Dyrelivet i de iskolde have ved Antarktis lever en relativt isoleret tilværelse. Faktisk tyder fossilaflejringer på, at havdyrene omkring det frosne kontinent i mange millioner år har været fri for rovdyr, der havde evnen til så meget som at knuse et skjold.
Men med den globale opvarmning ser dette nu ud til at ændre sig brat.
På skrænterne af den antarktiske kontinentalsokkel lever nemlig horder af kongekrabber, der bare venter på, at havtemperaturen stiger tilstrækkeligt til, at de kan marchere op på de flade, undersøiske vidder ud for Antarktis, viser et nyt studie fra blandt andet Florida Institute of Technology.
»Det er det, der bekymrer os – at hvis de kommer op oven på kontinentalsoklen, vil de nedbringe populationer, der har boet isoleret fra disse former for rovdyr i formentlig meget lang tid,« fortæller ph.d. og biolog Richard Aronson fra Florida Institute of Technology til LiveScience.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, og du kan se en præsentation af forskernes opdagelse ved at klikke på videoen øverst i artiklen.
Én grad celsius gør forskellen
Økosystemet ved Antarktis ligner på nogle måder verdenshavene, som de så ud for omkring 40 millioner år siden, før de hurtige, knogleknusende rovdyr som fisk og krabber kom til.
I øjeblikket kan krabberne vandre op ad kontinentalsoklen til en havdybde på omkring 840 meter.
Men når havene omkring Antarktis i løbet af de kommende årtier er steget med bare én grad celsius, vil der ikke længere være noget, der forhindrer dem i at bevæge sig op over 200 meters dybde.
Derfra vil de kunne brede sig videre ud over kontinentalsøjlen, fortæller forskerne.
Og hvis krabberne ankommer til havene i Antarktis, vil de muligvis også få følge af krabbeædende rovdyr. Det vil yderligere ændre på det unikke økosystem ved Antarktis.
Kan betyde tab af lægemidler
Mange er måske ligeglade med, om havene omkring Antarktis dermed bliver mere ensartede med havmiljøet i resten af verden. Men sådanne ændringer kan have konsekvenser på områder, som man ikke umiddelbart tænker over, påpeger forskerne.
»I praktisk forstand er én af risiciene potentielt at miste lægemidler fra havet, som vi endnu ikke kender til. Det er et lignende argument som det, der bliver fremført for regnskovene. Det viser sig, at der er en masse dyr i Antarktis, som besidder den form for stoffer, der kan vise sig at have farmaceutisk værdi,« siger Richard Aronson til LiveScience.
Eksempelvis forsker en medforfatter til studiet også i de lægelige effekter af et antarktisk sækdyr (i familie med de danske søpunge), der viser tegn på at kunne bekæmpe hudkræft.
På en lignende måde kunne andre smådyr fra Antarktis potentielt få betydning for udvikling af fremtidige lægemidler mod kræft, bemærker den amerikanske forsker.
Bevaringsværdigt for sin egen skyld
Men det er ikke kun de arter, der kan blive til lægemidler, der er værd at bevare, understreger Richard Aronson. Han betragter dyrelivet i Antarktis som bevaringsværdigt i sig selv og for sin egen skyld.
»Jeg har indtryk af, at mange af os mener, at vi bliver nødt til at være de ansvarlige forvaltere af planeten. Antarktis er usædvanlig. Det er et sted, der antænder fantasien. At kaste alt det bort er, for mig at se, en frygtelig ting,« tilføjer forskeren.
Kongekrabberne findes i havene over hele verden, men det er først for nylig, at forskerne har fundet dem langs den antarktiske kontinentalsøjles skrænter.
Til trods for navnet er kongekrabberne (Lithodidae-familien) i virkeligheden ikke 'ægte' krabber. De fleste forskere mener, at de i stedet nedstammer fra forfædre, der nærmere har lignet moderne eremitkrebs.
