Var dinosaurerne ufølsomme, skællede bæster eller omsorgsfulde og intelligente?
Denne debat har stået på i 200 år - lige siden man først fandt rester efter dinosaurerne.
Debatten har endda bevæget sig ind i filmens verden og befolkningens bevidsthed.
I forsøget på at finde svaret på spørgsmålet ser palæontologer generelt på dinosaurernes nærmeste levende slægtninge, i dette tilfælde krokodiller og fugle.
Ser vi dinosaurer som udvisende kompleks social adfærd som nutidens fugle, eller måske mere elementær adfærd som hos krokodiller og alligatorer?
Kærlige forældre med avanceret social adfærd
Dinosaurer blev oprindeligt opfattet som brutale, måske endda kannibalistiske. I hvert fald manglede de indsigt og hjerne samt evne til at passe deres afkom.
Men i 1970'erne og 1980'erne banede den amerikanske palæontolog Jack Horner og hans kolleger vejen for en helt ny opfattelse gennem deres studier af Maiasaura, en planteædende dinosaur fra den sene kridttid for 77 millioner år siden i Montana.
Jack Horner og hans kolleger fandt evidens for, at de voksne Maiasaura-dinosaurer, som vendte tilbage til de samme redesteder år efter år, udviste tilstrækkelig intelligens til at huske lokationen og værdsætte dens gunstige egenskaber, uanset om det omhandlede adgang til mad eller sikkerhed.
Rederne i jorden var placeret omkring syv meter (eller en dinosaurlængde) fra hinanden, hvilket tyder på, at de ligesom nutidens fugle, der ruger i fællesskab, kunne lide at være tætte på hinanden - men ikke så tætte, at de stred eller sloges.
Forskningen så dinosaurerne i et nyt lys - som kærlige forældre med avanceret social adfærd (navnet 'Maiasaura' betyder 'gode moderkrybdyr').
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Adfærd kan spores tilbage til dinosaurernes oprindelse
I et nyt studie publiceret i Scientific Reports hævder Diego Pol fra Egidio Feruglio Paleontological Museum i Trelew, Argentina, sammen med internationale kolleger, at denne form for adfærd kan spores tilbage til dinosaurernes oprindelse - eller i det mindste til den tidlige juratid for 193 millioner år siden.
Ved en tidlig juralokation i Patagonia, Argentina, studerede teamet fossiler af en dinosaurart kaldet Mussaurus patagonicus, som ifølge deres nye dataanalyse levede for omkring 193 millioner år siden.
Mussaurus er en sauropodomorph-dinosaur - en tidlig slægtning til senere giganter som Brontosaurus og Diplodocus.
Forskerne identificerede 80 individuelle dinosaurskeletter, såvel som reder og omkring 100 æg.
Rederne var overfladiske revner i jorden med 8 til 30 kugleformede æg arrangeret i rækker og stablet i lag, ligesom vi har set i forbindelse med andre sauropoddinosaurer.
Unge dinosaurer rejste med de voksne
Forskerne brugte CT-skanning til at afsløre, at nogle af æggene indeholdt små knogler af de uudklækkede embryoner.
Forskerne målte skeletterne og talte vækstringe i deres knogler for at fastslå dinosaurernes omtrentlige størrelse og alder.
Skeletterne omfattede fuldvoksne voksne, måske 10 år gamle, næsten-voksne (svarende til teenagere), unge og babyer.

Størrelserne varierede fra babyer, der vejede 70 gram, som en lille sangfugl, til voksne, som forskerne estimerede, vejede 1,5 tons, hvilket bekræfter en relativt hurtig vækstrate hos disse langhalsede planteædere.
Forskerne fandt reder, æg og skeletter på tre niveauer i klippen i en tykkelse på tre meter.
Forskerne fortolkede konfigurationen af reder, der lå lag på lag i klippen, som evidens for, at dinosaurerne blev ved med at vende tilbage til det samme sted (såkaldt 'nest-site fidelity', som på dansk groft kan oversættes med 'troskab til redelokaliteten', red.).
Det ser ud til, at de unge dinosaurer rejste med de voksne, og at hele flokken hvert år valfartede til redestedet. De forblev sammen, måske for gensidig beskyttelse og muligvis for at hjælpe mødrene, der lagde æg, samt deres nyudklækkede unger.
\ Læs mere
Kompleks flokadfærd var udbredt
Denne slags redelokaliteter er tidligere blevet rapporteret fra flere lokaliteter fra jura- og kridttiden, i Nordamerika, Sydamerika, Afrika og Kina.
Det tyder på, at kompleks flokadfærd var udbredt på tværs af alle større dinosaurgrupper.
Men den nye opdagelse går forud for enhver tidligere identifikation af denne adfærd med 40 millioner år og er tættere på dinosaurernes oprindelse for omkring 250 millioner år siden.
Kan vi være sikre på, at disse ophobninger af skeletter siger noget om den sociale adfærd?
Bare fordi man finder en bunke dinosaurskeletter, betyder det jo ikke, at de levede sammen. De kan eksempelvis være blevet bragt sammen af en flod eller en storm.
Det samme sker i dag, når pludselig monsunregn oversvømmer landskabet og samler døde træer, dyrekadavere og andet affald i hurtigt strømmende vandløb, som derefter skaffer sig af med lasten, i takt med at strømmen aftager.

Rederne var uforstyrrede
I tilfældet med den nye opdagelse tyder visse karakteristika ved den forhistoriske jordbund, hvor skeletter, reder og æg blev fundet - som eksempelvis spor efter rødder af planter, der voksede i jorden - dog på noget mere permanent.
Rederne lå også, hvor de skulle - nogle af dem var helt uforstyrrede og indeholdt et helt parti ikke beskadigede æg, nogle med embryoner indeni.
Det indikerer en krise, som eksempelvis tørke og støvstorm, der begravede æggene og forhindrede dem i at klække.
Komplette skeletter angiver også begrænset transport af vand eller vind fra dem lokation, hvor dinosaurerne døde.
Evidensen hober sig op: Dinosaurerne var varmblodede og fuglelignende
Den komplekse sociale adfærd hos tidlige dinosaurer observeret i denne forskning stemmer overens med anden fossil evidens, der indikerer, at dinosaurerne var mere fuglelignende end krokodillelignende.
Det er sandsynligt, at de alle havde fjer fra starten, mens evidens viser, at dinosaurer og deres slægtninge var varmblodede skabninger.
De første dinosaurer var små, med oprejst kropsholdning, skabt til løb. Fugle- eller pattedyrlignende social adfærd lader til at have være udbredt.
Denne opfattelse har i årevis været kontroversiel, men evidensmængden hober sig op:
Dinosaurer var varmblodede, fjerbeklædte, de bevægede sig hurtigt og havde sofistikeret adfærd.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.



































