EU’s klimatjeneste: 2023 var det varmeste år nogensinde målt

Der er ingen tvivl, hvis man spørger EU’s klimatjeneste, Copernicus:

2023 var det varmeste år nogensinde målt.

I en pressemeddelelse skriver Copernicus, hvis temperaturdata går helt tilbage til 1850, at gennemsnitstemperaturen for 2023 var 0,16 °C højere end den forrige varmerekord, som var i 2016.

Samantha Burgess, vicedirektør i Copernicus, kalder 2023 for »et exceptionelt år«, da flere varmerekorder blev slået:

»Ikke alene er 2023 det varmeste år nogensinde målt, det er også det første år, hvor alle årets dage var over 1 °C varmere end i den førindustrielle periode.«

Derudover var gennemsnitstemperaturen 0,6 °C varmere end gennemsnittet for perioden mellem 1991-2020 og 1,48 °C varmere end gennemsnittet i den førindustrielle periode mellem 1850-1900.

Samtidig nåede koncentrationen af drivhusgasserne kuldioxid og metan i atmosfæren nye højder. I 2023 var niveauet 419 ppm for kuldioxid og 1902 ppb for metan. Det er en stigning på 2,4 ppm for kuldioxid og 11 ppb for metan på bare ét år.

Direktøren i EU’s vejrtjeneste Copernicus, Carlo Buontempo, frygter for målene i Paris-aftalen - den kan du læse mere om i Videnskab.dk’s artikel »Parisaftalen har fejlet«: Den globale opvarmning når 1,5 grader inden for 10 år.

Det er dog ikke udelukkende den stigende mængde kuldioxid og metan i atmosfæren, der ligger til grund for de mange vejrrekorder i 2023.

En anden faktor, der spiller ind på vejret i 2023, er El Niño - et vejrfænomen i den centrale, østlige del af Stillehavet, hvor varmen i havoverfladen skaber vanddamp, der ryger op i atmosfæren.

Konsekvensen er i korte træk, at hele kloden bliver varmere.

Du kan læse mere om konsekvenserne ved dette års El Niño ved at læse Videnskab.dk’s artikel El Niño er her, og verden har kurs mod mere end 1,5 grader: Hvad kan vi forvente?

gpt