Nu går pindsvinene under jorden
Pindsvinet er på vej i dvale. Men de skal spise godt, hvis de skal klare et halvt år i hi.

Hvis du spotter et pindsvin nu, er det formentlig en unge, som er ude for at finde føde, så den kan klare sig gennem vinteren. (Foto: Morten D.D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Hvis du spotter et pindsvin nu, er det formentlig en unge, som er ude for at finde føde, så den kan klare sig gennem vinteren. (Foto: Morten D.D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Vinteren nærmer sig hastigt. Bare det at holde den nødvendige kropstemperatur kan blive et problem for mange dyr. Det betyder et langt højere energiforbrug og dermed et meget større fødebehov end om sommeren.

I dyreverdenen er der udviklet mange forskellige løsninger på de udfordringer, som vinterkulde og fødeknaphed giver.

Et insektædende pattedyr som f.eks. pindsvinet går i dvale. Dyrets legemsfunktioner stilles på lavt blus, kropstemperaturen sænkes til 1-5°C, og energiforbruget reduceres dermed til et minimum.

 

Pindsvin tærer på fedtet

Pindsvin indsamler ikke vinterforråd. De tærer udelukkende på de opbyggede fedtreserver. Det er derfor livsvigtigt for pindsvin, at de har spist rigtig godt om efteråret.

Så hvis man ser aktive pindsvin her i november, er det sikkert unger, som endnu ikke har fået ædt sig fede nok. Et pindsvin skal helst veje 500-700 g ved vinterdvalens begyndelse, ellers klarer det ikke vinteren. Når pindsvinet vågner igen i april-maj, har det tabt en fjerdedel af sin kropsvægt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk