Går dyr i søvne?
Vores firbenede hundevenner kan drømme, men kan de også gå i søvne? Og hvad med andre dyr?
dyr søvne gå i søvne hund drømme fisk alk sæl delfin flyve søvngængeri

Kan vores firbenede venner gå i søvne? Og hvad med andre dyr? Foto: Shutterstock.

Kan vores firbenede venner gå i søvne? Og hvad med andre dyr? Foto: Shutterstock.

På et stuegulv ligger en stor, gylden hund og snorkbobler.

I søvne begynder hunden at små-spjætte. Det udvikler sig hurtigt til decideret galop, og til sidst springer hunden op og stormer hovedkulds ind i en væg.

Handlingen kommer øjensynligt som en overraskelse for hunden selv, der, som du kan se i videoen her, ser noget forvirret ud efter sammenstødet med væggen. Den har uden tvivl drømt – men går den også i søvne? For kan dyr overhovedet gå i søvne, spørger Maja i sin mail til Spørg Videnskaben.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Dyr kan principielt godt gå i søvne

Når vi sover, sørger hjernen for, at vores bevægelsescenter lukker ned, så vi bliver liggende i sengen og ikke reagerer aktivt på de ting, vi drømmer om.

Vi kan også udføre en række forskellige handlinger, selvom vi er i drømmeland - det kan du læse meget mere om i denne artikel om søvngængeri. Dog sørger hjernen for det meste for, at vi godt kan drømme, at vi løber, uden at vi flytter os en meter under dynen.

Forskere har påvist, at hunde ligesom mennesker har forskellige søvnstadier, blandt andet REM-søvn, hvor man kan drømme. Det betyder, at hunde formentlig også er  lammede eller paralyserede, når de sover.

»Man kan godt være ret sikker på, at pattedyr og dyr generelt også må være paralyserede i en eller anden grad, når de sover,« fortæller Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet.

Er vi ikke helt paralyserede under søvnen, kan vi som sagt bevæge os. Enten som små spjæt og mindre bevægelser eller i sjældnere tilfælde søvngængeri.

Men er det også det, der sker for hunden, der løber ind i væggen?

»Der er i princippet ikke noget i vejen for, at en hund kan gå i søvne, så man kan sagtens forestille sig, at der findes hunde, der kan gå i søvne,« siger Tobias Wang.

Om hunden Bizkit går i søvne eller ej er svært at afgøre - dog er den ikke helt vågen nok til at undgå at gallopere ind i væggen. (Video: YouTube / MarinaHD2001)

Sover dyr ligesom mennesker?

Når Tobias Wang alligevel er forbeholden over for idéen om, at eksempelvis hunden fra videoen eller andre dyr går i søvne på samme måde, som mennesker gør, skyldes det blandt andet, at vi ikke ved, hvor meget vi kan sammenligne dyrs søvn med menneskers.

»Det ser ud til, at alle dyr sover. Men når vi kommer ned i padder og fisk, ved vi ikke, om de sover på samme måde som os. Det er jo fuldstændig umuligt at vide, når de ikke har samme bevidsthed som vores egen,« siger Tobias Wang.

Ved at måle dyrs hjerneaktivitet og adfærd har forskere set, at nogle padder og fisk har perioder med inaktivitet, hvor de ligger stille med lukkede øjne. Men om disse dyr oplever samme bevidsthedstab som mennesker, mens de sover, ved vi ikke. 

»Det kræver jo en bevidsthed at kunne tabe bevidstheden. Når vi ikke engang kan definere bevidsthedsniveauet hos en fisk, når den er vågen, hvordan skal vi så vide, at den sover?,« spørger Tobias Wang retorisk.

Det har dog ikke forhindret forskere i at se nærmere på søvnen hos havets beboere. Faktisk er fisk og havpattedyr en spændende genvej til mysteriet om, hvad søvn er, og hvorfor vi sover.

Hajer sover måske – men drømmer de?

For nylig viste et hold australske forskere, at ballonhajer (Cephaloscyllium isabellum) har en adfærd, der kan minde om søvn.

Når hajerne lå i en bestemt stilling uden at røre sig i mere end fem minutter, kunne forskerne måle, at de havde lavere stofskifte og reagerede mindre på omgivelserne. Hajerne kunne endda finde på at lukke øjnene, formentligt som reaktion på lyset omkring dem.

Men om hajernes søvn ligner vores med REM-søvn og drømme, viser studiet ikke ifølge Henrik Carl. Han er biolog ved Statens Naturhistoriske Museum og har læst det australske studie for Videnskab.dk. 

Hajer opstod for flere hundrede millioner år siden og har kun udviklet sig meget lidt. Hajers søvn er derfor, ifølge Henrik Carl, en god genvej til at få et indblik i, hvad søvn overhovedet er, og hvordan søvn har udviklet sig.

Blæksprutters søvn minder om menneskers

dyr søvne gå i søvne hund drømme fisk alk sæl delfin flyve søvngængeri

Dykker vi i stedet ned til blæksprutten, viste forskere i 2021, at de mangearmede bløddyr faktisk har to søvnstadier. Det ene minder om menneskers REM-søvn, hvor hjernen er aktiv, og vi kan drømme. 

Lidt tættere på havoverfladen kan vi nogle gange være heldige at få øje på en sæl eller en delfin, og de har et ret vildt søvnmønster. Både delfiner og sæler kan nemlig sove med den ene hjernehalvdel, mens den anden halvdel stadig er vågen.

Smart, hvis man gerne vil undgå at drukne, eller ens fjende ikke skal komme sovende til et måltid. Læs og hør mere om dyrs seje hjerner i Brainstorm-podcasten hér.

Fuglen, der flyver i søvne

Sælen og delfinen er dog ikke de eneste dyr, der kan tage en lur, mens de er på farten.

Mursejlere kan sove med den ene hjernehalvdel og flyve samtidig, og i 2016 fandt et hold forskere ud af, at det samme gælder fregatfugle.

Forskerne målte endda korte perioder af søvn i begge hjernehalvdele, mens fregatfuglen var på vingerne, hvor den havde hurtige øjenbevægelser, høj hjerneaktivitet og kropbevægelser, som kendetegner fregatfuglens REM-søvn, når den sover på land.

Betyder det så, at fregatfuglen i princippet flyver i søvne, ligesom vi går i søvne? Mikkel Stelvig, der er chefzoolog i Zoologisk Have København, tøver, men er ikke helt afvisende.

»Altså det, at fregatfuglen kan flyve rundt og sove med begge hjernehalvdele, gør, at den i hvert fald ikke er bevidst, når den sover. Så et eller andet sted kan man godt sige, at den flyver i søvne, ligesom vi går i søvne,« siger Mikkel Stelvig.

Kan dyr gå i søvne?

Mikkel Stelvig understreger, at det ikke er sikkert, hvor stort lighedstegnet er mellem det menneskelige søvngængeri, hvor vores krops bevægelsescenter ikke er skruet tilpas meget ned, og så den supersmarte powernapping, som fregatfuglen udøver på længere flyveture.

Så kan dyr gå i søvne?

Hverken Tobias Wang eller Mikkel Stelvig er helt afvisende, men et klart svar vil kræve, at vi kan krybe ind i hovedet på dyrene og ser, hvad de ser og oplever. Selvom det nok bliver svært, er dyrs søvn ikke desto mindre en vigtig brik i mysteriet om, hvad søvn er, og hvorfor vi sover.

Hos Spørg Videnskaben håber vi, at Maja kan bruge svaret, og vi kvitterer for spørgsmålet med en Videnskab.dk-T-shirt. Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at dit spørgsmål bliver udvalgt til at blive foldet ud i en artikel.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk