Tjernobyl er blevet et tilflugtssted for vilde dyr 33 år efter ulykken
HBO-serien Chernobyl viser, hvordan ulykken resulterede i død og destruktion. Men 33 år efter pibler dyrelivet frem.
Tjernobyl dyreliv populationer przewalski-heste los brune bjørne ulve amfibier forskning konsekvenser menneskelige aktiviteter evolutionære processer adaptiv respons

Fraværet af mennesker og menneskelige aktiviteter i den lukkede zone har tilsyneladende fået dyrelivet til at blomstre. (Foto: Shutterstock)

Fraværet af mennesker og menneskelige aktiviteter i den lukkede zone har tilsyneladende fået dyrelivet til at blomstre. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I april 1986 eksploderede reaktor nummer fire på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen. Mere end 400 gange så meget radioaktiv forurening som ved atombomben over Hiroshima i 1945 blev udløst.

Tjernobyl-ulykken er til dato verdens største atomulykke.

Oprensningen startede med det samme; en eksklusionszone blev oprettet, og mere end 350.000 personer blev evakueret fra området. 

De vendte aldrig tilbage, og i dag er der meget strenge restriktioner på menneskelig bosættelse. 

Forventede, at dyrelivet var udslettet

Ulykken havde kæmpe konsekvenser for befolkningen. Selv om der er stærkt delte meninger om det egentlige dødstal, hersker der ikke tvivl om, at tabet af menneskeliv var stort og de psykologiske følger enorme.

De miljømæssige konsekvenser er også af stor betydning. Et af de mest ramte områder er nåleskoven ved atomkraftværket, der siden blev kaldt 'den røde skov'. 

Dette område blev eksponeret for de højeste radioaktive strålingsdoser. Nåletræerne døde omgående, og alle blade og nåle blev røde. 

Kun ganske få dyr overlevede de høje strålingsmængder, og efter ulykken gik man ud fra, at området ville ligge øde hen, for det tager så lang tid at nedbryde de radioaktive forbindelser, at området angiveligt ikke ville have noget som helst form for dyreliv i flere århundreder. 

LÆS OGSÅ: Sådan skader stråler fra radioaktive stoffer

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Dyrelivet i Tjernobyl i dag

I dag – 33 år efter ulykken – lever blandt andet brune bjørne, ulve, bisonokser, losser, przewalski-heste og mere end 200 fugle-arter inden for eksklusionszonen.

I 2019 mødtes størstedelen af de forskningsgrupper, som forsker i Tjernobyls dyreliv, i Portsmouth i England. 

Omkring 30 forskere fra henholdsvis Storbritannien, Irland, Frankrig, Belgien, Norge, Spanien og Ukraine præsenterede deres seneste arbejde. 

Studierne omhandlede store pattedyr, redebyggende fugle, padder, fisk, humlebier, regnorme, bakterier og blad-dekomponering. 

Mangfoldig biodiversitet

Studierne viser, at området i dag er hjem for en mangfoldig biodiversitet. 

Desuden bekræfter de en generel mangel på store negative konsekvenser ved den nuværende strålingsmængde på dyr og plantepopulationer i Tjernobyl i dag. 

Alle de granskede grupper af dyreliv opretholder stabile og levedygtige populationer inden for eksklusionszonen. 

Et godt eksempel på dyrelivets mangfoldighed i området er TREE project (TRansfer-Exposure-Effects ledet af Nick Beresford fra Storbritanniens Centre for Ecology and Hydrology). 

TREE-projektet installerede motion detection-kameraer, som i flere år registrerede bevægelser i forskellige områder inden for den lukkede zone. 

LÆS OGSÅ: Tjernobyl: Vi kender stadig ikke rigtig de helbredsmæssige risici ved en atomulykke

Tjernobyl dyreliv populationer przewalski-heste los brune bjørne ulve amfibier forskning konsekvenser menneskelige aktiviteter evolutionære processer adaptiv respons

Europæisk bison (Bison bonasus), los (Lynx lynx), elg (Alces alces) og brun bjørn (Ursus arctos) fotograferet indenfor Tjernobyls lukkede zone (Ukraine). (Foto: Proyecto TREE/Sergey Gaschack)

Adaptiv respons på livet med stråling

Kameraernes optagelser afslører et væld af dyreliv uanset strålingsniveauet. 

Kameraerne optog de første observationer af brune bjørne og europæiske bisonokser i den ukrainske del af zonen samt en stigning i antallet af ulve og de sjældne przewalski-heste. 

Vores egen forskning omhandlende padder i Tjernobyl har også afdækket talrige populationer på tværs af eksklusionszonen selv i kontaminerede områder. 

Vi fandt desuden indikationer på adaptiv respons på livet med stråling, for eksempel var frøerne indenfor eksklusionszonen mørkere end frøerne uden for zonen, hvilket muligvis er et værn mod strålingen. 

Studier har desuden påvist negative effekter af strålingen på individ-niveau, for eksempel lader visse insekter til at have kortere levetid og er mere plagede af parasitter i områder med høj stråling.

Blandt visse fugle, der levede i højt-kontaminerede lokationer, observerede vi et højere niveau af albinisme.

Er mennesker værre for dyr end en atomulykke?

Men disse effekter lader ikke til at have indvirkning på opretholdelsen af dyrepopulationer i området.

Det generelle fravær af negative strålingseffekter på dyrelivet i Tjernobyl kan være en følge af en række faktorer:

Tjernobyl dyreliv populationer przewalski-heste los brune bjørne ulve amfibier forskning konsekvenser menneskelige aktiviteter evolutionære processer adaptiv respons

Orientalsk træfrø (Hyla orientalis), Tjernobyl (Ukraine). Maj 2018. (Foto: Germán Orizaola)

  • Dyrelivet er muligvis langt mere modstandsdygtig over for stråling end tidligere antaget.
  • Visse organismer lader til at udvise en adaptiv respons, der gør dem i stand til at takle strålingen og leve indenfor eksklusionszonen uden at tage skade. 
  • Fraværet af mennesker i eksklusionszonen har angiveligt været gode nyheder for mange arter – især store pattedyr. 

De stressfaktorer, som menneskelige aktiviteter genererer, har større negative konsekvenser for dyrelivet på mellemlangt sigt end en atomulykke, hvilket må siges at være noget af en øjenåbner i forhold til menneskets effekt på naturen. 

Fremtiden i Tjernobyl 

I 2016 blev den ukrainske del af eksklusionszonen udnævnt til et radiologisk og miljømæssigt biosfæreområde af regeringen.

Med årene er Tjernobyl blevet et fortræffeligt naturlaboratorium, hvor vi kan studere evolutionære processer i et ekstremt miljø, hvilket leverer en dyrebar indsigt, de hastige globale miljøforandringer taget i betragtning. 

Flere projekter forsøger at introducere menneskelige aktiviteter i området igen. Turismen blomstrer i Tjernobyl, der havde mere end 70.000 besøgende i 2018. 

Der er planer om at udvikle solcelleparker i området samt udvide skovdriften. Forrige år fejrede man endda installationskunst og afholdt et technoparty i den forladte spøgelsesby Pripyat. 

I løbet af 33 år er Tjernobyl gået fra en potentiel ørken til et interesseområde for bevarelse af biodiversitet. 

Det lyder måske ejendommeligt, men vi skal arbejde for eksklusionszonens integritet, hvis vi vil sikre, at Tjernobyl forbliver et område, hvor dyrelivet trives.

Germán Orizaola modtager støtte gennem Ramón y Cajal Programmet og Sveriges særlige organ for sikkerhed på atomkraftværkerne, Strålsäkerhetsmyndigheten (SSM). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Elge, vildsvin og ulve flokkes i Tjernobyl

LÆS OGSÅ: GPS afslører: Ulv fra Tjernobyl har bevæget sig ud i verden

LÆS OGSÅ: Sådan går det galt på et atomkraftværk

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk