Er hunden slået af pinden som menneskets bedste ven?

Siden ulven blev domesticeret for mange tusinder af år siden, har vi selektivt avlet hunde til forskellige formål blandt andet til rollerne som vagter, jægere, arbejdere og følgesvende.

Men hunden er ikke det eneste dyr, mennesket har tæmmet.

Så selv om hundene får al opmærksomheden, kan man sagtens argumentere for, at også andre dyrearter fortjener titlen som ‘menneskets bedste ven’.

Antrozoologien, som er studiet af samspillet mellem mennesker og dyr, har påvist, at hunden udviser en komplekst kommunikation med mennesket.

Charles Darwin mente, at hunde føler kærlighed, men det var først i 2015, at japanske forskere påviste, hvad vi egentlig intuitivt godt vidste.

LÆS OGSÅ: Mennesker har gjort hunde hjælpeløse

Videnskaben bekræfter det stærke bånd mellem hund og ejer

Miho Nagasawa og hans kollegaer sprøjtede ‘kærlighedshormonet’ oxytocin op i næsen på hunden, målte det kærlige blik udvekslet mellem hunden og mennesket, målte efterfølgende oxytocin-niveauet i menneskets urin og fandt, at det var steget.

Så nu kan hundeelskerne altså være forvisset om, at også videnskaben kan bekræfte det stærke bånd mellem hund og ejer.

Heste har også udvist forsætlig kommunikativ adfærd med mennesker, og for nylig konkluderede en undersøgelse – udført af forskere ved Queen Mary University of London og publiceret i Royal Society’s Biology Letters- at geder også udviser affinitet med mennesker.

LÆS OGSÅ: Hunde og aber kan ‘se’ Jordens magnetfelt

Eksperimentet testede gedernes intelligens og evne til at kommunikere med mennesker.

Konklusionen kommer nok ikke som den store overraskelse for mennesker, som har beskæftiget sig med kreaturer og husdyrhold: Geder er højt begavede, og i stand til både kompleks kommunikation med mennesker, og til at skabe bånd til os – de betragter os som potentielle partnere i forbindelse med problemløsninger.

Dyrenes evner påvirkes af test-metoden

Vores holdning til dyr reflekterer vores kendskab til og familiaritet med dem.

Hunde scorer for eksempel højere i målinger af den opfattede intelligens end køer, selvom en undersøgelse fra 1970’erne viste, at køer var i stand til at navigere en labyrint lige så godt som hunde, og kun knap så godt som børn.

Pointen var, at vores opfattelse af et dyrs evner bliver påvirket af den metode, vi bruger til at teste dem.

Skildpadder præsterer ikke godt, når de fryser

Et relevant eksempel er studiet af den banebrydende skildpadde Moses og hans kollega (ejer) Dr. Anna Wilkinson.

Skildpadder klarede sig som regel dårligt i ‘intelligens’ tests i 1960’erne, indtil Wilkinson identificerede, at skildpadder ikke præsterer godt, når de fryser.

Parret demonstrerede efterfølgende avanceret kommunikation mellem arterne i forbindelse med en række ‘gaze-following’-opgaver, som er en dokumenteret markør for intelligens blandt primater, og som også blev brugt til gedernes intelligenstest.

Måske er skildpadderne menneskets BFF – (Best Friend Forever – bedste ven for evigt). De lever jo i meget lang tid.

LÆS OGSÅ: God kontakt mellem bonde og ged giver sundere dyr

Vi elsker det, vi kender

Som mennesker er vi tilbøjelige til at elske det, vi kender.

Vi er også tilbøjelige til at mene, at de dyr, vi har kendskab til, er mere intelligente; mange landmænd har meget høje tanker om deres husdyrhold.

I forbindelse med vores undersøgelse på Newcastle University fandt vi, at flere end halvdelen af alle adspurgte kvægavlere elskede deres køer – noget som også fremgik af den store sorg, som landmændene følte, da deres bestande blev slagtet under mund- og klovsyge-krisen i 2001.

Men elsker køer også landmændene?

LÆS OGSÅ: Hvad siger koen, når den muh’er?

Dyrene må ikke frygte mennesket

For at et forhold mellem menneske og dyr skal kunne udvikle sig, er det nødvendigt, at dyret ikke frygter mennesket, og at den tid, de tilbringer sammen med mennesket, leverer en stor mængde positive oplevelser.

Vores supplerende undersøgelse efterforskede, hvilken effekt en positiv behandling af køerne havde på mælkeudbyttet og køernes adfærd.

LÆS OGSÅ: Hvorfor danser køerne, når de kommer på græs?

For at validere, at køerne var positivt indstillede over for oplevelsen, benyttede vi en standardiseret klappe og ae-test for at se, om køerne kom tilbage efter mere.

Det bekræftede, at de fleste af vores køer nød denne menneskelige kontakt.

Køer er store hunde med yvere

Siden jeg har arbejdet med køer og boet sammen med flere hunde, kan jeg bekræfte, at køer nærmest er store hunde med yvere.

I 2015 påviste franske forskere, at også får kan lide et positivt samspil med mennekser.

På samme måde som hundenes bliver deres ører helt bløde og slappe, når man aer dem.

Vi kender kun lidt til mange dyrs evner

http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/85711.stm

Vi kender stadig ikke meget til vores potentielle dyrevenners evner ud over de få arter, som det er lykkes os at tæmme.

Man har fundet, at mere end et hundrede forskellige og mangfoldige arter udviser intelligens og personlighed – lige fra blæksprutter til næsehorn (af sikkerhedsårsager kan vi dog ikke anbefale næsehornet som kandidat som menneskets bedste ven).

Mange dyr udviser mange intelligens- og kommunikations-kunststykker, hvis vi bare kunne udvikle måder at spørge dem på.

Gennem et mere end 30 år langt træningsforløb har dyrepsykologen Irene Pepperberg arbejdet med sin berømte afrikanske gråpapegøje Alex, der var i stand til at kommunikere, hvor meget en fugl rent faktisk kan forstå.

LÆS OGSÅ: Rotter dropper chokoladen for at redde hinanden

Rotter hviner af grin, når de bliver kildet

Eller opdagelsen at rotter godt kan lide at blive kildet, og at de endda griner. Deres latterskrig udsendes med frekvenser på cirka 50 kHz, som det mennskelige øre ikke kan høre.

Får kan genkende fotografier af andre får og mennesker og kan bruge billederne til at fortolke deres humør. Det er en opgave, de konsekvent klarer bedre end hunde.

Duer udklasserer kunststuderende i at kende forskel mellem malerier af Manet, Picasso og Monet.

Forskere fra University of Bristol mener, at det at holde husdyr er et grundlæggende menneskeligt træk, som vi også drager fordel af.

Forskning kompileret i The Dogs Trust’s Canine Charter afslører, at husdyr gør sundhedsmæssig gavn for deres ejere, og at et overvældende antal af praktiserende læger ville ordinere en hund i behandlingen af mange sygdomme og lidelser.

Florence Nightingale var fortaler for husdyrenes healende egenskaber, og hun gik endda (hvis jeg altså husker rigtigt) rundt med en ugle i sin lomme (det vides ikke, hvordan uglen havde det med det).

LÆS OGSÅ: Rotter kan gengælde en tjeneste

Er gederne menneskets (nye) bedste ven?

Det er betryggende at vide, at geder er intelligente og kan få hjælp fra mennesker, hvis de har behov for det.

Min mand er flov over, at det faktisk betyder, at gederne er et par trin over ham på evolutionens stige – han kan nemlig under ingen omstændigheder finde på at spørge om vej, hvis han er faret vild.

Så er gederne ved at vælte hundene af førstepladsen som menneskets bedste ven?

Jeg tror, at endnu en gentagelse af et af mine yndlingseksperimenter vil være den ultimative test, men denne gang med geder: Franske forskere har nemlig fundet, at mænd, der går tur med en hund, er bedre til at lokke en kvindes telefonnummer ud af hende end mænd uden en hund.

Desværre er antrozoologien ikke et velfinansieret forskningsfelt, så dette såvel som mange andre lige så interessante spørgsmål kommer nok til at gå ubesvarede hen.

Catherine Douglas hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark