Den hører til blandt de mest simple arter i dyreriget – og har hverken et kredsløb eller fordøjelsessystem.
Men den parasitiske fladorm Himasthla B lever slet ikke så simpel en tilværelse, som dens enkle anatomi kunne give indtryk af.
Forskere fra University of California har opdaget, at intetanende havsnegle danner de slimede rammer for et helt lille samfund, hvor de små snylteorme indgår i et socialt system meget lig dét, man kender fra visse hvepsearter.
»Den nye viden om parasitiske fladorme kan give en helt ny måde at forstå kompleks social organisation på,« siger ph.d. Ryan Hechinger fra Marine Science Insitute på University of California.
Resultaterne er netop blevet publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Livet i en snegl
Fladormene lever hovedparten af deres snylter-tilværelse på bunden af havet i den californiske hornsnegl – og de er delt i to ‘kaster’ med vidt forskellige arbejdsopgaver og udseende.
Den såkaldt primære form af fladormen har facon som en skovsnegl, og er med sine 2,5 millimeter i længden og 0,6 millimeter i bredden forholdsvis stor sammenlignet med den sekundære form af Himasthla B. Den er tyndere og måler bare 1 millimeter i længden og 0,1 millimeter i bredden.
Fødemaskinen og soldaten
Den primære form har som hovedopgave at producere nyt afkom, mens den sekundære form slet ikke er i stand til at formere sig.
Den fungerer derimod som soldat, der forsvarer kolonien imod konkurrerende parasitter, der måtte trænge ind i værtssneglen.
Soldaterne bruger deres mundstykker til at bide sig fast i fjenderne, flænser dem op, eller fortærer dem fuldstændigt.
Det overraskede blandt andet forskerne, at soldater-ormene var i stand til at skelne mellem medlemmer fra deres egen koloni og invaderende fladorme af samme art. Kun fremmede blev angrebet.
Den primære form er også i stand til angribe udefrakommende, men gjorde det nærmest aldrig, selvom den var i direkte kontakt med fjender.
Soldaterne angreb derimod hver eneste gang, de kom i kontakt med en fjende. Det tyder i følge forskerne på en meget høj specialisering.
De to former af Himasthla B opholder sig også i vidt forskellige dele af sneglen.
De primære former lever omkring sneglens kønskirtler. Imens holder soldaterne vagt ved sneglens ‘kappe’ omkring sneglehusets åbning, hvor invaderende parasitter normalt trænger ind.
Giver ny viden om immunforsvaret
»Ved at studere soldater-kaster kan vi få større indsigt i immunologi. Soldaterne svarer til kæmpe store hvide blodceller, der er specialiserede i genkende og dræbe parasitter,« siger Ryan Hechinger.
I Danmark har vækker resultaterne også interesse. »At afkom fra det samme individ danner forskellige former, hvor en forsvarer den anden, er enormt interessant,« siger professor Kurt Buchmann, forsker i akvatisk patologi ved det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
»Mange arter fra Himasthla-slægten lever også i mennesker og husdyr. Hvis samme adfærd gør sig gældende hos nogle af de arter, kunne det være interessant i forhold til at bekæmpe de parasitter, som er farlige for mennesker. Men det er selvfølgelig meget teoretisk, « siger Kurt Buchmann.
Ormen overrasker forskerne
Forskerne havde ventet, at soldaterne var fladorme, der endnu ikke var udviklet til den primære form. Men deres undersøgelse viste, at de små soldater-ormes mundstykker var væsentligt større end hos den primære form.
Desuden var de sekundære former alt for små til at kunne udvikle kønsorganer, som dem, den primære form har. Der kan altså ikke være tale om forskellige stadier i den samme fladorms liv. Der er endnu meget, som videnskaben ikke ved om fladormenes adfærd. Forskerne bag undersøgelse har kun fokuseret på Himasthla B i den californiske hornsnegl, men de forventer, at en lang række andre ikter, som parasitiske fladorme kaldes, specialiserer sig på samme måde.
