Grønlands storslåede landskab ser måske statisk ud ved første øjekast; en ø-nation domineret af verdens næststørste iskappe, der viger for de dramtiske bjerge, som er hjemsted for nogle af verdens ældste klippeblokke.
Men for Bo Elberling, professor i miljøgeokemi ved Center for Permafrost, Københavns Universitet, afslører den store øs isfri, yderste rand et landskab under konstant forandring.
Det er denne side af Grønland, som Elberling indfanger i sin nye bog ‘Det isfrie Grønland – fra molekyle til landskab’ – en farvestrålende fotobog, der kombinerer landskabsfotografi med miljøvidenskab for at vise en sjældent set side af denne del af Arktis.
»Grønland er sådan et utroligt sted med isbjørne i del nordlige del og fåredrift i den sydlige. Der findes de mest fantastiske kontraster og så meget foranderlighed,« fortæller Elberling.
»Jeg håber, at bogens billeder vil tiltrække læserne, men hvis jeg kan tilføje lidt viden – det vil sige forskningsresultater – og hvis man samtidigt kan lære lidt, så er jeg meget tilfreds,« udtaler Elberling.
Se billeder fra bogen i galleriet ovenfor.
Et landskab i bevægelse: Fjorde, øer og permafrost
Det er 25 år siden, Elberling besøgte Grønland for første gang. Siden da er han vendt tilbage næsten hvert eneste år for at dokumentere de mange naturlige processer og de hastige forandringer, der sker overalt i de isfrie randområder.
Det inkluderer fjorde, floder og øer spredt langs kysten og de enorme permafrostområder; jord og sediment, der har været frosset i mindst to år i træk.
»De arktiske økosystemer oplever hastige forandringer, der sandsynligvis forekommer hurtigere her end på noget andet sted på Jorden. Globalt set taler vi om klimaforandringer, der måske eller måske ikke nærmer sig 2 graders opvarmning. Men det har allerede fundet sted i den arktiske region. Så bogen er en afvejning mellem de globale og de lokale processer, der driver miljøforandringerne i Grønland,« forklarer Elberling.
Elberling fører læseren gennem disse processer, som starter med et kig på de sidste 100 års klimatiske forandringer i Grønland med vægt på de dramatiske, årstidsbestemte forandringer, dokumenteret af forskerne og de lokale inuit.
Fem års forskning fortalt gennem fotografier
Resten af bogen ser på de mange processer, der fortsat former landskabet og modererer klimaet, som det er blevet afsløret af de fem seneste års forskning, foretaget af Elberling og hans kollegaer fra Center for Permafrost.
Permafrost under optøning er af afgørende betydning for disse forandringer. Når permafrosten begynder at tø, udløses kræfter, der kan flytte veje og vælte træer og bygninger samt afdække steder af arkæologisk betydning, så de henfalder.
I mellemtiden koloniserer planter nye områder, vækstsæsonen bliver forlænget, og planternes rodnetværk bliver udvidet. Det kan ændre det globale kulstofskredsløb, hvis disse processer finder sted i hele den nordlige halvkugles arktiske region.
Bogen præstenterer de såkaldte feedback-mekanismer
Hele vejen igennem bogen bliver de såkaldte feedback-mekanismer præsenteret. (Effekten af de faktorer, der kan påvirke klimaet er på ingen måde entydig; én klimapåvirkende faktor kan udløse andre mekanismer, der virker enten reducerende eller forstærkende på de enkelte faktorer. Disse mekanismer kaldes henholdsvis negativ og positiv feedback, red.)
For eksempel vil et varmere klima udløse mere plantevækst, som vil tage mere kuldioxid fra atmosfæren og derved reducere den atmosfæriske CO2.
Men det bliver kontrasteret af optøningen af permafrosten. I takt med at jorden tør op, henfalder det organiske materiale og udleder CO2 ud i atmosfæren igen.
»Der er et stort spørgsmålstegn ved, om Arktis er eller vil blive et dræn for eller en kilde til kulstof i atmosfæren. Det er ikke helt enkelt. Der er mange feedback-mekanismer, og det er meget komplekst. Bogen ser på mange af disse samspil og forsøger at vise, hvor hurtigt disse forandringer finder sted,« slutter Elberling.
Bogen bliver udgivet i dag 24. maj 2016 på både dansk og engelsk.
Læs mere og download fotografier fra The Ice-Free Greenland hjemmeside.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
Den nye bog fremviser fem års forskning fra Center for Permafrost, Købehavns Universitet. Den dækker Grønlands yderkanter fra polarområdet i nord, til forskningsstationen Zackenberg ved østkysten, det agerdyrkende syd og Diskobugten ved vestkysten. (Foto: Bo Elberling)
Ny tørv under udvikling på Disko, en ø ud for Grønlands vestkyst. Næsten halvdelen af den organiske materiale i det tynde lag tørv er kulstof. Med tiden vil tørven gro som planter, dø og så henfalde. Men hvor meget af kulstoffet udledes igen ud i atmosfæren? (Foto: Bo Elberling)
Pandekage-is i Diskobugten, Vestgrønland, i løbet af en varm vinter. Isflagerne forårsager problemer for isbjørnene, der jagter sæler på isen. Inuit-jægerne dropper hundeslæderne og bruger i stedet fiskerbåde. (Foto: Bo Elberling)
Permafrost er jord eller sediment, hvor den gennemsnitlige årlige jordtemperatur har ligget under smeltepunktet i mindst to år i træk. Cirka 25 procent af landarealerne på den nordlige halvkugle er dækket af permafrost, som gemmer på næsten halvdelen af Jordens kulstof. Elberling og hans kollegaer forsøger at finde ud af, hvor hurtigt og hvor meget kulstof kan lække fra permafrosten i takt med, at den tør op. (Foto: Bo Elberling)
100 år gammel køkkenmødding fra sæl-, hval- og hvalrosknogler bliver afdækket af havet i Qajaa i det vestlige Grønland. En lille kano fra den tidlige Thule-kultur er konserveret i aflejringerne. (Foto: Bo Elberling)
Vinterekspeditioner. Det er afgørende for forståelsen af de arkæologiske rester, at man bor blandt de lokale inuit-samfund. Elberling beskriver jagten i Qajaa som en ‘barsk, kold og utrolig oplevelse’. (Foto: Bo Elberling)
Efterår på forskningsstationen Zackenberg ved Grønlands østkyst. Bjergmelbærris (Arctostaphylos alpina) præger tundaen med sine dybrøde farver. (Foto: Bo Elberling)
Fåredriften i det sydlige Grønland går 1.000 år tilbage til ankomsten af de første nordboere. Fåreindustrien er afhængig af landskabets evne til at producere nok græs til produktionen af hø. Man forventer, at fåredriften udvider sig over hele den sydlige del i takt med klimaforandringerne. (Foto: Bo Elberling)
Droner har stor betydning for kortlæggelsen af potentielle agronomiske arealer til udvidelsen af fåredriften i det sydlige Grønland. (Foto: Bo Elberling)
Metan er endnu en kraftig drivhusgas, der bliver udledt af permafrosten, i takt med at den tør. Her måler nyt udstyr den nøjagtige metanoptagelse og udslip i jorden ved forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland. (Foto: Bo Elberling)
