danmarks største citizen science-projekt med over 27.000 deltagere i alle aldre, som hjælper forskerne med at tage pulsen på den danske natur. Med en simpel app kan man rapportere 30 udvalgte “indikator-arter”, som både er lette at genkende - f.eks. egern og pindsvin - og er afslørende for, hvordan Danmarks natur har det lige nu.

Projektet startede i 2015 i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Ud over at få kendskab til den danske natur kan du være med til at skabe grundlaget for konkrete anbefalinger for at forbedre din lokale natur.

I første sæson nåede naturtjekkere op over 150.000 registreringer. Anden sæson har netop rundet 2017-målet om 300.000 registreringer, så det går godt. Dog er registreringerne ujævnt fordelt, så i nogle kommuner kniber det at nå målet om mindst 1.500 registreringer. Se her, om naturtjekkerne har brug for en hånd i din kommune.

App'en, Naturtjek, kan hentes gratis i App-Store og Google Play.

LÆS OGSÅ: Spil et computerspil, og vær med til at løse stor fysikgåde

Dansk projekt: Kom til tastefest på Rigsarkivet

Er du vild med historie, - som krigen i 1864, Danmark som kolonimagt i Vestindien, Sønderjyllands genforening mm. - så er tastefest i Rigsarkivet lige noget for dig. Det eneste, du har brug for, er en computer og en internetopkobling, så kan du være med til at gøre historien tilgængelig for alle.

Rigsarkivet er ved at digitalisere en masse gamle dokumenter. Du kan være med til at kigge de gamle dokumenter igennem og gøre dem tilgængelige for alle. (Foto: Det Kongelige Bibliotek) 

Rigsarkivet har de seneste år haft stor succes med at involvere interesserede borgere i den digitale overgang, hvor de bugnende arkiver med dokumenter som stabstællinger, dåbsattester, breve, protokoller, ansøgninger, mandtalsruller, skattelister, krigsfangekartoteker mm. skal indtastes på computer, så indholdet bliver let tilgængeligt og søgbart for os alle.

Der er pt. fire projekter, du kan tilmelde dig:

• Krigene i 1848 og 1864 med indtastning af personlige og militære oplysninger i ansøgninger om erindringsmedaljer.
• Den Kgl. pleje- og fødselsstiftelsesarkiv med hverdagens dramaer skrevet i nøgterne oplysninger som navne og datoer på uægte fødte børn.
• Dansk Vestindien - der venter et rigt arkiv af historier, breve og optællinger, som skal digitaliseres inden 100 året for salget til USA.
• Sønderjyske Arkivalier fra 1. og 2. slesvigske krig, 1. verdenskrig og Genforeningen er en unik del af Danmarkshistorien.

LÆS OGSÅ: Hjælp forskerne med at kortlægge bakteriejunglen i din bruser

Internationalt projekt: Mål klimaforandringer med te-poser

Du kan også være med til at måle effekten af klimaforandringerne. Et internationalt forskningshold har nemlig udtænkt et simpelt, men genialt masse-eksperiment. Det eneste det kræver er te-poser. Effekten af klimafoEt simpelt masse-eksperiment med

For at indsamle data om klimaforandringer forskellige steder i verden, er borgere begyndt at grave te-poser ned i jorden. Efter tre måneder bliver de gravet op igen og sendt til forskerne bag TeaTime4Science. (Foto: Shutterstock) 

Idéen er, at alle køber de samme to slags teposer, vejer dem graver dem ned i jorden i 90 dage, vejer dem igen og sender resultatet ind. På den måde måler man, hvor hurtigt alle jordens små organismer - rundorm, mider, svampe og bakterier - bøvser plantematerialet retur til atmosfæren som CO₂.

Komposteringsprocesserne påvirkes af de lokale forhold bl.a. temperatur - materialet nedbrydes hurtigere i et varmt sydligt klima end højere mod nord.

Ved at lave en global "tepose-statistik" kan forskerne indbygge komposterings-hastighederne direkte ind i klimamodeller og forstå, hvordan klimaforandringerne påvirker frigivelse af kuldioxid til atmosfæren.

LÆS OGSÅ: »Forskningsverdenen skal åbne sig radikalt«

Internationalt projekt: Fugle i baghaven. Og eBird.

Der findes omkring 10.000 fuglearter, og rigtig mange mennesker er bidt af en fuglekigger-feber.

Mulighederne for at samle og dele sine observationer med forskerne har aldrig været lettere: Hvert år i februar tæller folk fuglene i deres baghave i et meget populært projekt, resten af året er der det enorme projekt eBird.

Projektet blev startet i 2002 af de amerikanske Cornell Lab of Ornithology og Audubon Society, og har siden rundet svimlende 300 millioner fugleobservationer.

Det er en sand guldgrube, som både forskere og lægmænd kan bruge, og som indtil videre har kastet mere end 100 videnskabelige artikler af sig.

Observationerne har f.eks. hjulpet forskerne med at se, hvordan fuglene reagerer på de globale klimaforandringer, og det har givet hidtil uset detaljerede kort over udbredelsen af forskellige arter og vandrefugles foretrukne ruter.

Selv om man ikke er fuglenørd, er kortene tryllebindende, og der er masser at udforske, som eksempelvis live-opdaterede observationer, fugle-hotspots og udbredelsen af forskellige arter.

LÆS OGSÅ: Borgervidenskab på Færøerne hjælper både jægerne og dyrene

Den amerikanske træsvale (Tachycineta bicolor) kortlagt alene ud fra eBird'ers observationer gennem et fuldt år - et detaljeret kort som ikke ville være muligt uden hjælp fra tusindvis af fugle-entusiaster (Illustration: eBird)

Internationalt projekt: Kortlægning af jordskælv: Et globalt redningshold

Man kan hjælpe nødstedte katastrofe-ofre ved at analysere satellitfotos hjemme foran computeren.

Projektet så første gang dagens lys i kaosset efter det store jordskælv (7,8 på Richterskalaen) i Ecuador 16. april i år på et citizen science-netværk kaldet Zooniverse.

Projektet kaldet Planetary Response Network (PRN) er støttet af Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) og bruger billeder fra PlanetLab's små skotøjsæske satellitter, der som et net omslutter kloden og sender billeder ned 24-7.

I efterdønningerne fra jordskælvet tilmeldte tusinder af frivillige sig på få timer og kastede sig over at analysere billederne for blokerede veje og smadrede bygninger, som kunne få hjælpen hurtigere frem og identificere de hårdest ramte bygninger.

Det er satellitbilleder som dette af Portoviejo, Equador, der er taget tre dage efter det store jordskælv, som brugerne kan kigge på for at finde ødelagte bygninger og spærrede veje, så de tilskadekomne kan få hjælp hurtigst muligt. (foto: Planet.com)

Man kan skrive sig op og være klar næste gang katastrofen rammer.

LÆS OGSÅ: Borgere hjælper med forskning i Serengeti Nationalpark hjemme fra sofaen

Internationalt projekt: Kortlæg hjernens forbindelser

Man behøver ikke kigge ud i universet for at finde astronomiske tal. I vores hjerne er der flere nerveforbindelser, end der er stjerner i Mælkevejen - og dem kan du være med til at kortlægge på en sjov måde.

Hjerneforskeren Sebastian Jeung ved Princeton University, USA, har designet et superflot computerspil, Eyewire, hvor man nærmest lægger et puslespil af farvestrålende tredimensionelle "brikker", og følger en nervetråd fra den ene side af en kube til den anden. Kube for kube kortlægges nerverne.

Spillet er fængende med et indbygget pointsystem, high-score, badges, ugentlige "in-game" konkurrencer og over 200.000 spillere fra 145 lande.

Det viser sig, at mennesker er langt bedre end computere til opgaven, men spillerne træner samtidig en kunstig intelligens i at tegne forbindelserne. Sebastian Jeung håber i sidste ende, at algoritmerne kan overtage og gøre arbejdet færdigt. Hele hjernens "connectome" er så enormt, at det vil tage 20-30 år.

LÆS OGSÅ: Computerspillere kortlægger Mars, søger HIV-kur og flytter kvantpartikler

God efterårsferie!

God fornøjelse - og hvis du har en favorit, som vi ikke har med, er du selvfølgelig velkommen til at smide et link i kommentarerne...