Nu finder pindsvin superkræfterne frem
I disse uger begynder de danske pindsvin at gå i hi. Samtidig aktiverer de nogle af naturens superkræfter, når de sætter kroppen på vågeblus og blandt andet sænker kropstemperaturen til fem grader.
pindsvin hi superkræfter vinter

Pindsvinet sover omtrent en uges tid ad gangen og vågner så i en håndfuld timer til et par dage, inden det lægger sig godt til rette på ny. (Foto: Shutterstock)

Pindsvinet sover omtrent en uges tid ad gangen og vågner så i en håndfuld timer til et par dage, inden det lægger sig godt til rette på ny. (Foto: Shutterstock)

Der er superkræfter på spil i din baghave. Pindsvinet er et af vores mest kendte, vilde dyr - selvom vi desværre mest ser dem i pandekageform på vejen.

Men om vinteren er de væk. De kan nemlig noget helt særligt.

Lige nu finder alle pindsvinene sig et beskyttet sted, hvor de kan snorke de næste seks måneders tid og drømme kulde og mangel på dejlige snegle og orme langt væk. Det kan være i en brændestak eller en kompostbunke eller måske i det tykke bladlag under en tæt hæk.

Men pindsvinene sover ikke bare som os, for så ville de sulte ihjel på få uger. I stedet aktiverer pindsvinene kroppens pauseknap og går i en dvale, hvor alle kroppens funktioner er på vågeblus.

De reducerer deres energiforbrug i en grad, så det er 25 gange lavere end normalt. Deres små hjerter, som normalt galoperer afsted med 200-250 slag per minut, sløves til kun 25 slag i minuttet. Deres kropstemperatur, som normalt ligner vores, sænker de til kun lige over omgivelsernes, det vil sige 1-5 grader.

Og så er vores helt almindelige europæiske pindsvin faktisk indehaver af en rekord. Det kan nemlig vente med næste åndedrag i over to og en halv time, mens det ligger der og døser vinteren væk. Sådan bare på rutinen.

pindsvin_i_hi

I infografikken kan du læse mere om, hvad der sker, når pindsvinet er gået i hi. (Illustration: Inge G. Revsbech)

På pause varer madpakken længere

Kroppen er for alvor i laveste gear under pindsvinets dvale. Men hvad sker der?

Det vi forskere ved er, at dyr, som lægger sig for at sove vintersøvn, aktivt sænker deres energiforbrug – kropstemperaturen følger så bare med. Alle de andre funktioner i kroppen som urinproduktion og normalt vedligehold af kroppen er reduceret til kun det strengt nødvendige.

'Hvorfor?', tænker du måske.

Jo, såmænd for at overleve. Vinteren er hård, og ved at skrue ned på, hvor hurtigt den gode madpakke i fedtlaget bliver futtet af, kan pindsvinet klare at vente længe på næste måltid.

Sådan hjælper du pindsvinet med at finde en god rede
  • Du kan hjælpe pindsvinet til en god vinterlur indirekte:
  • Lad kompostbunken ligge urørt eller hav andre hjørner i haven med brændestabler, kvasbunker eller lignende, som sjældent forstyrres.

Hvad kan mennesket lære af pindsvinet og andre syvsovere?

'Kan vi så også?', vil være det naturlige næste spørgsmål. Og svaret er kort sagt 'sandsynligvis – men ikke helt endnu'.

Verden over er forskere fascineret af dyrene i vintersøvn.

For bjørne, mus, egern, grævlinger og mange andre dyr kan noget skelsættende, som det kunne være rigtig interessant, hvis vi kunne aktivere i mennesker. Og i de seneste år er der sket store sager.

Nu taler vi ikke om muligheden for bare at snorke de mørke Netflix-fyldte måneder væk og kun være vågen til de dejlige lange sommerdage – selvom ideen lyder rar.

Men i ekstreme situationer kan vintersøvnens stabile kropskulde have stort potentiale for at hjælpe patienter, som har været udsat for eksempelvis blodpropper i hjertet. Forsøgene er yderst lovende i rotter, hvor en forsker fra Alaska har fundet vintersøvnens aktiveringsknap i hjernen.

Også dine muskler kan måske i fremtiden få en styrkende håndsrækning. I Det Skandinaviske Bjørneprojekt har forskere fundet en faktor i bjørneblod, som også får menneskelige muskelceller til at svulme. Altså bliver den brækkede arm ikke på få uger til en svag pindearm, og vi kan undgå, at hele kroppen bliver svag ved tvunget sengeleje.

I et større og vildere, men efterhånden ikke helt langt ude perspektiv, kan vi måske bruge vintersøvnens forcer i mennesker til lange rumrejser. Der er jo et godt stykke vej til Mars.

Dette har jeg skrevet meget mere om i artiklen 'Vintersøvnens startknap kan måske snart nedkøle mennesker'. 
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Pindsvinet veksler mellem dvale og vågen tilstand

Retur fra Mars til vores baghaves lille stikkende kugle.

Først i maj dukker de små dyr en god del tyndere frem fra deres reder. Men vi forstår stadig ikke helt mange aspekter af vintersøvnen – eksempelvis hvorfor de fleste dyr i dvale faktisk slet ikke sover hele vinteren igennem.

Pindsvinet sover omtrent en uges tid ad gangen og vågner så i en håndfuld timer til et par dage, inden det lægger sig godt til rette på ny. Når det vågner, vågner hele kroppen. Alt er tilbage på normalt blus i de vågne timer.

Derfor er det også normalt nok, hvis du ser et aktivt pindsvin på jagt efter en godnat-snack, selvom det er december måned. Måske er reden for våd i en mild vinter, og det lille pindsvin trasker ud for at finde sig en anden.

Vi ved ikke helt, hvorfor dyrene veksler sådan mellem dyb dvale og fuld vigør. Men det tyder på, at kroppen skal over et minimum i temperatur af og til. Måske for nervernes skyld.

Vintersøvnen er altså lidt mere kompliceret end som så. Men en superkræft, det synes jeg godt, vi kan kalde den.

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et pindsvin i hi?
pindsvin_sover_vinterhi

Pindsvin gemmer sig de steder i haven, hvor der er lidt lunt – eksempelvis under en bunke blade eller i brændestablen. (Foto: Shutterstock)

Lad det være.

Hi eller dvale er naturligt, og pindsvinet er ikke dødt eller et endeligt nær. Det sparer bare på madpakken. Hvis du er kommet til at forstyrre ved at grave reden ud, så gå også væk.

Pindsvinet vil lægge sig igen samme sted eller hurtigt finde et andet egnet vinterly.

Menneskelig kontakt vil stresse dyret mere end hjælpe det. Hvis der er tale om et såret eller svækket pindsvin, kan du kontakte pindsvinevennerne i Danmark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk