Kolonier af humlebier holder op med at vokse, når de bliver udsat for insekt-giften Imidacloprid, der også bliver brugt i danske landbrug.
Det konkluderer britiske forskere fra University of Stirling i det nye nummer af tidsskriftet Science.
Forskere vejede bi-reder
I den videnskabelige artikel fortæller forskerne, hvordan de nåede frem til deres opsigtsvækkende resultat:
-
Alt imens humlebi-kolonier var under opbygning, udsatte forskerne dem for lave – og på papiret harmløse – mængder af Imidacloprid.
-
Et lignede antal kolonier fik lov til at passe sig selv.
-
Alle kolonierne blev placeret i et område, hvor brumlebasserne kunne summe uforstyrret rundt i seks uger.
- Under de seks uger vejede forskerne humlebiernes reder, som omfattede bier, voks, honning, larver og pollen. På den måde kunne de løbende vide, hvor meget kolonien voksede.
Gift dræbte dronningerne
\ Fakta
Imidacloprid kan både bruges som sprøjtegift på planter og til at behandle plantefrø, før de bliver til planter. Ved at behandle frø beskytter giften planten lige fra det øjeblik, den spirer. Som sprøjtegift bruges Imidacloprid til prydplanter i væksthuse. Til udendørs brug er stoffet kun godkendt, når det bliver brugt til at behandle roefrø og læggekartofler – samt rapsfrø til eksport. Eneste undtagelse er sprøjtning af tætklippede græsplæner. Kilde: Miljøstyrelsen
Efter de seks ugers forsøg forelå et rystende resultat:
-
De kolonier, der var blevet udsat for Imidacloprid, var i gennemsnit 12 procent mindre end de humlebi-reder, der var sluppet for giften.
- De gift-inficerede kolonier producerede 85 procent færre dronninger. Det vil sige, at der var 85 procent færre humlebier til at lægge nye æg, der kunne få kolonien til at udvikle sig.
Dronningemangel skræmmer dansk forsker
De britiske forskeres fremgangmåde er videnskabeligt forsvarlig, vurderer Per Kryger, der forsker i bekæmpelse af bi-sygdomme ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
»De 12 procent er ikke så stor en forskel. Men 85 procent færre dronninger er en markant nedsættelse af en bi-families overlevelsesevne. Hvert humlebi-bo laver sidst på sommeren et antal dronninger, som skal overleve vinteren og starte nye bo om foråret.«
Bierne har generelt stor bevågenhed hos EU og Miljøstyrelsen. De er vigtige, fordi de har stor samfundsmæssig betydning, idet de er vigtige bestøvere af mange afgrøder og vilde planter. Uden bier ville vi have langt mindre biodiversitet.
Henrik Brødsgaard, AC-tekniker i miljøstyrelsen, ansat til godkendelse af pesticider.
»Hvis deres antal reduceres med 85 procent, er chancen for artens overlevelse væsentligt reduceret for en population på en isoleret lokalitet. Det er skræmmende, og det vil have negative konsekvenser for de planter, der afhænger af biernes bestøvning,« siger Per Kryger.
Artiklen ‘Neonicotinoid Pesticide Reduces Bumble Bee Colony Growth and Queen Production’ er blevet publiceret i det nye nummer af tidsskriftet Science.
\ Sådan tester man normalt gifte på bier
I Danmark skal insektgifte testes for, om de dræber bier. Gør en gift dét, kommer den ikke på det danske marked.
»Men det tyder på, at giftene har effekter, der er svært at opdage. Fejlen kan opstå i måden, man tester de her ting på,« fortæller Per Kryger.
De almindelige gift-tests undersøger kun korttidseffekterne af en forgiftning:
Hvis bierne ikke er døde inden for 48 timer, bliver giften vurderet som værende ok. Mulige langtidsvirkninger bliver ikke undersøgt.
Tester ikke for kryds-reaktioner
Samtidig skal de testede bier være sunde. Så man opdager ikke de effekter, der opstår, når giften arbejder sammen med en anden faktor – eksempelvis parasitter.
»Der er altså svagheder i det system. Det er tankevækkende, og derfor arbejder biavlerne for, at godkendelsesprocessen skal ses efter i sømmene,« fortæller Per Kryger.
