Ansigtet er smertens spejl. Vi er ikke i tvivl, hvis et medmenneske har ondt; det kan vise sig i udråb, gråd eller ansigtsforvridninger.
I dyreriget kan det dog være langt sværere at gennemskue, om vores firbenede venner lider, og man har længe været i tvivl om, hvorvidt smerter kan aflæses hos dyr.
Forskere har tidligere kortlagt smertetegn hos hyppigt brugte forsøgsdyr som mus, rotter og kaniner. Og nu er det lykkedes den danske dyrlæge og ph.d. Karina Gleerup at kortlægge de fysiske smertetegn i ansigtet hos heste.
»Mange dyrlæger konstaterer, at dyr har ondt, uden at dyret viser klassiske tegn på smerter – og de kan jo ikke bare spørge dyrene. Men mennesker er gode til at aflæse ansigtsudtryk, så det virkede som et godt sted at starte. Derfor fokuserede jeg på, om heste ændrer ansigtsudtryk, når de er i smerte ved at sammenligne ansigtsudtrykkene hos heste med og uden smerter,« fortæller hun.
Hendes studie er publiceret i tidsskriftet Veterinary Anesthesia and Analgesia.
\ Læs mere
Fem tegn på hestens smerte
Der er fem konkrete tegn på, at en hest har smerter, viser Karina Gleerups forskning. De udgør hestens såkaldte ‘Pain Face’.
De fem Pain Face-tegn er:
- Lave ører: Ørerne er ikke opmærksomme, og afstanden mellem ørerne bliver større. Åbningen i ørerne vender ofte ud til siderne, når hesten har ondt.
- Trekant over øje: Musklerne omkring øjnene er spændte, og øjet får et karakteristisk ‘trekantet’ udseende. Det kan sammenlignes med bekymrede øjenbryn hos mennesker. Blikket bliver anspændt, ‘fjernt’ og indadvendt.
- Firkantede næsebor: Næseborene ser mere firkantede ud i forhold til den normale aflange, bløde form. Dette ses tydeligst, når hesten trækker vejret ind.
- Spændt ansigtsmuskulatur: Musklerne på siden af hestens ansigt bliver mere spændte og ses derfor tydeligere.
- Kantet mule: Læberne er spændte, og mulen får en mere kantet form.
Prøvede først smertepåføring på sig selv
Karina Gleerups studier er baseret på seks heste, som blev påført smerte i form af en blodtryksmanchet – sådan en, som bruges til at måle blodtryk – eller capsaicincreme, der er en slags chilicreme.
Hestene blev herefter filmet, og nærbilleder af deres hoveder blev analyseret for forandringer i adfærd og ansigtsudtryk.
Som dyrlæge og hesteelsker var det en stor udfordring for Karina Gleerup at udsætte heste for smerte, men det foregik med mange forbehold, understreger hun.
»Jeg afprøvede først smertekilderne – som er hyppigt anvendt i smerteforskning på mennesker – på mig selv. Det var nødvendigt med to typer smerte for at se, om smertetegnene var de samme. Desuden havde jeg trænet hestene meget inden, så de var helt trygge ved situationen. Så var jeg også sikker på, at det var smerte, og ikke eksempelvis stress, jeg kunne aflæse i deres ansigter,« fortæller hun.
\ Læs mere
Håbet er færre aflivninger og bedre dyrevelfærd
Karina Gleerup håber, at hendes kortlægning af hestens smerteansigt kan øge dyrevelfærden. Hun er også i gang med kortlægge køers ‘pain face’.
»Tidligere troede man ikke, at heste og andre dyr generedes af smerte. Men det tyder alt på, at de gør. Og når vi holder dyr, som vi gør, er det vigtigt med opmærksomhed på, at de har det godt,« siger hun.
Hvis smerten kan opdages tidligere, kan problemet måske løses, inden smerterne gør uoprettelig skade på nervesystemet, tilføjer Karina Gleerup.
Det kan forhåbentlig minimere de tusindvis af årlige aflivninger af heste i Norden som følge af skader i bevægeapparatet, der ikke blev opdaget tids nok, fordi hestenes smerter blev overset. I dag bliver en ud af tre heste med smerter ikke opdaget.
\ Læs mere
Skeptisk forsker: Svært at genkende smerter i ansigtet
Karina Gleerup har præsenteret Pain Face-tegnene på foredrag og seminarer for hesteejere og dyrlæger. Det er hendes erfaring, at det systematiske redskab til smertegenkendelse er anvendeligt for mange.
Det er Janne Winther Christensen, som er lektor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, dog skeptisk overfor. Ifølge hende er ansigtet ikke det mest oplagte sted at aflæse smerte hos heste.
»Jeg har svært ved at se, hvor praktisk anvendeligt Pain Face-redskaberne egentlig er. Heste viser andre tegn på smerte, som, for mig at se, er mere tydelige end i ansigtet; de kan f.eks. trykke halen ind mellem benene, opføre sig anderledes under ridning, bevæge sig anderledes, miste ædelysten – for at nævne nogle eksempler. De adfærdsudtryk er ofte lettere at genkende end ændrede ansigtstræk,« siger hun.
\ Læs mere
Karina Gleerup medholder, at der findes mange andre forskellige tegn på smerteadfærd hos heste end ansigtsudtryk, men ud fra samtaler med dyrlæger og hesteejere har hun erfaret, at ansigtet er et intutivt sted for mennesker at opdage tegn på smerte.
»Det er vigtig med en helhedstilgang til smerte, men smerten viser sig ofte tidligere og tydeligere i ansigtet end andre typer smerteadfærd. Derfor er pain face vigtigt. Hesteejere overser ofte smerte og lægger ikke nødvendigvis mærke til, at hesten står anderledes. Det er nemmere for dem at forholde sig til ansigtet,« siger hun.
\ Læs mere
Har observeret mange forskellige hesteracer
Janne Winther Christensen påpeger desuden, at studiet kun har været udført på seks heste, og at ansigtstrækkene ved smerte måske havde varieret mere, hvis flere racer og et større antal heste havde været inddraget.
Karina Gleerup har dog i sit virke som dyrlæge også benyttet pain-face metoden på andre heste end de seks i forsøget.
»Jeg har lavet dataindsamling på heste af flere forskellige racer, men det er ikke publiceret. Mine studier viser, at pain face ses på tværs af mange hesteracer. Særligt dem, hvor det normalt er svært at aflæse smerte, da de ikke viser andre tegn på smerter end dem i ansigtet. Det gælder eksempelvis for islandske heste,« siger hun.
En population på seks heste er desuden normalt for klinisk forskning baseret på heste som forsøgsdyr, tilføjer Karina Gleerup.
Hun pointerer, at hendes studie er baseret på et meget stærkt ‘set up’, idet hun sammenligner de enkelte heste, når de har og ikke har smerter.
\ Læs mere
Pain Face-metode kan overføres til andre dyr
Det er først inden for det seneste ti-år, at man er begyndt at anvende dyrs ansigtsudtryk til vurdering af smerte, fortæller Karina Gleerup.
Pain Face-tegnene kan ifølge hende også bruges på andre dyr og eksempelvis være et redskab for kæledyrsejere.
»Forskere arbejder på et tilsvarende studie hos katte, der også har et pain face. Deres anatomi er anderledes, men mange ting går igen. Nogle har også arbejdet på at kortlægge hundes pain face, men det er sværere, da forskellige hunderacer har meget forskellige hovedformer,« siger hun.
