Hvorfor kommer sneglene frem, når det regner?

'Og sneglen råbte højt - kom ind
i læ for torden regn og vind,
her er lidt snævert, som du ser,
men der er lunt og tørvejr her.'

Sådan lyder et vers i sangen om Mariehønen Evigglad. Men i virkelighedens verden ville frøken Evigglad få svært ved at finde husly. For snegle søger nemlig ikke i læ, når det regner. Tværtimod. Det har fået vores læser Anne Rumland til at undre sig:

»Hvorfor dukker snegle op på veje og stier, når det er regnvejr?« spørger hun.

»Jeg går ud fra, at sneglene dukker op, fordi de hurtigt kan bevæge sig rundt i de våde områder og derfor griber chancen for at flytte sig uden at skulle bruge så mange kræfter eller slim. Men min løbemakker er overbevist om, at sneglene dukker op, fordi de er ved at drukne og søger hen, hvor der er mindre vådt. Hvem af os har ret?«

Det enkle svar er: I tager begge fejl!

Frank Jensen, der er biolog, museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, vil gerne uddybe.

»Sneglene kommer frem i regnvejr, fordi luftfugtigheden er så høj. Så har de meget nemmere ved at holde huden fugtig og skaffe vand, som de skal bruge en masse af for at fremstille deres slim,« siger han.

Snegle går i dvale, når luften er tør

Snegle stammer oprindeligt fra havet, hvor der stadig lever mange sneglearter. Men selvom det er længe siden, at bløddyrene krøb på land, har de aldrig fået en hud, som egner sig til de tørre omgivelser over havoverfladen. Derfor er en høj luftfugtighed god til at forhindre sneglene i at tørre ud.

I meget varme og tørre perioder trækker sneglene sig ind i deres huse og lukker af med et låg af slim indtil vejret slår om. Snegle uden hus søger mod fugtige steder f.eks. under en stor sten. Men med et klima som vores skal de danske snegle ikke vente på regn ret længe ad gangen. Derfor har vi næsten optimale betingelser for snegle her i landet, fortæller Frank Jensen.

Ørkensneglen bruger årevis indendørs

Andre snegle er knapt så heldige med klimaet. Der lever nemlig også snegle i ørkenen. De bevæger sig kun i de fugtige timer efter duggen er faldet. Men skulle ørkenen komme ind i en særligt tør periode, så kan de lokale snegle gå i dvale i deres i hus i op til seks år, indtil det igen regner i ørkenen, fortæller Frank Jensen.

Men også i Danmark kan tilværelsen blive hård for bløddyrene. Især unge snegle er udsatte i perioder med tørke, fordi de har en stor overflade i forhold til deres størrelse. Det gør, at de lettere tørrer ud og dør af dehydrering. Det ramte blandt andet dræbersneglene i sommeren 2009

LÆS OGSÅ: Snegle boller til højre og venstre

Snegle spiser svampe

Snegle har brug for masser af væske for at kunne producere den slim, de glider på. Derfor spiser de svampe, der indeholder en masse vand. Når det lige har regnet, er svampene ekstra fulde af væske og særligt attraktive for sneglene.

»De spiser både små svampe, vi kun kan se med en lup, og store svampe, som vi selv kan spise. Derfor er nogle snegle tit upopulære blandt svampesamlere, hvis de når først frem til kantarellerne,« siger Frank Jensen.

Sydney er verdens hurtigste snegl

Men det er ikke bare Karl Johan og Østershatte, som sneglene guffer i sig. De kan også tåle svampe, der er giftige for mennesker. Derfor skal man aldrig spise en snegl, som man ikke ved, hvad har fået at spise, advarer Frank Jensen.

Slimet, der skaber det store væskebehov, består af 95 procent vand, og hjælper sneglene med at glide ved nedsætte friktionen med underlaget. Ifølge Frank Jensen er det et ret effektivt transportmiddel

»En snegl kan krybe over kanten på et barberblad uden at skære sig og lodret op ad en glasplade. Og det er der jo ikke så mange andre, der kan prale af« siger Frank Jensen.

Slimets effektivitet bliver bevist hvert år ved World Snail Racing Championships i Norfolk i Storbritannien. Vinderen i 2010 var sneglen Sydney, der tilbagelagde banens 33 centimeter på bare 3 minutter og 41 sekunder.

Sydney hører også til blandt sneglenes hurtigste race, den plettede voldsnegl, der blandt andet kan findes her i Danmark. De plettede voldsnegle bevæger sig med hastigheder op imod 47 meter i timen og skulle ifølge Frank Jensen smage fremragende.

Vi takker for svaret - og sender også en t-shirt til Anne Rumland for spørgsmålet. Har du et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Kun én effektiv måde at slippe af med dræbersnegle på

LÆS OGSÅ: Bliver det regn, når svalerne flyver lavt?