Smerte er en kompleks oplevelse, som består af fysiske og følelsesmæssige komponenter. Det handler ikke kun om, hvordan smerten føles, men også om hvordan den får os til at føle.
Og det er disse ubehagelige følelser, der er skyld i de lidelser, vi som mennesker forbinder med smerter.
Psykologen Patrick Wall er, om nogen, den moderne smertevidenskabs fader, og hans teorier er veldokumenterede i hans bog 'The Science of Suffering'.
Vi ved, at dyr kan føle fysisk smerte, men det er mere uklart, om de også føler følelsesmæssig smerte som os. Og hvis de gør - hvordan måler vi det så?
Smerter er mangedimensionelle og individuelle
Smerte er en subjektiv følelse. Selv uden en egentlig fysisk vævsskade kan vi føle smerte. På denne måde bliver smerteoplevelsen et resultat af andre følelser som frygt, tidligere erfaringer og stress.
Smerte har også forskellige dimensioner. Den beskrives ofte med udgangspunt i intensitet og kan også have en 'karakter' - for eksempel føles et nålestik helt anderledes end tandpine, diskusprolaps eller veer.
Vi har næsten alle oplevet smerter, men da smerteoplevelsen er så sammensat, varierer den meget fra person til person.
Smerter har en beskyttende funktion
For at kunne forstå eller påskønne andres smerte er vi for det meste afhængige af, hvad de beretter.
Men der er mange, der ikke kan kommunikere deres smerte verbalt, for eksempel babyer, eller effektivt, for eksempel personer med demens eller psykiske handicap.
I sådanne situationer er andre nødsaget til at bedømme tilstedeværelsen af smerte og dens effekt på den enkelte.
Smerter er ikke altid negative. Smerter har også en beskyttende funktion - de kan holde os væk fra yderligere fare eller hjælpe os hele, når vi for eksempel lægger vægt på en forstuvet ankel.
Men hvis smerten ikke styres effektivt, kan den have en meget negativ effekt på vores liv ved at fremkalde angst, vrede, uro eller depression - og det er alle følelser, der igen kan forværre smerterne.
Kroniske smerter er et stort problem for millioner af mennesker og samfund verden over.
Dyrs smerteoplevelser er meget komplekse
Smerternes natur er måske endnu mere kompleks blandt dyr. Oplevelsen af smerter og de fysiske processer bag er bemærkelsesværdigt ens i både pattedyr og mennesker.
Der er også mange lighedspunkter i smerteadfærden på tværs af arterne, for eksempel holder både mennekser og dyr op med at omgås andre, de spiser mindre og deres hjertefrekvens kan stige.
Dyrenes evne til at lide som sansende væsner er veletableret og anerkendt i mange lande, men vi har stadig ikke en god forståelse af, hvordan de oplever smerter.
Visse aspekter af smerteoplevelsen og tilkendegivelsen af smerter er muligvis anderledes end menneskets. Dyr kan ikke kommunikere smerter verbalt. Hunde kan pive, og deres adfærd kan ændre sig, men hvad med kaniner, katte, skildpadder eller heste?
Dyr lider måske mere end os
Dyr er afhængige af menneske-observatører, der kan genkende smerten og vurdere dens omfang og effekt. Det er muligt, at dyr lider mere end os, når de føler smerte. Dyr har ikke evnen til at forstå de trøstende ord, der forklarer, at smerterne efter en operation (forhåbenligt) vil blive styret og aftage.
Debatten om dyrenes evne til at lide og opleve smerte rasede i det 20. århundrede. Som vi opnåede en større forståelse af smerte og studerede dens effekt på de aspekter af dyrenes liv, som vi var i stand til at måle, vedkendte dyrelæger og mange adfærds- og dyreforskere de ubehandlede smerters betydelige effekt.
Vi mener nu, at denne oplevelse er skyld i, at dyrene lider. Vi ved, for eksempel, at dyr og sågar fugle med kliniske tegn på smerter (som humper eller halter) vil vælge at spise føde, der indeholder smertestillende stoffer (analgetika), og ud fra en bedømmelse af deres adfærd lader de til at få det bedre derefter.
Smerte-adfærden er forskellig fra art til art
Mange undersøgelser af husdyr indikerer på lignende vis, at dyr, der har fået foretaget et kirurgisk indgreb, men ikke nok smertelindrende medicin, udviser adfærd, der afspejler smerter. Denne adfærd fortager sig, når dyrene behandles med smertestillende stoffer som for eksempel morfin.
Vi ved også, at det ikke kun er katte og hunde, der føler smerter. Der er lige så meget evidens for smerternes negative effekt på blandt andet får, kvæg, grise og heste.
Men at genkende smerter i de forskellige dyrearter er en del af kompleksiteten forbundet med dyrenes smerter. Det er lige så svært at styre smerterne for de dyr, vi opdrætter og senere spiser som vores kæledyr.
Man har længe anerkendt adfærdsforstyrrelser som et potentielt tegn på smerter i dyr. Men det vigtigt at holde sig for øje, at hver dyreart har sin egen unikke, smerterelaterede adfærd eller adfærdsforstyrrelse.
Mennesker og dyrearter har flere ansigtsudtryk til fælles
Den smerterelaterede adfærd er ofte forankret i den evolutionære udvikling. For eksempel er byttedyr mindre tilbøjelige til at udstille en øget sårbarhed over for rovdyr. Hunde bliver måske aggressive eller stille eller holder op med at 'omgås' deres mennesker. Til gengæld forekommer får nogenlunde ens, hvis man ikke ser grundligt efter.
Visse smerteudtryk bevares dog. For nylig foreslog en undersøgelse, at mennesker og flere dyrearter har flere ansigtsudtryk til fælles under akutte smerteoplevelser.
Disse og mange andre fund bliver indarbejdet i redskaber, der kan måle dyrenes smerter. Som den store forsker bag Kelvin-skalaen, Lord Kelvin sagde: »Hvis du ikke kan måle det, hvis du ikke kan udtrykke det i tal … Er du næppe, i dine tanker, nået frem til den videnskabelige fase, uanset hvad det drejer sig om.«
Så for at kunne behandle og styre smerter er vi nødt til at kunne måle dem.
Flere forskellige redskaber til at måle smerter
Der er stor efterspørgsel efter sådanne redskaber. Glasgow Smerteskalaen (The Glasgow Composite Pain Scale) er et enkelt redskab, som kan benyttes til at måle smerter i hunde. Den blev først udgivet i 2007 og er blevet oversat til 6 sprog.
Glasgow Smerteskalaen kan bruges af dyrlæger både til at måle smerterne og til at behandle dem effektivt. Den har også været brugt til at vurdere effektiviteten af nye smertestillende præparater, som er under udvikling til brug på dyr.
Der findes nu redskaber, der kan måle den effekt, kroniske smerter, som slidgigt, kan have på dyrenes livskvalitet. Det er et stort fremskridt i styringen af kroniske lidelser.
Verden over bestræber man sig nu på at skabe opmærksomhed på dyrs smerter.
For nylig udgav World Small Animal Veterinary Association (Verdens Smådyrs Veterinær Forening) en afhandling og lancerede Global Pain Council (Det Globale Smerteråd) for dyrelæger og dyreejere i hele verden med det formål at fremme anerkendelsen, målingen og behandlingen af dyrenes smerteoplevelser.
Hunden er menneskets bedste ven, og for alle, der arbejder med, passer og nyder dyrenes selskab, er forståelsen af, hvordan de oplever smerte altafgørende for at kunne forbedre deres livskvalitet.
Andrea Nolan er medlem af World Small Animal Global Pain Council og modtog støtte fra Pfizer Animal Health (nu Zoetis). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
