Klimaforandringerne kan forværre 58 procent af de infektionssygdomme, som menneskeheden kommer i kontakt med på verdensplan, lige fra almindelige vandbårne virusser til dødelige sygdomme som pest, viser vores nye forskning.
Vores team af miljø- og sundhedsforskere gennemgik flere årtiers videnskabelige artikler om alle kendte patogene (sygdomsfremkaldende) virusser, bakterier og mikroorganismer for at skabe et kort over risikoen for menneskeheden, som bliver forværret af klimarelaterede trusler.
Tallene var rystende. Ud af 375 menneskelige sygdomme fandt vi, at klimaforandringerne kan få konsekvenser for 218 af dem, godt halvdelen.
Har effekt på mere end 1.000 transmissionsveje
Oversvømmelser kan for eksempel sprede hepatitis. Stigende temperaturer kan forlænge malariabærende mygs levetid. Tørke kan tvinge gnavere inficeret med hantavirus ind i samfundet, når de søger efter føde.
Fordi klimaforandringerne påvirker mere end 1.000 transmissionsveje som disse, og klimafarerne på verdensplan er stigende, konkluderede vi, at det ikke er en realistisk mulighed, at forskellige samfund med succes er i stand til at tilpasse sig dem alle.
Verden er nødt til at reducere de drivhusgasemissioner, der driver klimaforandringerne, for at reducere disse risici.
Kortlægning af klimasundhedsfarerne
For at kunne afværge globale sundhedskriser har menneskeheden brug for en omfattende forståelse af måder og omfang af klimaforandringernes effekt på patogene virusser, bakterier og mikroorganismer.
Vi fokuserede på 10 klimarelaterede farer forbundet med stigende drivhusgasemissioner:
- Atmosfærisk opvarmning
- Hedebølger
- Tørke
- Skovbrande
- Kraftig nedbør
- Oversvømmelser
- Storme
- Havniveaustigninger
- Havopvarmning
- Ændringer i arealdække
Derefter ledte vi efter studier, der diskuterede specifikke og kvantificerbare observationer af fremkomsten af menneskelige sygdomme forbundet med disse farer.
Gennemgik mere end 77.000 videnskabelige artikler
I alt gennemgik vi mere end 77.000 videnskabelige artikler.
Af disse havde 830 artikler en klimatisk fare, der påvirker en specifik sygdom på en eksplicit lokation og/eller tidspunkt, hvilket gjorde det muligt for os at oprette en database over klimatiske farer, transmissionsveje, patogener og sygdomme.
Et interaktivt kort over hver transmissionsvej mellem fare og patogen er tilgængeligt online (se forenklet version nedenfor, red.).
Det største antal sygdomme, der forværres af klimaændringer, involverede vektorbåren transmission som dem, der spredes af myg, flagermus eller gnavere.
Ser man på typen af klimafare, var størstedelen forbundet med:
- Atmosfærisk opvarmning (160 sygdomme)
- Kraftigt nedbør (122 sygdomme)
- Oversvømmelser (121 sygdomme)
Sådan påvirker klimaet patogenrisikoen
Vi fandt fire overordnede måder, de klimatiske farer interagerer med patogener og mennesker:
1. Klimarelaterede farer bringer patogener tættere på mennesker.
I visse tilfælde flytter klimarelaterede farer udbredelsen af dyr og organismer, der kan fungere som vektorer for farlige sygdomme hos mennesker.
For eksempel kan opvarmning eller ændringer i nedbørsmønstrene ændre udbredelsen og forekomsten af myg, som er vektorer for adskillige menneskelige patogene virusser, bakterier og mikroorganismer og sygdomme.
I de seneste årtier er geografiske ændringer i udbrud af myggebårne sygdomme som malaria og dengue-feber koblet til disse klimatiske farer.
2. Klimarelaterede farer bringer mennesker tættere på patogener.
Klimakatastrofer kan også ændre menneskelige adfærdsmønstre på måder, der øger risikoen for at blive udsat for patogener.
For eksempel tilbringer vi ofte mere tid i vand i løbet af hedebølger, hvilket kan føre til en stigning i vandbårne sygdomsudbrud.
Eksempelvis steg Vibrio-associerede infektioner markant i Sverige og Finland efter en hedebølge i det nordlige Skandinavien i 2014.
3. Klimarelaterede farer forstærker patogenerne.
I visse tilfælde har klimarelaterede farer ført til enten miljømæssige forhold, der kan øge risikoen for, at patogener interagerer med vektorer eller øger patogenernes evne til at forårsage alvorlig sygdom hos mennesker.
For eksempel kan stående vand efter kraftig nedbør og oversvømmelser give grobund for myg, hvilket fører til øget overførsel af sygdomme som gul feber, dengue-feber, malaria, Vest Nil-feber og leishmaniasis.
Studier har vist, at stigende temperaturer også kan hjælpe virusser med at blive mere modstandsdygtige over for varme, hvilket resulterer i øget sygdomsgrad, da patogener bliver bedre i stand til at tilpasse sig feber i menneskekroppen.
Gør svampe mere varmeresistente
For eksempel indikerer flere studier, at stigende globale temperaturer fører til øget varmetolerance hos svampe-patogener.
Den pludselige fremkost på flere kontinenter af behandlingsresistente menneskelige infektioner af Candida auris, en svamp, der tidligere var ikke var sygdomsfremkaldende hos mennesker, er blevet associeret med stigende globale temperaturer.
Tilsvarende har svampe i bymiljøer vist sig at være mere varmetolerante end svampe i landdistrikter, som har tendens til at være køligere.
4. Klimarelaterede farer svækker kroppens evne til at tackle patogener.
Klimarelaterede farer kan påvirke den menneskelige krops evne til at håndtere patogene virusser, bakterier og mikroorganismer på to afgørende måder.
De kan tvinge mennesker ud i farlige forhold, som når skader efter katastrofer til, at mennesker lever under tætpakkede, overbefolkede forhold, som måske mangler gode sanitære forhold eller øger eksponeringen for patogene virusser, bakterier og mikroorganismer.
Farerne kan også reducere kroppens evne til at bekæmpe patogener, for eksempel gennem underernæring. Stress forbundet med at gennemleve klimatiske farer kan også forårsage øget kortisolproduktion, hvilket fører til en reduktion i den menneskelige krops immunrespons.
Hvad kan vi gøre?
Klimaforandringerne er en kæmpe trussel mod menneskeliv, sundhed og socioøkonomisk trivsel. Vores kort viser, hvor omfattende denne trussel kan blive.
For at mindske risikoen bliver menneskeheden efter vores mening nødt til at bremse de menneskeskabte drivhusgasemissioner, der er drivkraft bag den globale opvarmning.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
