De grønlandske dyrearters tilpasninger til det arktiske miljø er en evig kilde til en både forbløffelse og betagelse.
Livet højt mod nord er på alle måder ekstremt, og det er et under, at dyr overhovedet kan eksistere her.
Livsbetingelserne er virkelig på kanten af, hvad der er fysisk muligt, og kun de (få) dyrearter, der er allerbedst tilpasset, kan trives i Arktis.
Jeg forsker i arktisk biologi, er fotograf og har haft min gang i Grønland i knap tre årtier. I min nye bog, ‘GREENLAND unseen …‘, deler jeg gennem 360 sider og mere end 200 sort-hvide fotos min egen fascination for Grønland med læseren.
Udgivelsen portrætterer i billeder og tekst både de grønlandske dyrearter og deres særegne livsstrategier, men også hvordan indgår de indgår i den traditionelle grønlandske fangsttradition.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Isbjørnens årscyklus følger ringsælens
Jeg har en altoverskyggende fascination af livet i Arktis. Som forsker i arktiske havfugle og senere som fotograf har jeg tilbragt lange perioder i nogle af det mest øde og svært fremkommelige egne af Grønland.
Jeg føler mig meget privilegeret over mine talrige oplevelser i Grønlands storslåede natur, og disse vil jeg gerne videreformidle gennem min fotografering.
I Grønland er vækstsæsonen kort og hektisk, og det ’vindue’, der er til rådighed for dyrearterne, hvor fødebetingelserne er optimale, er snævert.
Sæsonerne i Arktis er præget af store udsving og forskelle, hvor vinteren betyder ekstremt lave temperaturer og perioder, hvor føden er yderst begrænset.
Sommerperioden er til gengæld kendetegnet ved en eksplosion af liv, hvor føden er til rådighed i overflod – vel at mærke for de arter, som forstår at udnytte situationen.
Som forsker bliver jeg gang på gang imponeret over, hvor godt de arktiske dyrearter er tilpasset det miljø, de lever i.
Tag eksempelvis isbjørnen, ’Kongen af Arktis’, som er selve symbolet på klimatiske ændringer i Arktis.
Den er ekstremt veltilpasset til dens miljø med en pels, der modstår både vand og kulde, og en levevis med vandringer på havisen over store afstande.
Isbjørnens årscyklus er synkroniseret med det tidspunkt, hvor dens hovedbytte, ringsælen, føder sine unger.
Alle arktiske dyr har en imponerende tilpasningsevne
Efterhånden som vores viden om dyrenes adfærd og fysiologiske adaptioner bliver udbygget gennem videnskabelige undersøgelser, des mere imponerende er arters livsstrategier.
Det gør sig gældende både i mere traditionelle studier på økosystem-niveau, eller når der anvendes den seneste teknologi indenfor eksempelvis genetik eller kortlægning af arters vandringer med miniature-sporingsenheder.
Den ny viden bekræfter kun den hårfine balance mellem fødeudbud og arters evne til ’at være på det rette sted på det rette tidspunkt’.
I Arktis er ’timing’ nemlig altafgørende, og de dyrearter, der har knækket koden, bliver belønnet med gunstige livsvilkår, mens naturen er ubarmhjertig, hvis timingen halter.
\ Mere om bogen
‘GREENLAND unseen …‘ er på 360 sider med 200 sort-hvid-fotos og engelsk tekst af Carsten Egevang. Forordet er skrevet af den tidligere formand for det grønlandske selvstyre, Kim Kielsen.
Bogen udkom 24. november og kan købes hos danske boghandlere eller på www.carstenegevang.com.
Carsten Egevang (1969) er forsker i arktisk biologi, prisvindende fotograf og visuel formidler med speciale i at dokumentere dyreliv og kultur i Grønland. Han har bl.a. vundet ‘Wildlife Photographer of the Year’ (2009).
Tidligere udgivelser: ‘QIMMEQ – Den grønlandske slædehund’ (2020), ‘LIVET PÅ KANTEN’ (2012) og ‘GRØNLAND – dyrenes og menneskenes land’ (2011).
Fotografier kan vise klimaforandringerne på en anden måde
Dette sætter de klimatiske ændringer i Arktis i et nyt perspektiv.
Ændringer i eksempelvis havisens udbredelse i Grønland sker med en foruroligende hast, og selv eksperternes mest pessimistiske forudsigelser for bare et eller to årtier siden, er i dag overgået af virkeligheden.
Jeg har en klar fornemmelse af, at vi er ved at blive ’immune’ over for oplysninger om de klimatiske ændringer. Hvert år mødes vi af overskrifter i danske og internationale medier som eksempelvis: ’Grønland mister is syv gange hurtigere end i 1990’erne’.
Vi har hørt budskabet så mange gange, at vi efterhånden fortrænger alvoren. Det er mit håb, at min fotografering kan bidrage til at vise effekterne af klimaændringerne på en alternativ måde.
Klimaforskernes matematiske modeller og beregninger for fremtidige scenarier for vores klima bliver hurtigt abstrakte, når de skal videreformidles, mens fotografering efter min mening kan noget andet.
Gennem en visuel formidling af de arktiske dyrearters tilpasninger eller lokalbefolkningens unikke kultur får effekten af klimaændringerne så at sige et nyt ansigt, der måske er lettere at forholde sig til.
Hvert billede skal fortælle en historie
Billederne i bogen er udvalgt blandt et kæmpe billedmateriale fra perioden 2004 til 2021, og det ville være forholdsvis let sag at lave en fotobog, der viser smukke landskaber, imponerende dyreliv og traditionel levevis hos den grønlandske befolkning.
Men jeg vil gerne noget andet.
I den kreative udvælgelse af fotos til bogen har jeg hele tiden holdt fokus på, at jeg gerne vil vise et andet Grønland med fotos, der adskiller sig fra de gængse mainstream-fotos, man normalt præsenteres for fra Grønland.
Billederne, der blev udvalgt, skulle enten vise en anderledes eller overraskende side, vise livsvilkårene for de grønlandske dyrearter eller dokumentere den grønlandske fangsttradition.
Kort sagt: Billederne skal fortælle en historie!
Fangerkulturen er en del af den grønlandske DNA
Historien, jeg ønsker at fortælle, har to spor.
Det første er let at videreformidle: Jeg ønsker at vise livet i Arktis, dyrearternes imponerende tilpasninger og naturens vilde skønhed.
Det andet spor i bogen er noget vanskeligere at videreformidle til omverden udenfor Grønland. Jeg har gennem de seneste 10 år tilbragt betragtelig tid med de grønlandske fangere og fulgt dem i deres jagt på byttedyr.
Langsomt er det gået op for mig, hvor specialiserede færdigheder der kræves for at navigere og skaffe mad i det vilde og smukke – men også barske og utilgivende – landskab.
På samme måde, har jeg langsomt fået øjerne op for, præcis hvor vigtig den unikke fangsttradition er i Grønland. Det handler om mad på bordet, men det handler også om meget andet.
Det at høste af naturens ressourcer anses som en fundamental ret givet fra fødslen og er en grundlæggende del af selvopfattelsen og selve identiteten for folk i Grønland.
Det vil jeg gerne videreformidle med mine fotos, også selv om billeder af døde dyr – især hvaler og isbjørne – virker frastødende på mange.
Under fangst af hvalros er det vigtigt, at dyret først harpuneres, da den ellers vil synke. Billedet er fra et forskningsprojekt, hvor hvalrossen udstyres med satellit-sender ved hjælp af lokale fangere. Klik dig videre i galleriet, og se flere billeder! (Foto: Carsten Egevang, Thule, juni 2013)
En død ravn hænger i benene ved et hul i isen, hvor der fiskes hellefisk. Ravnen er den fugl, der optræder mest i gamle sagn fra Grønland og blandt de mest intelligente arter i fugleverden. (Foto: Carsten Egevang, Thule, april 2018).
Hvalrossen er i perioder af året afhængig af isflager, hvor den kan hvile med nyfødte unger. Denne biotop-type optræder imidlertid mindre og mindre som følge af klimatiske ændringer. (Foto: Carsten Egevang, Thule, juni 2013)
En ringsæl fanget i garn under isen transporteres på hundeslæde tilbage til lejren, hvor den bruges som føde for mennesker og hunde. (Foto: Carsten Egevang, Ilulissat, april 2014)
Hoved fra en moskusokse under fangst på tundraen i Østgrønland. (Foto: Carsten Egevang, Scoresbysund, august 2016)
Scene fra en narhval-fangst. Tre generationer i familien hjælper til med parteringen. (Foto: Carsten Egevang, Scoresbysund, august 2016)
Den grønlandske slædehund er perfekt tilpasset til det arktiske miljø og tilbringer livet udendørs året rundt. (Foto: Carsten Egevang, Scoresbysund, april 2017)
Der er noget fortidsagtigt over moskusoksen, men arten er fænomenalt tilpasset Arktis og kan finde føde i selv de mest barske områder. (Foto: Carsten Egevang, Thule, august 2013)
Hundeslæde-kørsel foregår først og fremmest på havis, men udbredelsen af havis er blevet kraftigt reduceret de seneste to til tre årtier. Bestanden af slædehunde er halveret i samme periode. (Foto: Carsten Egevang, Scoresbysund, marts 2017)
En såret hvidnæset delfin harpuneres under fangst i Østgrønland. (Foto: Carsten Egevang, Tasiilaq, juli 2020)
Efter en lang dag på hundeslæde mødes fanger Sofus Alataq fra Qaanaaq af udsigten til en massiv gletsjer. (Foto: Carsten Egevang, Thule, april 2018)
Et gigantisk isbjerg kollapser og kæmpe stykker is falder mod vandet. (Foto: Carsten Egevang, Disko Bugt, juli 2015)
Den lille havfugl søkongen forekommer med millionvis af par i Thule-området, og i en kort tidsperiode kan den fanges med ketsjer og bruges som forråd. (Foto: Carsten Egevang, Thule, juni 2013)
