Global opvarmning. El Niño. Hedebølger. »Vi nærmer os muligvis det, vi kan kalde den perfekte storm,« siger en af forfatterne bag en opsigtsvækkende artikel i Nature.
Global opvarmning. El Niño. Hedebølger. »Vi nærmer os muligvis det, vi kan kalde den perfekte storm,« siger en af forfatterne bag en opsigtsvækkende artikel i Nature.
Fem havbiologer råber den videnskabelige verden op: Der er behov for at foretage målinger og handle nu.
Vores i forvejen varme klode bliver i år endnu varmere med vejrfænomenet El Niño. Voldsomme hedebølger vil opstå, og økosystemerne i verdens have kan lide fatale konsekvenser, advarer forskerne i en kommentar i tidsskriftet Nature.
Global opvarmning forårsager allerede nu en global forhøjet havtemperatur, hvor havene lige nu er omkring 0,7 grader varmere, end da forskere begyndte at måle havtemperaturer efter den industrielle revolution i midten af 1800-tallet.
El Niño er et vejrfænomen, som sker hvert fjerde eller femte år, hvor havtemperaturen stiger globalt.
Kombinationen af El Niño og global opvarmning vil føre til voldsomme hedebølger i verdens have af en karakter, vi ikke har set før, skriver forskerne.
»Vi nærmer os muligvis det, vi kan kalde den perfekte storm,« siger Mads S. Thomsen, der er en af de fem havbiologer, som har forfattet artiklen, til Videnskab.dk.
Forskerne opfordrer andre forskere og lokale beslutningstagere til at forberede sig på hedebølgerne og forsøge at bevare økosystemerne.
»Vi skal være klar til at måle og se effekterne som forskere, så vi ved, hvad der kan ske med fremtidens hedebølger. Det er stadigvæk nyskabende forskning. Vi har ikke før været i stand til at forudsige hedebølger,« siger Mads S. Thomsen, der er seniorlektor i marinbiologi på University of Canterbury i New Zealand.
El Niño er et vejrfænomen, hvor temperaturen i havoverfladen omkring Ecuador og Peru stiger. Det forårsager et skift i den lokale havstrøm. Som det varme overfladevand flyder mod vest, ændrer lufttrykket sig, hvilket skaber heftigt nedbør.
Den opvarmede vand får fiskene til at svømme mod koldere områder. Koralrev, alger og andre ikke bevægelige organismer udsættes for en stigning i havtemperaturen, som kan have fatale konsekvenser.
El Niño kan vare op imod et år. Derefter overtager en normal periode eller El Niños modsætning La Nina, som giver en køligere periode.
Andre Visser, professor på National Institute of Aquatic Resources på Danmarks Tekniske Universitet, har læst forskernes opråb, som han byder velkommen og kalder fornuftigt.
Han forholder sig dog kritisk overfor de forslag, der skal minimere skaderne under hedebølgerne, som forskerne kommer med. Men mere om det senere.
Når havene bliver varmere, sættes en hel række begivenheder i gang. Nogle af de begivenheder er ret forudsigelige for forskerne, andre er meget uforudsigelige.
En af de forudsigelige begivenheder er, at organismerne i havene skal forholde sig til nye levevilkår, når temperaturen stiger.
Det vil betyde, at nogle fisk vil svømme væk fra det varme vand og over til koldere steder. Omvendt vil alger, tang og koralrev, der ikke bare kan svømme væk, være nødsaget til at forholde sig til det nye, varme klima.
»Vi ved, at temperatur er den vigtigste 'driver' for marint liv. Det der sker med organismerne i havet er, at de enten tilpasser sig og tolererer det varmere vand, at de flytter sig, eller at de dør,« siger Mads S Thomsen.
Tangskove, søgræsbede og koralrev kan være særligt udsatte, da de ikke kan flytte sig på samme måde som fiskene. Det er bekymrende, da der allerede er koralrev og tangskove, som er udsat nu, forklarer Mads S. Thomsen.
Derfor må lokalområder være klar til at se forandringer i havene og handle efter dem, mener forskerne i artiklen.
Det kan være ved at flytte rundt på organismer i havet. Det kan også være ved at lade bestemte organismer være og ikke chikanere dem.
Han kommer med et eksempel fra fiskeindustrien, hvor han opfordrer til, at fiskerne har mulighed for at skifte fokus under hedebølgerne.
I stedet for at fortsætte med at gå efter de fiskearter, der vil være mest truet af hedebølger, kunne man fokusere mere på fisk, der er tolerante over for hedebølger eller nye fiskebestande, som bliver tiltrukket af det varme vand.
At fiske efter nye arter kræver dog, at lokalmiljøerne kan omstille sig relativt hurtigt, for eksempel med effektiv tilpasning af fiskerimetoder og kvoter mod de fisk der er mere varmetolerante, mener Mads S. Thomsen.
Hvad der sker efter El Niño og de voldsomme hedebølger, er noget mere uforudsigeligt for forskerne.
Når temperaturen falder igen i de varme områder, er det ikke nemlig ikke selvsagt, at alle fiskene bare rykker tilbage til deres gamle hjem igen.
»De fleste steder forsvinder fiskene igen, og så bliver det som før. Men nogle gange har vi de her 'tipping points', hvor det ikke går tilbage til, hvad det var før,« siger Mads S. Thomsen.
Det kunne for eksempel være, at tangskoven, som nogle fisk og andre havorganismer befinder sig i, helt forsvinder. I det tilfælde kan de fisk, der er afhængige af tangskovene, ikke vende hjem.
En tangskov kan ikke lige sådan genskabes, hvis den forsvinder under en hedebølge.
»Når de store tangskove forsvinder, forvandler økosystemet sig, så der kommer små hurtigt voksende 'ukrudtsarter' og andre fiskearter. Når så tangen bliver genudsat, har de pludselig meget mere konkurrence og mere græsning, end de havde før, fordi økosystemet har forandret sig,« siger Mads S Thomsen.
Økosystemet er altså ændret og kan ikke lige sådan genskabes.
Derfor opfordrer Mads S. Thomsen og forskerne i artiklen til, at forskere og lokale beslutningstagere forholder sig til, hvilke arter der er de mest væsentlige og skal reddes på en eller anden måde.
Andre Visser er enig i, at der skal råbes op om emnet, og at vi står overfor voldsomme hedebølger på baggrund af El Niño. Han er også enig i, at der skal forskes i hedebølgerne, så forskerne har bedre kendskab til effekterne af hedebølger i fremtiden.
Men han mener, at det fjerner lidt fokus fra, hvad der burde blive adresseret: Reduktion af CO2. Mindre udledning af CO2 er det mest væsentlige at forholde sig til netop nu, hvis vi vil begrænse fremtidens hedebølger, forklarer Andre Visser.
»Jeg tror ikke, det handler om at overvåge og lave målinger for at redde koralrevet. Det handler om at tage global opvarmning seriøst, for der er ingen smarte måder at fikse det her på,« siger Andre Visser.
Han mener, det vil gavne at håndtere hedebølgerne, som man håndterer dem i landbruget.
»Når der kommer hedebølger, skal man være opmærksom på, at produktionen på en specifik farm nok bliver nødt til at lukke. Det skal man så tænke med ind i sin forretningsplan,« siger Andre Visser.
På samme måde med opdræt af fisk i fiskefarm, hvor forskerne i artiklen foreslår, at man flytter fiskefarme under en hedebølge for at undgå, at fiskene dør.
Her vil det give mening at se på hedebølgerne som en omstændighed, der sænker produktionen ifølge Andres Visser. I stedet for at flytte rundt på fiskefarme.
»De næste 20 år kan vi nok kun få 5-7 års produktion ud af det her område. Det er sådan, man må tænke på den industri. Man kan ikke bare flytte ting fra sted til sted,« siger Andre Visser.
Han har svært ved at se, hvor man skulle flytte fiskene hen for ikke at genere andre fisk eller lignende.
Mads S. Thomsen er ikke enig i, at det fjerner fokus fra at begrænse det globale CO2-udslip, at forskerne i artiklen forholder sig til de hedebølger, som kommer.
Han er også uenig i kritikken om at flytte fiskefarme. Det sker allerede nu, at man flytter fiskefarme for eksempel for at at undgå giftige alger, fortæller Mads S. Thomsen.
