I flere tusinde år har eksperterne uden et endeligt resultat prøvet at løse gåden om, hvor Hannibal krydsede Alperne for at invadere Italien.
Jeg er mikrobiolog og en del af et forskerteam, der længe har arbejdet på at knække den gamle gåde.
Nu lader det til, at vi endelig har fundet løsningen – takket være den moderne videnskab og forhistoriske hestepærer.
Hannibal stod bag antikkens største militære bedrift
Hannibal (247-183 f.v.t.) var en karthaginiensisk feltherre. Han er kendt for sine bedrifter i den anden puniske krig, hvor han blandt andet førte en hær med 30.000 mænd, 15.000 heste og 37 elefanter over Pyrenæerne og Alperne for at invadere Italien og tvinge den romerske hær i knæ.
Selvom den store feltherre til sidst blev besejret efter 16 års blodig konflikt, bliver felttoget stadig anset for at være en af antikkens største militære bedrifter.
I retrospekt kan man sige, at disse begivenheder var med til at forme det senere romerske imperium og derigennem den europæiske civilisation, som vi kender den.
Gåden er blevet diskuteret i 2.000 år
I mere end 2.000 år har historikere, statsmænd og akademikere diskuteret, hvilken rute Hannibal tog.
Vi ved, at selv Napoleon var interesseret i gåden. Men indtil for nylig fandtes der ingen konkret arkæologisk evidens.
Vores internationale team – ledet af Bill Mahaney fra York University – har endelig leveret solid evidens for den mest sandsynlige rute; et bjergpas kaldet Col de Traversette.
Det smalle pas mellem to bjergtoppe i bjergkæden ligger ved grænsen en smule sydøst for Grenoble i Frankrig og sydvest for Turin i Italien.
Vores resultater er publiceret i tidsskriftet Archaeometry.
Ruten blev først foreslået for mere end 100 år siden
Col de Traversette ligger 3.000 meter over havets overflade og er selv i dag et svært gennemtrængeligt bjergpas.
At det skulle være ruten, blev først foreslået for mere end 100 år siden af biologen og polyhistoren Sir Gavin de Beer. Men det er først nu, at hans idé er blevet bredt accepteret af det akademiske samfund.
Indtil nu har mange eksperter istedet foretrukket andre ruter som for eksempel Col de Clapier, der har en højde på cirka 2.400 meter og ligger mere nordligt, som er mere gennemtrængelig.
Grunden til, at man mente, at det var lige Col de Clapier, skyldes i høj grad både moderne og forhistoriske historikeres værker som eksempelvis historikeren Livius, der levede i Padua cirka 200 år efter selve den historiske begivenhed, men som aldrig selv besøgte lokationen.
Så det kan være, at mange af Livius’ redegørelser og beskrivelser var mere skønlitterære end saglige.
Forhistoriske hestepærer bekræfter ruten
Gennem en kombination af mikrobiel genetisk analyse, miljøkemi, pollenanalyse og forskellige geofysiske teknikker afslørede vi en masse fækal materiale – sandsynligvis fra heste – et sted i nærheden af Col de Traversette.
Fækalierne blev fundet på en mose eller vandhul, og gennem isotopanalyser kan vi datere det til omkring 200 f.v.t. (hvilket er meget tæt på de historiske optegnelser – 218 f.v.t.).
Det er et af de få steder i området, der kunne have været brugt til vanding af et stort antal dyr. Stedet blev oprindeligt opdaget under geologiske ekspeditioner til området, og det passede fint med flere beskrivelser af terrænet – herunder stenskred – som Hannibal måtte kæmpe sig vej igennem.
Over 70 procent af mikroberne i hestepærerne er fra en gruppe kaldet Clostridia, og vi fandt et meget højt antal i bunken af ekstrementer.
Der blev fundet lavere mængder af Clostridia andre steder i det nærliggende område. Vi vidste, at det var lige den gruppe bakterier, fordi vi var i stand til delvist at sekventere gener specifikke for disse organismer. Bakterien er meget stabil i jorden og kan overleve i flere tusind år.
Det er et spændende fund, men vi kan stadig ikke være helt sikre på, at bakterierne rent faktisk stammer fra heste eller mennesker. Den genetiske analyse skal udvides med sekventering af flere gener, hvis vi skal kunne foretage endelige konklusioner.
Måske havde Hannibal intet valg
Så hvorfor valgte Hannibal ikke en lettere løsning end det svært gennemtrængelige Traversette bjergpas?
Vi kan stadig kun gætte, men måske havde han simpelthen ikke et valg.
Hannibal var ikke kun bekymret for den romerske hær. På Hannibals tid fandtes der flere fjendtlige folkefærd i Gallien-regionen, som udgjorde større militære styrker.
Måske var Hannibal simpelthen tvunget til at vælge den mere besværlige og uventede rute for at undgå et katastrofalt bagholdsangreb.
Bittesmå tidskapsler
Jeg leder i øjeblikket et omfattende mikrobiologisk program, hvor vi behandler og samler både delvise og komplette Clostridia-genomer fra hestepærerne fra Traversette.
Måske finder vi endda æg fra parasitter – associeret med bændelorme – der er bevaret som bittesmå tidskapsler.
Med denne information håber vi på at kaste lys over tilstedeværelsen af heste, mænd – og endda Hannibals berømte elefanter – i Traversette for over 2.000 år siden.
Med en større mængde genetisk information kan vi præcisere kilden og måske endda den geografiske oprindelse af nogle af disse gamle bæster gennem en sammenligning med andre mikrobiologiske forskningsundersøgelser.
Chris Allen modtager støtte fra Invest Northern Ireland, Department of Education for Northern Ireland (DEL), Leverhulme Trust og Knowledge Transfer Partnership (KTP) scheme. Denne artikel er oprindeligt pubiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-clark
